Udstyr på en lang rejse

DSC00619.JPG

Vi gjorde os ganske mange tanker omkring udrustning og proviant, inden vi for tre måneder siden drog ud på vores store jord omrejse. Og nu kan vi så småt begynde at gøre kvartals status på, hvad vi så rent faktisk har haft brug for og hvad egentlig bare fylder i rygsækken.

Helt fra starten har vi forsøgt at tage højde for de skiftende årstider. Derfor var der en del af indholdet i rygsækken er ikke engang så dagens lys i Thailand og det nordlige Australien, men som nu er helt uundværligt. 

Vi blev inden turen anbefalet at pakke alting ned i små “tasker”, beregnet til at gruppere tøjet lidt og til at holde bare nogenlunde orden på sagerne. Det har vist sig at være et fantastisk råd! Faktisk så godt, at vi undervejs har indkøbt flere af disse tasker, nu hvor sommertøjet for en tid er pakket væk. Således er eksempelvis undertøj, t-shirts og sokker altid lige til at finde og tage frem når man skal bruge det. Ikke noget med at stå og rode i evigheder! Og shorts og badetøj er lagt i en taske allernederst i rygsækken, og kommer først frem igen når vi kommer til Californien.

Pak i celler - det sparer enorme mængder tid sidenhen!

Pak i celler - det sparer enorme mængder tid sidenhen!

Reglen om kun at tage tøj med til 7 dage har vist sig at være rigtig. Det passer nogenlunde med at vi vasker en gang om ugen på campingpladserne. Alle steder hvor vi hidtil har været, har der været ganske udmærkede vaskeforhold i form af vaskemaskiner til endog meget store portioner vasketøj og så tørretumblere. Det koster i snit 4 dollars at vaske en maskine, og cirka det samme for at få det tørret. Derhjemme kunne vi aldrig drømme om at benytte en tørretumbler, men her er det simpelthen et spørgsmål om logistik og tid. Vi har ikke tid til at lade tøjet hænge et døgn eller to for at tørre. Med tørretumbleren er vask og tørring overstået på cirka halvanden time, og vi kan holde den gående i endnu en uges tid. 

Også Antons garderobe har vist sig at være passende. Vi har, ligesom til os selv, taget tøj med til en uge. Plus et par t-shirts og lidt ekstra undertøj - bare for det tilfældes skyld at der skulle ske et uheld. Og det gør der jo af og til. Naturligvis har der også været tilfælde hvor han har leget ganske godt ude i naturen, og gjort sit tøj så beskidt at vi har måttet vaske i utide for at han kunne få noget rent på. Nok er vi rejsende på et stramt budget, men den hjemlige renlighed og ordentlighed skal ikke slækkes på alle områder! Dog ses der gennem fingre med beskidte sokker... De er altså ikke rene meget mere end 5 minutter!

Et par gange har vi købt nyt. Jeg har tilsyneladende tabt en hel del kilo siden jeg sidst købte shorts, og derfor var det ene af mine medbragte par blevet alt for store i livet. Jeg lagde ikke selv mærke til det, udover at de sad noget løst. Men Alexandra insisterede på at de måtte udskiftes. Og det er en stående regel, der ikke fraviges: Køber vi noget nyt, må noget af det gamle væk! Vi har dog alligevel begge købt et par nye, langærmede t-shirts efter at vi kom ned i det kolde, sydlige Australien, uden at der tilsvarende røg et par gamle ud. Og så længe det hele kan være i rygsækken, så er det også OK. Jeg har også måttet udskifte min jakke, som viste sig at være helt forkert til denne rejse. Det var en soft-cell jakke, som nok er vandtæt, men kun til en vis grad. Efter at have været totalt gennemblødt, heldigvis i en tropisk regnskov, hvor der ikke var koldt, besluttede vi at jeg måtte skille mig af med den, til fordel for en rigtig, vandtæt overtræksjakke. Og således blev det. Den nye jakke er tillige en hel del tyndere og lettere. Det hjalp på pladsen i rygsækken! Og nu hvor vi befinder os i midt i den australske vinter har vi også måttet investere i noget termo-tøj til at sove i. Det var nu ikke nogen overraskelse. Det havde vi forventet. Vi har også købt sokker i merino-uld til nætterne og Alexandra har også opgraderet sin hue til en af merino-uld.

Vi har hver en fleece-jakke og en overtræksjakke der er vandtæt. Og derudover et par hættetrøjer. Vi iklæder os med andre ord efter “lag-på-lag” princippet, og det fungerer perfekt. Alexandra har dog en ekstra, meget tæt sammenrullet dunjakke med i sin rygsæk, til når vi befinder os i den New Zealandske og den Nordamerikanske vinter. Hun mener at Anton og jeg måske nok burde have en tilsvarende opgradering af vintergarderoben, inden det for alvor bliver koldt. Måske har hun ret. Men der har endnu ikke været plads at gøre godt med i rygsækken, så hvad der så må ud, vil tiden vise. Vi var forberedt på, at den slags tilkøb og bortskaffelser ville komme. Det ville næsten være mærkeligt andet, i betragtning af at vi er væk i et år. Frelsens Hær i Sydney fik en pose med det vi ikke længere havde brug for. Vi håber at nogen vil få glæde af det.

I fodtøjsafdelingen er der selvsagt også strenge regler. Vandrestøvler er standardudstyr for os alle tre, og det fungerer fint. I de varmere egne har vi brugt vandresandaler. Sådan nogen har jeg aldrig tidligere ejet og jeg var lidt skeptisk. Men i Thailand og de første 6 uger her i Australien gik jeg stort set ikke i andet. De er virkelig behagelige og praktiske. Jeg brugte dem så flittigt at det blev nødvendigt med en nød-reparation da et af spænderne knækkede. Naturligvis midt i et tropisk regnvejr oppe i en regnskov i Queensland! Men med en rulle sejlgarn og en lommekniv kan meget fikses! Lidt ærgerligt i betragtning af at vandresandalerne ikke just var billige. Men at reklamere til butikken i München fra den anden side af kloden gider jeg så heller ikke. Hvad skulle det føre til?

Derudover har vi alle tre et par kondisko og så klip-klappere. Alexandra bruger sine klip-klappere meget, også indendørs i autocamperen. Jeg bruger dem kun når jeg skal til stranden eller poolen. I Thailand købte vi et par fine, røde Crocs til Anton. Dem er han meget glad for. Det første par blev væk efter et par uger på en legeplads i Bangkok. Det gjorde ikke så meget, for de var købt billigt i en butik i Phuket. Anton var dog meget ulykkelig og derfor opgraderede vi dem til et par rigtige (og noget dyrere) Crocs, som han indtil videre passer godt på.

Den tekniske front er nok den der vejer tungest, isoleret set. Jeg slæber rundt på en særlig rygsæk, der kommer med som håndbaggage på alle flyveture. I den befinder sig kameraet, objektiverne, filtrene og den eksterne blitz. Derudover har vi en ekstern harddisk på 1TB med til billeder og back-ups. Så har vi en 11 tommers MacBook Air. Det er Apples mindste, letteste og billigste laptop, og den fungerer fantastisk. Og så fylder den ikke mere, end at den kan ligge i Alexandras dametaske. Ikke “aftentasken” men den hun bruger på alle andre tidspunkter! Den ligger dog mest i min rygsæk. Og så er der naturligvis iPad’en, som er fyldt med Antons film og mine e-books. Den er uundværlig! Alexandra har en Kindle til hendes e-books. Alexandra og jeg har også hver en iPhone. Vi bruger den ikke rigtigt for tiden, da vi ikke har et australsk SIM kort til dem. Da vi kom hertil besluttede vi os til at forsøge at undvære, og så bare kommunikere med omverdenen på de steder hvor der er gratis, trådløst internet. Både iPhones og iPad’en er fyldt med programmer som Skype, Viber, WhatsApp, Twitter, Facebook mv, som gør det muligt for os at samtale med andre, når altså der er internet forbindelse. Familien kan naturligvis sende os en nød-SMS hvis det skulle være nødvendigt. Vi har europæiske SIM-kort siddende i af samme grund. 

Musikglad som jeg er, har jeg også min gode, gamle følgesvend med. En iPod Classic, hvor hele min musiksamling ligger. iPod’en er godt seks år gammel, så jeg håber da at den holder turen ud. Vi bruger den hver dag til musik i bilen når vi kører og jeg hører ofte “De sorte spejdere” om aftenen, hvis jeg ikke kan falde i søvn. Anton har også en iPod, hvor han har sin samling af musik. En af de ting, der var på vippen til ikke at komme med, var min lille JBL-højttaler i penal-hus størrelse. Den er jo ikke strengt nødvendig, men bare rar at have hvis vi befinder os på et motel, eller som i Sydney i en lejet, privat lejlighed. Den er blevet brugt flittigt, og har således gjort al tidligere tvivl til skamme. En anden ting der måske var lidt ekstravagant at slæbe med, var min tre-fod til kameraet. Helt igennem uundværlig til skumrings og natte fotografering. Det er bare ikke så tit at jeg bruger den, og derfor forekommer det mig at den fylder unødigt i min rygsæk. Men når jeg ser de billeder jeg har taget med den, så er jeg nu alligevel glad for at den er kommet med. 

Man kan sige at computer, iPad, kamera og telefoner ikke lyder af så meget. Men til hver eneste apparat medfølger en oplader og/eller en transformer, og da vi ofte skal lade flere ting op ad gangen har jeg også medbragt en stikdåse med tre stik i. Plus en forlængerledning og en adapter. Det løber hurtigt løbsk og det vejer altsammen! I den særlige lille taske med opladere, diverse ekstra hovedtelefoner og adaptere ligger også en lommelygte, som er rar at have når man skal på toilettet midt om natten på en campingplads. Vi har desuden indkøbt to små læselamper, til at klipse fast på en bog. Dem er vi ret glade for.

Antons klapvogn var en af de ting vi ikke tvivlede meget på at vi skulle have med. Vi havde selvfølgelig et svagt håb om at han nåede at vokse fra den inden vi tog afsted. Men i virkelighedens verden har det vist sig at den er god at have med. Selvom den indimellem er lidt besværlig og u-handy. Men den kan oftest medbringes helt til gaten når vi skal flyve, og da den er nem at klappe sammen, så er det egentlig ikke så slemt. Og vi HAR bare mere fornøjelse ved vores lange vandreture gennem byerne når Anton kan hvile benene eller tager sig en middagslur. Så er det om at komme ind på en café og nyde en kop kaffe! Det skal dog lige siges at på vandreture i naturen er den ikke med og Anton klarer det fortrinligt. Men så planlægger vi også turene derefter, så han har en chance for at følge med.

Når vi kører rundt i en autocamper er der naturligvis også en del udstyr der skal være på plads. Vi har medbragt oppustelige hovedpuder og lagen-soveposer, som hidtil ikke har været til megen nytte. Kun Antons lagensovepose og hovedpude brugte vi i det varme Queensland i nord Australien. Alexandras og min sovepose har endnu aldrig været pakket ud. Det samme gælder hovedpuderne. Det har vist sig at de udlejere af autocampere vi hidtil har benyttet os af, har dette med som standard. Og de gange hvor vi har sovet på hotel har det jo også været med. Også i lejligheden i Sydney var der sørget for dette. Vi får se om vi får brug for dem. Jeg synes næsten det er synd at smide dem væk. Og det kunne jo lige passe at vi så fik brug for dem bagefter! Til gengæld er vi særdeles glade for de mikro-fiber håndklæder vi investerede i hjemmefra. De tørrer effektivt kroppen og de er klar til brug igen efter bare en halv times tørring. Og når de pakkes sammen fylder de stort set intet!

Køleboks og proviantkasse i vores første campervan

Køleboks og proviantkasse i vores første campervan

Bestik og køkkengrej er også standard i de campere vi har haft. Der er som regel til 4 personer. Og så er der grydeskeer, paletter, knive, potter og pander. Vi har dog selv indkøbt en ekstra lille køkkenkniv. Bare for det tilfældes skyld at de medfølgende knive ikke var skarpe nok. Og det har vist sig at være en god idé! I den sidste campervan vi havde, var der mikroovn, el-kedel, stempelkande og brødrister. Men det var også luksus. I den første og noget mindre version vi havde i Queensland, var der ikke nogen af disse ting. Vi brugte stegepanden til at riste brød på og vi kogte vand i en gryde. Det fungerede fint. Mikroovn er vi slet ikke vant til hjemmefra. Den er egentlig helt overflødig for os. 

Indholdet i proviant kassen er lidt skiftende, alt efter hvor vi befinder os. Vi har altid flydende vaskemiddel med til at vaske tøj i. Af det spiselige har vi som regel pasta og ris med, og hen imod slutningen af turen i det sydlige Australien havde der sørme også sneget sig nogle linser derned. Vi forsøger altid at købe frugt og grønt på de lokale markeder. Tomater, gulerødder og peberfrugter er nok det, der hyppigst ligger deri. Plus løg og et par kartofler. Men i en periode, der forekom mig meget lang, havde vi også bladselleri! Vi spiser ikke så meget kød. I Queensland var det varmt nok til at vi kunne grille nogenlunde hyppigt, så der købte vi af og til pølser, kylling eller en enkelt kænguru bøf. Siden vi er kommet til det sydlige Australien har vi kun spist meget lidt kød. Vi har som regel stir-fry sauce og karrypasta (massaman eller yellow-curry) i kassen, som bruges som det eneste krydderi, udover lige salt og peber. For tiden har vi lokalt produceret olivenolie, men i starten havde vi til stegning indkøbt stege olie på spraydåse. En helt normal ting her i Australien, men ikke noget jeg havde stiftet bekendtskab med tidligere. Det fungerer fint.  

Så har vi naturligvis havregryn med til Antons havregrød om morgenen. Og der moses altid en banan i! Til morgenmadsproduktionen hører selvfølgelig også te og kaffe, og så kører med vi to slags marmelade: En klassisk jordbær- eller hindbær og så min favorit Lemon Curd. Begge dele smager fantastisk på pandekager, som vi jævnligt bager til morgenmad. De består af hvedemel, lidt bagepulver, æg og mælk. Og så kommer jeg som regel en håndfuld tørrede tranebær i. Ingen sukker. Marmeladen der smøres på må være nok. Desuden er der ikke plads i proviant kassen til mere!

Vores udendørs stue ved Ellis Beach, Queensland, Australia

Vores udendørs stue ved Ellis Beach, Queensland, Australia

I begge autocampere har vi haft køleskab. Deri befinder sig eventuelle dåseøl, men som regel bare mælk, ost, yoghurt, smør, æg, hytteost og smøreost. Og så kød, hvis vi tilfældigvis har det “på lager”. Igennem Clare og Barossa Valley lå der også lidt vin. Vi besøgte jo trods alt en håndfuld vingårde.

Til handskerummet omme forrest i camperen, har vi til køreturene ofte haft müsli-barer. De er noget billigere at købe i supermarkederne, end hvis sulten melder sig på en tankstation. Alexandra har også altid lidt frugt med og så har vi i Australien opdaget de helt fantastiske “Scotch Fingers”, som er en vanille kiks, lidt i retning af Marie-kiks, bare tykkere. Dem kan vi alle tre godt lide at gumle på. Derudover er vandflaskerne altid fyldt op til køreturene.

En af de ting vi savner meget er det gode, danske eller tyske brød. Det kan de desværre ikke levere her i Australien. Og det, der ligger på hylderne i supermarkederne, er reelt set bare luftigt, tomt hvedebrød. Det er der ikke meget gods i. Man kigger på os med et tomt blik hvis vi forsøger at forklare hvad det egentlig er vi gerne vil have. Brød skal i Australien helst leveres i toast-skiver der lige er til at riste. Her i syd Australien kom vi dog tilfældigt forbi en god bager forleden, der havde RIGTIGT dansk rugbrød! Det var lige til at få tårer i øjnene af! Vi har også fået klassiske, bayerske Breze (saltkringler). Det var også et fest-øjeblik. Vi har selvfølgelig altid brød med i forrådskassen, men der er nu tidspunkter hvor vi nyder brødet mere end andre.

I køkkenet på en campingplads i Australien

I køkkenet på en campingplads i Australien

Det er bemærkelsesværdigt hvor varieret vi kan spise med så begrænset et sortiment. Jeg har engang læst at gennemsnitsfamilien faktisk aldrig køber meget mere end de samme 30-40 forskellige, faste ting til spisekammeret og køleskabet. Vi har et noget mere begrænset udvalg, men Alexandra er en dreven kok og der klages aldrig over aftensmaden. Det er iøvrigt utroligt hvor dygtigt hun har formået at tilpasse indkøbene så der altid lige er plads i kassen. Og når vi skal flyve og skifte camper har det virkelig kun været minimalt hvad der skulle med på flyveturen. Næste gang vi skal flyve, skal vi ud af Australien, så der må vi slet ikke have noget med. Når vi ankommer i Auckland, New Zealand, skal vi have det hele indkøbt en gang til. Men nu er rutinen på plads, så det skulle ikke være noget problem.

 

Et par andre småting som vi har god gavn af er: 

En schweitzer-kniv. Den kan bruges som lommekniv, skruetrækker, proptrækker, saks mv. Den har sin faste plads i vores medicin taske. Det har vist sig at være der hvor vi bruger den mest. Til at klippe plaster over og den slags. Og så selvfølgelig når der skal skiftes batterier i et eller andet tilskruet apparat eller batteridrevet legetøj. Iøvrigt indeholder medicintasken, udover plaster, gaze og støttebind, også smertestillende piller, næsespray, øjendråber, desinfektionsmidler, middel mod irriteret mave, cremer og sprays til før og efter insekt bid mv. Altsammen håndkøb fra München, men alligevel en totaludskrivning på omkring 700 kroner inden vi havde det hele. Man gider dog ikke at stå og mangle den slags!   

Et stort tørklæde til hver af os voksne. Disse kan bruges til skygge når Anton hviler i sin klapvogn, som picnic tæppe, beskyttelse mod træk i aftenbrisen mv. 

Små plasticposer der kan åbnes og lukkes igen og igen. De bruges til alt muligt. Madvarer, vådt tøj og når en shampooflaske bliver utæt. For det har de det jo med at blive!

Vandflasker i metal. De er fantastiske og selvom de får en del skrammer og knubs, så holder de tæt.

Karabinhager. De bruges til at klipse eksempelvis en vandflaske fast på vores dags-rygsæk (den vi bruger til mindre udflugter), eller fast på stellet til Antons klapvogn. Vi bruger dem derudover til alle mulige andre små og store formål.

Vi havde denne type campervan i det sydlige Australien og i New Zealand. Anton sov oppe under taget!

Vi havde denne type campervan i det sydlige Australien og i New Zealand. Anton sov oppe under taget!

Vi valgte at bruge ekstra penge på rygsækkene da vi købte dem. Det har vist sig at være en korrekt beslutning. Min rygsæk er eksempelvis også en trolley med hjul, samtidig med at den har seler til at bære den på ryggen. Selerne på begge vores ryg-sække er iøvrigt særligt isolerede så de ikke skærer i skuldrene. Et råd som vi også huskede på da vi skulle have en ny, almindelig taske til Alexandra, som altid bærer vores pas og rejsedokumenter, plus vandflaske, frugt, kiks mv. Vi købte også en overtræks-sæk til Alexandras rygsæk, som har en del små yderlommer. Det er primært for at forhindre at nogen skal stikke noget ned i lommerne i lufthavne, på banegårde eller lign. Men når sækken ikke bruges til dette, så bruger vi den til vores nattøj, soveposer mv i campervanen. Så er der hurtigt ryddet op om morgenen og vi ved altid hvor disse ting er.

 

Til slut vil jeg nævne et par ting som vi også slæber rundt på, som man måske vil synes er mærkeligt: 

Penal-hus og notatbøger. Jeg fører dagbog og Alexandra skriver også hendes tanker og ideer ned. Det er af stor værdi allerede nu, men i særdeleshed langt senere, når vi skal tænke tilbage på denne tur. Når man rejser sådan rundt som vi gør, kan man simpelthen ikke blive ved med at huske alle de sjove og vigtige små detaljer, uden at skrive dem ned. Når vi sidder og bladrer bøgerne igennem bliver vi altid mindet om noget, som allerede var smuttet ud af hukommelsen. Jeg kan varmt anbefale at føre dagbog når man rejser!

Visitkort og klistermærker der reklamerer for vores hjemmeside og vores facebook- og twitter konti. Dels for at gøre opmærksom på vores site, sådan rent professionelt, men også fordi det er nemt at give til de mennesker vi møder på vores vej, som vi gerne vil holde kontakten til. Vi bruger overraskende mange kort, og klistermærkerne er praktiske og nemme at klistre ind i eksempelvis gæstebøger.

Nu kan alt dette godt virke en smule overvældende. Men det er vigtigt at huske på, at vi jo ikke selv er kommet i tanke om alle de ting vi er endt med at have med. Vi spurgte MANGE mennesker op til vores afrejse, både venner og bekendte som har rejst, og professionelle, som alle har været behjælpelige med masser af gode råd og vejledning. Ofte blev vi rådet til at tage ting med som vi ikke i vores vildeste fantasi havde forestillet os ville komme til at gøre nytte. Eksempelvis karabinhagerne og i mit tilfælde vandresandalerne. Men sådan lærer vi jo hele tiden nyt, og det er endnu en af de gode ting ved denne rejse.   

/Anders

 

Tilbage til blog oversigten!