Vores 10 favoritsteder i Toscana

Italien må nok være et af de lande i Europa der har den største og mest magiske tiltrækningskraft på turister fra hele verden. Der er noget fantastisk dragende ved billederne af cypresserne på bakketoppene, de okkergule jordfarver der pryder såvel husmure som bakkedrag, den indigoblå aftenhimmel, rundhåret bestrøet med klare stjerner…

Og så er der naturligvis maden. Det italienske køkken! Uden sidestykke noget sted i verden (vil jeg påstå!). Og ja, italienerne tager da også deres madlavning temmelig seriøst! Mere herom i denne blok.

For snart mange år siden startede min egen fascination af Italien med filmen “Forførende Skønhed” som havde Jeremy Irons og Liv Tyler på rollelisten. Der var nogle fantastiske scener i filmen, “filmed on location” i Toscana, som gjorde at jeg bare måtte ned og se det hele, sådan rigtigt!

Og det skulle så blive til sådan cirka 10 somre i træk, hvor den lille bil kørte fra Danmark til de steder i Toscana, som vi blev ved med at fascineres af. Og jo mere vi opdagede, jo mere syntes appetitten på forunderlig vis at vokse. Og det var faktisk en lidt underlig erkendelse at nå frem til, for sådan én som mig, der altid har grinet af de mennesker som gang på gang, år efter år, bliver ved med at tage det samme sted hen. Nuvel, Toscana er et stort geografisk område, så der er jo nok at gå igang med. Men alligevel greb vi os selv i at søge tilbage til de gammelkendte favoritter. 

Under vores jordomrejse var der én ting jeg virkelig savnede: En historie der går længere tilbage end “blot” et par hundrede år. Overalt hvor vi færdedes er der ganske vist en oprindelig befolkning, men ingen steder lever man i så perfekt harmoni med flere tusind års historie, som man gør i Italien. Det kan man ikke undgå at mærke når man rejser rundt i Italien, og det er ihvertfald én af grundende til at jeg nok aldrig får nok!

Her kommer en liste over de 10 bedste steder/byer i Toscana, som man kan besøge både med og uden børn. De fleste enten helt eller delvist at finde på UNESCO’s verdenskulturarvs-liste.

Lucca: Tilfældigvis en af de første byer vi opholdt os i. Og det var kærlighed ved første blik. Den gamle bymur, som går hele vejen rundt om den indre, gamle bydel er fantastisk at gå tur på. Børn og gamle samles, lokalsladder udveksles og kondiløbere får den daglige motion. Undervejs på turen rundt kan man se ned i de gamle haver og ind på de mægtige tagterrasser, hvor familerne samles om de store langborde i aftenlyset. Der er masser af restauranter i de smalle stræder, så jeg kan anbefale at bo i eller omkring Lucca i en uges tid for at prøve de bedste, og så tage på udflugter herfra. Gå ikke glip af kirken San Michele in Foro og den ovale plads Piazza Anfiteatro. I sommermånederne er der en musikfestival på Piazza Napoleone. Her spiller nogle af de allerstørste verdensnavne indenfor rock og blues. En tur op i Torre Guinigi skal kan heller ikke snyde sig selv for. Det særlige ved dette tårn er udsigten og så de gamle træer der kan ses over hele byen.

 

Volterra: En gammel etruskisk fæstningsby. Virker en smule “uindtagelig” men så snart man er indenfor de gamle bymure opdager man en hyggelig og sært rolig atmosfære. Særligt katedralen er et “must see”. Du kan finde mere information om byen ved at besøge deres hjemmeside. Klik her!

 

San Gimignano: “Middelalderens Manhattan”. 14 tårne, som det er lykkedes at bevare trods krig og naturkatastrofer, tårner sig op over den indre by. I middelalderen var der både status og sikkerhed  i at have et tårn på sit hus. Det er et fascinerende syn og byen er absolut en af de mest besøgte i Toscana. Udenfor byens tykke mure er der adskillige parkeringsmuligheder, hvorfra man går det sidste stykke ind til den indre by. (Blot nogle få hundrede meter!) Gå ikke glip af Rocca di Montestaffoli, den gamle fæstningsruin hvorfra man har den allerbedste udsigt over byen og det omkringliggende område. Og så skal man heller ikke snyde sig selv for verdens bedste is, som man køber på Piazza della Cisterna hos Gelateria Dondoli. Og jo, de har faktisk diplom på at de er de bedste. Der leveres bl.a. til Det Hvide Hus og Downing Street 10. 

 

Pienza: Hjemstedet for den berømte Pecorino ost. En virkelig hyggelig bymidte hvor særligt Palazzo Piccolomini og Duomo, katedralen er værd at bemærke.

 

Cortona: Endnu en gammel fæstningsby som kan virke lidt overvældende når man nærmer sig ad vejene nede fra dalen. Men Cortona er så absolut en hyggelig og meget levende by, når man kommer indenfor murene. Her er også en forholdsvis stor gruppe af kunstnere og kunsthåndværkere. Byen har fået en del international opmærksom efter at filmen “Et hus i Toscana” blev optaget her. Filmen er baseret på forfatteren Frances Mayes bog af samme navn. Og huset som beskrives i bogen, forfatterens eget, ligger da også lidt udenfor Cortona. Jeg har opholdt mig en del her og nyder altid at gå igennem byens park, hvorfra man kan se mange kilometer ud over det centrale Toscana. Byen ligger bogstaveligt talt ovenpå en gammel etruskisk by, og der er MASSER af rester at se på. Heriblandt en gammel hovedvej, som går næsten tværs gennem byen, henover bakketoppen.

 

Arezzo: Endnu en gammel etruskisk hovedby. Idag blandt andet berømt for sit fornemme antikvitets-marked. Særligt Piazza Grande med det gamle Palazzo Communale fascinerer mig. Her afholdes der også en del årlige kultur festivaler.

 

Siena: Næst efter Firenze det absolut største turist-trækplaster i Toscana. Det er endnu en UNESCO fredet perle og særligt Piazza del Campo er værd at bemærke. Om aftenen når mørket falder på, er det fascinerende at sidde på én af pladsens fortovscaféer med en is og betragte menneskemylderet og de oplyste facader, der ligner en teaterkulisse med den smukke dyb-blå himmel som baggrundstæppe. Glem endelig ikke at gå en tur op i tårnet på Palazzo Publico, hvorfra man kan se ned på byens smukke terracotta-tage.

 

Pisa: Naturligvis skal man se det skæve tårn når man nu alligevel er på de kanter. Og ja, der er MANGE turister her. Japanerne lader sig fotografere i de klassiske positioner, hvor de enten læner sig op ad tårnet som står hundreder af meter i baggrunden, eller lader som om de holder tårnets top imellem fingerspidser så det ikke vælter helt. Amerkanerne render rundt i shorts og hawaii-skjorter og de lokale nonner sidder i skyggen i slapper af, mens de endeløse rækker af boder med billige souvenirs og dyre dåsecolaer ihærdigt forsøger at lokke penge fra de besøgende. Alligevel skal stedet da besøges. Men én gang er nok!

 

Firenze: Hovedstaden i Toscana. Hjemstedet for alt det bedste og fineste indenfor renæssancen med alt hvad det indebærer af kunst, kultur og general historie. Listen over lokale attraktioner er endeløs, men katedralen og broen Ponte Vecchio, med sine mange små butikker der handler med juveler, souvenirs og kunsthåndværk, bør fremhæves. Der ER mange turistfælder i Firenze, og der er mange mennesker overalt. Jeg vil derfor anbefale at man IKKE tager små børn med i højsæsonen, som er fra Juni til og med August. Resten af året kan det gå an.

 

Montalcino: En hyggelig etruskisk by, som er mest berømt for vinen “Brunello di Montalcino”. Knapt så overrendt som “storesøsteren” Montepulciano. Naturligvis huser byen en hel del “Enotecas” - vinudsalg, som man bør besøge, hvis man interesserer sig for italiensk vin. 

 

Også er der lige et par steder jeg IKKE kan anbefale:

Montepulciano: I mine øjne alt for dyrt og opreklameret. Hviler på fordums storhedstid. Ganske vist et berømt vinområde, men det har de sandelig også forstået at udnytte til det maksimale. Brug hellere tiden og pengene andre steder. Eksempelvis i det nærliggende Pienza eller i Montalcino (se ovenfor).

Kystområderne: Her kommer ALLE fordommene op i én: Turistfælder, trafikkaos og generelt utrolig dårlig service ALLE steder. Rene pengemaskiner. I restauranter, barer og på hoteller. Strandene ligeså. I mine øjne ser man langs de italienske kyster de værste sider af Italien. Der er enkelte undtagelser, men de kan tælles på blot en hånd.

/Anders

 

Tilbage til blog oversigten!