Så er det Maj og vi har allerede haft termometeret oppe på 28 grader celsius her i München! Desværre ikke ret længe ad gangen. Foråret er endnu lunefuldt og i de tidlige morgentimer og ved ophold i skyggen skal man endnu huske at tage en trøje på! Men det bliver bedre, dag for dag!

Blot et par timers kørsel fra vores hoveddør ligger Sydtyrol, den nordligst beliggende provins i Italien. Om vinteren et særdeles yndet vintersports område. På alle andre årstider et helt fantastisk område at vandre i. Vi har netop været afsted.

Bare nogle få afkørsler syd for den østrigsk-italienske grænse begynder der for alvor at ske noget med landskabet. Sydtyrol er - næst efter Spanien, narturligvis - Europa’s frugthave. Op ad bjergskråninger, under viadukter, langs med floder og motorveje ses endeløse rækker af frugttræer og ikke mindst vinranker. Vin er en af Italiens allerstørste eksportvarer og Sydtyrol leverer i den grad sin del af druerne. Overalt hvor der er bare en lille smule plads og lys udnyttes dette til fulde! Det får landskabet til at synes overordentligt frodigt og man kan ikke undgå at blive en smule glad i låget! 

Motorvejen snor sig gennem landskabet højt oppe over jorden. Også højt oppe over byerne. Man tænker faktisk slet ikke over at den er der, når man går rundt i de hyggelige gamle byer som Chiusa/Klausen og Bressanone/Brixen. I Sydtyrol har alle byer iøvrigt to navne: et italiensk og et tysk. Og ja, der er mange tyske turister i området, ligesom de lokale taler både italiensk og tysk. 

De fleste turister der kommer til Italien med bil fra Nordeuropa stryger i fuld fart henover Brenner-passet og videre ned, uden stop, til steder som Adriaterhavet, Garda-søen, Venedig, Firenze og det øvrige Toscana. Og det er virkelig synd. Området har masser af små, hyggelige byer med autentisk, italiensk stemning. Restauranter og caféer med et overkommeligt prisniveau og hyggelige gyder med små specialbutikker. 

Og er man til vandreture er området også helt rigtigt. Vi er jo vant til at vandre en del, men opstarten af vandresæsonen 2015 har mildt sagt været lidt træg for os. Det er ikke blevet til så meget, men vi havde et par gode lange ture i Sydtyrol. Desværre ikke helt uden “mukken” og surmulen fra Anton’s side. Normalt er han rigtig godt til at vandre, men som alle os andre har han også gode og dårlige dage. I Sydtyrol havde han et par dårlige dage uden nogen form for motivation. Under turen oppe på Seiser Alm - som iøvrigt er Europas største højslette - formåede han at styre direkte ud i den rest af sne der endnu lå på skyggesiderne, og blev naturligvis våd til op over knæene. Så måtte vi vende om. Det gjorde nu ikke så meget. Vi havde allerede vandret over 10 kilometer dagen forinden, og der havde Anton fulgt fint med, så det var ikke fordi vi ikke havde fået bevæget os. Desværre resulterede de kolde ben og fødder i en slem forkølelse allerede fra den efterfølgende nat. Note: Husk ekstra vandrestøvler og tøj til ungerne! Det havde vi ikke tænkt på! Rygsækken var fyldt til randen med ekstra trøjer, vindjakker, mad og drikke. Bare ikke lige ekstra støvler til Anton!

Seiser Alm er et populært skisportssted og vi ankom netop som vintersæsonen var forbi og inden sommersæsonen begyndte. Derfor var de omkringliggende byer dalen, såsom Selva/Wolkenstein, nærmest totalt forladte. Men det er tydeligt at hoteller og pensionater er flot nyrenoverede og bare står og venter på de kommende sæsoner. Det så ikke ud til at der manglede betalende gæster!

Efter 4 dage var vi tanket godt op med energi og klar til at vende næsen hjemad mod München igen. Sådan en lille mini-ferie er virkelig dejlig, når man indenfor et par timers kørsel hjemmefra kan sidde med fødderne oppe og nyde et glas vin i den nedadgående sol. Vi tager som regel afsted sammen med en gruppe lokale venner, og vi er enige om at traditionen gerne må fortsætte!

Vi er blevet Go Visit Denmark ambassadører! På deres Facebook-side promoverer de regelmæssigt rejsebloggere der har berettet om rejseoplevelser i Danmark, og vores seneste artikel om vores påskerejse er meget populær. Det er en fin fjer i hatten for os, og vi er meget taknemmelige for de mange besøgende det giver os. 

I relation til “ambassadorships” så er der mere nyt på vej i de kommende måneder. En helt ny og spændende del af det at være rejseblogger er ved at åbne sig for os, og vi ser frem til at berette meget mere inden alt for længe!

Og så nåede vi lige 25000 følgere på Twitter her i weekenden! Fantastisk! Tusind tak for jeres støtte!

/Anders

Comment