United States of America

Jeg tror der findes lige så mange meninger om USA, som der findes mennesker her på jorden. Og der er ingen tvivl om at den mægtige nation i det vilde vesten er nærmest allestedsnærværende. USA er højtråbende, dominerende og en anelse mistroisk overfor fremmede. En uhyre vanskelig kombination, der ikke just er det bedste grundlag for venskaber på tværs af landegrænser. Allerede nu, efter 5 linier, er vi formentlig kommet på NSA’s OBS-liste! :-)

Vi krammer de store truer i Californien!

Vi krammer de store truer i Californien!

Det forjættede land har imidlertid en magisk tiltrækningskraft, der på mig personligt er som et tveægget sværd. På den ene side står USA for en masse positive ting: Frihed, uendelige muligheder og meget højt til loftet. På den anden side er deres fastklamren til individets “forfatningsmæssige rettigheder”, som blev nedfældet for mere end 200 år siden, idag blevet overhalet så meget indenom af den moderne, globaliserede verden, at det ofte virker helt grotesk. Retten til at bære våben er eksempelvis noget man holder stædigt fast ved. Hvorimod retten til ikke at blive skudt mens man passer sin skolegang synes at lide en del. Retten til at drive forretning under særdeles frie markedsforhold kan umiddelbart lyde tiltalende. Men forbrugerret og oplysning halter til gengæld gevaldigt bagefter. Svanemærker og øko-stempler skal man lede længe efter. Resultatet er, at den almindelige forbruger har meget svært ved at orientere sig på det enorme marked. Vi måtte eksempelvis lede lidt efter ordentlige mad produkter, uden sukker og alt for mange tilsætningsstoffer. Jeg bilder mig ind at jeg er nogenlunde vel-informeret omkring “skidt og kanel” i madvarer, og det kom os til gode. Den almindelige, amerikanske forbruger skal imidlertid først have tilegnet sig en vis viden, før han/hun kan forholde sig kritisk til sine indkøbsmuligheder. Og det er en ulige kamp, for den viden skal man vide hvor findes. Det gør flertallet af amerikanerne ikke!

Således er folkesundhed en akilleshæl der debatteres heftigt. For slet ikke at tale om hele sundhedsystemet, som iflg mange amerikanere strider mod den føromtalte forfatning. Det lider. De private markedskræfter dominerer og er man ikke i stand til at betale for at forsikre sig, er man overladt til de højere magter hvis man får brug for hjælp. I Europa virker den slags absurd, og i mine øjne burde man i et af verdens rigeste lande være i stand til at gøre det bare lidt bedre. Men næsten enhver indblanden fra det offentlige kan tolkes som et angreb på den personlige frihed. En kamp der synes umulig at vinde.

Den aller første Starbucks Café i Seattle

Den aller første Starbucks Café i Seattle

Frihed er jo altid en dejlig ting. Der hvor jeg kommer fra er frihed under ansvar dog mere normen. Der er grænser hvor hvad man må i Danmark, hvilket kun er rimeligt, da jeg jo ikke er alene, men skal tage hensyn til omkring 5,5 millioner andre danskere. Men i bund og grund føler jeg at jeg er vokset op i et frit og demokratisk land. USA er også frit og demokratisk, men modviljen mod at blive fortalt hvad man må og ikke må, er så udtalt, at friheden nogen gange synes at være uden ansvar. Du har i nogle stater eksempelvis ret til at køre i din bil uden at være forsikret. Eller uden at bilen er indregistreret. Du har ret til at æde dig halvt ihjel og overlade regningen til sundhedsvæsenet, hvis du ikke selv kan betale. Du har ret til at bære våben og forsvare dig. Men når denne ret får tragiske konsekvenser for omverdenen kan selv ikke den dødsstaf som nogle stater opererer med gøre det godt igen for de efterladte. Du har friheden til at bruge energi og betale for det. Klimaet lider måske lidt, men så længe ingen blander sig i hvad du bruger energi til, er det lige meget. Den smeltende indlandsis på Grønland er jo langt væk! Deri ligger uansvarligheden! Friheden for enhver pris er på én og samme tid ekstremt tillokkende og virkeligt frastødende. Ihvertfald på mig!

Alligevel bliver jeg ved med at komme tilbage for at besøge USA. På trods af mine forbehold er landet så stort og smukt, at jeg til hver en tid kan og vil anbefale et besøg. Jeg har været her i både embeds medfør og som privatperson. I USA er alting større. Ikke nødvendigvis bedre. Bare større! Naturen er mangfoldig og mange steder helt unik. Heldigvis har man været forudseende og lige på den konto temmelig radikal. National Parkerne er nationens åndehuller og dem er man heldigvis ret beskyttende overfor. Når først en lov er gennemført og den synes at give mening, er amerikanerne altså alligevel fornuftige!

Vi landede i Seattle i starten af November, efter mere end 15 timers flyvning fra Christchurch, New Zealand, hvor foråret var godt igang. Nu befandt vi os så i starten af den nordamerikanske vinter, og det stillede straks krav til “om-organisering” af garderoben. Som tidligere nævnt bruger vi jo “celler” når vi pakker rygsækkene, og de hengemte celler med vintertøjet kom nu frem. Shorts og tyndt fodtøj blev lagt nederst. I de sidste uger af vores ophold i New Zealand var Antons tøj kraftigt på retur. Men børnetøj (eller tøj generelt) er dyrt i New Zealand, så vi holdt stædigt fast i at vi måtte vente til vi ankom til USA for at købe nyt. Det blev dog så slemt den sidste uge, at vi alligevel besluttede os for at købe lidt nyt tøj til ham, så vi kunne være bekendt at have ham med på flyet... :-) Og alligevel er Anton typen der helst ikke tager nyt tøj på, før det gamle virkelig går fra hinanden. Men det gik, og han så fin ud ved ankomsten til Seattle.

Haystack Rock, Cannon Beach, Oregon

Haystack Rock, Cannon Beach, Oregon

USA er et billigt land at shoppe i. Derfor blev de slidte og møre t-shirts skiftet ud med nye, og grundet de noget koldere temperaturer (og betydeligt lavere priser) blev der også købt lidt ekstra tøj til os alle. “Lidt ekstra” blev så i løbet af vores tre måneder lange rejse gennem USA til “en hel del ekstra” og i dagene inden afgang fra New York mod Dublin, Irland måtte vi investere i en ekstra weekend taske for at kunne have det hele med. Til gengæld kunne vi give Anton’s klapvogn til velgørenhed. Hans efterhånden nedslidte legetøj blev også opgraderet. Det dyrebare “Dusty” model-fly (fra filmen “Planes”), som vi i New Zealand betalte 30 dollars for, kostede her bare 6 dollars. Det gamle kom på legetøjskirkegården, med brækket vinge og ridser i lakken, og det nye blev taget i brug.

Roadtrips gennem USA er en meget populær ferieform. Efter at have boet i nogle uger hos Alexandra’s veninde, Daniela, lidt syd for Seattle, og en afstikker til Vancouver og British Columbia i Canada, drog vi ned langs med kysten til Oregon, Californien og endelig ind i landet mod Nevada og Las Vegas. Undervejs ændrede landskabet karakter flere gange. Fra de uendeligt smukke nåleskove i Washington State (og ikke mindst Mount Rainier National Park) over de lange strande ved Oregons kyster, de enorme Redwood-træer i det nordlige Californien, til Mojave Ørkenen og Joshua Tree National Park, som var et af mine personlige højdepunkter på hele turen. USA har virkelig det hele! Og er man til lange stræk i bilen kan man virkelig få styret sin lyst. Vi kørte også et langt stykke ad den gamle Route 66 i det sydlige Californien. Historiens vingesus føltes godt og vi slugte alle indtrykkene råt.

At fejre jul i Silicon Valley lidt syd for San Francisco var en anderledes oplevelse. Selvom vi i Danmark eller Tyskland egentlig ikke specielt ofte oplever hvid jul, så var det nu alligevel den sammenligning vi gjorde da vi den 24. December om aftenen, i cirka 20 graders varme, drog mod en af områdets bedste steak-restauranter for at spise vores julemiddag. Juleaften er for amerikanerne ikke nogen speciel aften, så der var ikke helt den samme julestemning over det, som vi er vant til. Men vi hyggede os og tog derefter tilbage til hotellet, for at åbne gaver og synge julesange ved siden af vores plastik-træ, yndigt dekoreret med blinkende lys i prangende farver.

Et møde med Lynet McQueen i DisneyLand

Et møde med Lynet McQueen i DisneyLand

Til alt held introducerede Daniela os tidligt for Trader Joe’s, en supermarkeds kæde, der har et lidt andet fokus end de traditionelle kæder. Her er andelen af økologiske og bæredygtige produkter højere, og vi klarede den et langt stykke hen ad vejen uden at være afhængige af hotellernes sukker- og kulhydrat-holdige morgenmadstilbud. En enkelt gang oplevede vi alle tre at gå “kolde” bare 45 minutter efter at have forladt buffet’en. Maden havde simpelthen ikke været solid nok. Mættende, jo, men ikke længe. Og det er desværre kendetegnende for meget amerikansk mad. Det er umiddelbart lækkert og velsmagende, men man skal have meget af det for at holde den gående. Og da retterne ofte er læsset til med ost og fedtstoffer er det en kurs der fører direkte mod slankekuren, hvis man ikke vil ende med at gå adskillige tøjstørrelser op.   

Desværre er dagligvarer (madvarer) forholdsvis dyre i USA. Det koster det samme at lave mad derhjemme, som det koster at gå ud og spise. Måske endda lidt mere. Derfor springer mange over hvor gærdet er lavest, hvilket jeg udmærket kan forstå. Det gjorde vi også selv. Men hvis ikke man får hanket op i sig selv i tide går det altså galt!

Efter at have fejret nytåret i syndens by, Las Vegas, fløj vi fra forholdsvis milde temperaturer i Nevadas ørken til en af de værste isvintre man har set i mange år i Washington DC. Da vi mellemlandede i Minneapolis, Minnesota stod temperaturen på minus 28 grader celsius. Brrrr! Da vi ankom til Washington DC var det lidt lunere, omkring minus 15 grader. I dagene efter “klimaforandringen” udforskede vi Washington DC, som vi lidt uventet skulle komme tilbage til igen og igen over den næste måneds tid. Washington DC har bare “et eller andet” som vi alle tre rigtigt godt kan lide. Det er et af verdens absolutte magtcentre, men det er også her man finder en lang række meget fine museer af signifikant videnskablig og historisk værdi. Vi var alle tre meget imponerede over at se rumfærgen Discovery i dens hangar ude ved Dulles Airport. Den er amerikansk, men på menneske-hedens vegne var jeg stolt og glad over at der er nogen der gider at uddanne sig til eksperter. Den slags rumforskning som Discovery har været brugt til er grunden til at jeg idag kan surfe på internettet, tale i mobiltelefon og blive guidet på vej af min GPS enhed i bilen.

Colonial Williamsburg, Virginia

Colonial Williamsburg, Virginia

Noget af det jeg savnede i USA var historie. Nationen er ikke ret gammel i europæisk målestok. I USA er et hus absolut fredet hvis det er mere end 150 år gammelt. I Europa giver dette ikke anledning til andet end et kip med kasketten eller et hurtigt skuldertræk. Mange privatpersoner bor i huse der er 500 år eller mere her i Europa. Dog med strenge regler for modernisering og vedligeholdelse, jovist, men alligevel. Det sætter tingene i perspektiv. I Williamsburg, Virginia kunne vi komme til at opleve noget der i det mindste var lidt i retning af “virkelig gammelt”. Det var her kimen til USA’s uafhængighedserklæring blev lagt. Historiske personligheder som Thomas Jefferson og George Washington havde deres gang her, og den dag i dag er det centrale Williamsburg et levende museum, med bevarede eller rekonstruerede huse fra datiden. Her fik jeg ihvertfald en form for “tilfredsstillelse” eller “afslutning” på min søgen efter USA’s historie. Resten kom i New York, da vi besøgte Liberty Island og Ellis Island. Det anslås at cirka 100 millioner amerikanere idag har rødder hos immigranter der er kommet igennem bygningerne på Ellis Island. Det er cirka en tredjedel af landets befolkning! Det gjorde indtryk!

Undervejs på vores rejse gennem USA fik vi besøg af familien fra Danmark. Min mor fulgte os igennem 2 uger på vores rejse og fejrede jul og nytår med os. Min søster kom og boede hos os i New York. Det var rart at gense dem efter så mange måneder på farten. For min mors vedkommende var det tilmed allerførste gang i hendes liv at hun var i USA. Om det bliver sidste gang på tiden vise.

Nu kan visse passager i denne lille blog godt foranledige læseren til at tro at mit syn på USA overvejende er kritisk. Det er ikke tilfældet. Her er tre ting som jeg virkelig godt kan lide ved USA:

1. Amerikanerne. Deres imødekommenhed, åbenhed og oprigtige glæde ved andres succes! (En skarp kontrast til den danske jantelov!)

2. Naturen. Den er bjergtagende, overvældende smuk og til tider helt unik. Og så er den afvekslende. Der er noget for enhver smag.

3. Evnen til at sætte ting i system. De kan altså noget med turisme, service og underholdning! Nok er kædehotellerne, kæderestauranterne og forlystelsesparkerne nogen gange lige i overkanten og der er ikke megen personlighed over det. Til gengæld ved man præcist hvad man får. Det har sine fordele. Specielt når man rejser med børn. Og INGEN steder føler man at børn ikke er velkomne!

Manhattan Skyline, New York

Manhattan Skyline, New York

Jeg har altid troet at jeg ville komme til at bo i USA på et eller andet tidspunkt i mit liv. Og jeg vil da også gerne prøve at bo i New York, sådan med fast adresse, inden jeg dør. Men resten af USA ser jeg ikke længere som et sted hvor jeg kunne tænke mig at bo. Måske i en kortere periode. Men ikke permanent. Der er simpelthen for mange punkter hvor man er for langt væk fra det jeg selv tror på og står for. Det er ikke fordi jeg føler at vi er bedre eller lever mere rigtigt end amerikanerne. Men vi tror på en anden måde at gøre tingene på, og efter 3 måneders ophold i landet står det klart for mig at jeg ikke er villig til at opgive den “europæiske måde” til fordel for den amerikanske. Måske har jeg for en stund fået en overdosis USA. Jeg ved det ikke. Men det føltes nu rart atter at betræde europæisk jord, da vi steg ud af maskinen i Dublin lufthavn. Iøvrigt i silende regn...

 

/Anders

Læs rejsedagbogen fra vores tid i USA her!

Se billeder fra USA her! 

Tilbage til blogs!

Klik her for at komme til René Frederiksens side om "Roadtrips i USA & Canada" - en af de bedste danske hjemmesider om emnet!