Det er ikke helt ualmindeligt at mange betragter en jordomrejse som en lang ferie. I starten, da vi begyndte at planlægge vores tur, var jeg såmænd også tilbøjelig til at tænke på det hele som en lang, lang ferie - i verdensklasse, for nu at sige det ligeud.
Men efterhånden som planlægningen skred frem, og vi fandt ud af hvor meget forberedelse sådan en tur egentlig kræver, så stod det klart for mig, at dette her er noget andet og mere end “bare” en lang ferie!
“Nå, var det en hård landing?!” - spørger mange, forståeligt nok, efter vores hjemkomst fra den “store rejse”. I mit “gamle” liv ville jeg have spurgt om præcis det samme. “Ude godt, hjemme bedst” var nemlig et begreb jeg simpelthen ikke forstod! Hvordan kunne man nogensinde blive træt af at holde ferie og rejse?!
Præcis 52 uger efter at vi steg på flyvemaskinen mod Dubai og videre mod Bangkok, er vi nu atter tilbage i München. Det er en ret underlig fornemmelse. Men foråret er her med solskin og knopper på træerne. Ukrudtet stortrives ude på altanen!
Efter 52 uger på farten er vores rejse rundt om jorden ved at være ved vejs ende. Det har været en helt igennem fantastisk tur. Der har været positive og enkelte negative oplevelser. Der har været jævne passager og så har der været vanvittigt spændende oplevelser undervejs.
Vi er enige om at turen har været sat sammen helt optimalt. Vi er rejst igennem lande hvor det på ingen måde har været farligt at rejse rundt med et mindreårigt barn. Vi har opholdt os tilpas længe de fleste steder til at kunne få en lidt dybere indsigt i dagligdagen og vi har haft muligheden for at besøge nogle dejlige mennesker og tilbringe kvalitetstid sammen med dem.
