Vi er ankommet til Queenstown i regionen Otago. Det er en af de mere centrale og strategisk vigtige byer her på syd øen. Det er også New Zealands, ja måske hele “Australasiens” svar på Kitzbühel eller St. Anton. Det er adrenalin-junkiernes paradis. Og der er nok at vælge imellem! Jet-motorbåds ture på den lokale sø. Bungee-jump (elastikspring) fra broer rundt omkring i bjergene. Diverse ski- og snowboard discipliner i terrænet omkring byen. 

Og så er der ellers caféer, barer og restauranter en masse i byens midte. Side om side med outdoor- og ski-udstyrs butikker. Og så selvfølgelig en nærmest endeløs række af vandrehjem og hoteller. De nyere og dyrere af disse i fornem “alpin-chik” stil. Vi har dog indkvarteret os under noget mere simple forhold, på en campingplads lidt udenfor byen. Men også her er der nu ret “chikt”! I det kuperede terræn, mellem brusende floder, klipper og nåletræer ligger kontor, reception, fælleslokale, køkken, toiletter og badefaciliteter. Altsammen indrettet i gamle skibscontainere, hvilket giver det hele et specielt og industrielt udseende. Og meget moderne og smart indvendigt. En anderledes oplevelse - og den klart billigste overnatningsmulighed i omegnen for os. Ikke dårligt!

Vi bliver her i nogle dage. Der er meget vi gerne vil opleve. En sejltur på søen og op ad floden. En tur med gondol-svævebanen. Måske endnu en vandretur i bjergene? Vi har ikke behov for faldskærmsudspring, rappelling eller anden form for ekstrem-oplevelse. Men det er sjovt at se på! Jeg synes dog måske at de faldskærmsudspringere der faldt ned over byen her til eftermiddag, havde lige lovlig meget fart på. Jeg kunne ikke se præcist hvor de landede, men jeg har en fornemmelse af at det var en hård landing!

Idag regner det, og derfor tog vi Anton med en tur i biografen. Det var hans allerførste oplevelse med det store lærred. De producenter som har lavet “Biler” (Cars) og “Toy Story”, har netop udgivet en ny film, “Flyvemaskiner” (Planes). Den måtte vi naturligvis se! Anton var fyr og flamme. Han havde slet ikke tid til at spise de popcorn som hans far synes han skulle have, som et led i en ordentlig introduktion til det at gå i biografen. Smarte marketingfolk har naturligvis sørget for at drikkebægre og popcorn-beholdere med flyvemaskinerne fra filmen er tilgængelige “for en beskeden pris” i biografernes kiosker. Vi kørte hele programmet! Og jeg fik styret min lyst til popcorn for en tid. Anton sad med sin biografbillet i hånden under hele forestillingen. Han var meget optaget!

Landskabet her omkring Queenstown er noget af det mest betagende jeg indtil nu har set! Hvis der er spillet på alle tangenter dengang New Zealand blev dannet i relation til farver, frodighed og dyreliv, så har man nok lige givet den et ekstra nøk her i Queenstown. Og kører man en tur rundt i området omkring byen, oplever man de smukkeste bjergtinder, med evig sne på toppen, de klareste smeltevandssøer, med tyrkisfarvede nuancer og en mangfoldighed af dyr, som får, geder, køer, alpakaer, lamaer og meget, meget mere. Overalt hvor der er græs på bjergskråningerne ses græssende dyr og man må spørge sig selv, hvordan i alverden de får lært at balancere på sådan et skrånende terræn. I dalene er der enorme græsmarker, som også er fyldt med kvæg. Marker i New Zealand er noget større end dem jeg kender fra Danmark. Sådan cirka 10 gange større - og opefter! Det er helt andre størrelsesforhold!

Det smukke landskab omkring Queenstown er iøvrigt meget ofte brugt til at filme. Således er Ringenes Herre, Hobbitten, Narnia-filmene og utallige andre af de helt store film delvist filmet her! Det skyldes at naturen virker uberørt og “oprindelig” her på disse kanter. Det er som om New Zealand er havnet i en tidslomme, hvor tingene endnu ser ud som dengang “før verden gik af lave”. Det virker eventyrligt, voldsomt og meget forførende. Jeg kan godt forstå, at naturfredningsmyndighederne og indenrigsministeriet her gør sig mange anstrengelser for at beskytte rigdommene!

Inden vi kom til Queenstown var vi i byen Wanaka i et par dage. Også dette er et skisportssted i den helt store stil. Lidt omvendt for resten af New Zealand, så er sæsonen faktisk ved at slutte nu, i stedet for som andre steder, hvor foråret og campingsæsonen skal til at begynde. Vi boede på en campingplads i udkanten af byen med cirka 10 minutters gang ind til centrum. 

Wanaka udmærker sig ved at have en helt fantastisk sø-promenade med den mest vidunderlige udsigt til sø og de New Zealandske alper man kan forestille sig. Hver morgen når vi slog gardinerne til side i campervan’en havde vi sneklædte bjergtinder i horisonten. Det kan man simpelthen ALDRIG blive træt af at se på!

I udkanten af Wanaka ligger en spøjs attraktion. Stuart Landsborough’s Puzzling World. Det består af et “illusionsmuseum” hvor man kan opleve sjove fænomener og udstillinger der udfordrer hjernen og sanserne. Skæve gulve og vand der flyder opad. Balancenerven totalt udfordret! Holografiske malerier, evighedsmaskiner og meget mere. Og så en kæmpestor labyrint, hvor det gælder om at finde ud til de fire hjørner. Det tog sin tid for os! Faktisk måtte vi til sidst opgive at finde det sidste hjørne. Anton er endnu for lille til at holde koncentrationen på fuld damp i lang tid. Han syntes ikke det var umagen værd at holde sig til reglerne og begyndte at kravle over og under barriererne. Det må man godt i nødstilfælde, men det er usportsligt. Det var lige meget. Vi havde allerede haft et par timers sjov.

Det bliver svært at toppe Otago-regionen her. Her er virkelig propfyldt med billedskønne motiver. Og faktisk har vi erfaret at man også spiser rigtig godt her! Hele to gange har vi fået ekstraordinært lækkert mad. Første gang var i Wanaka, hvor vi besøgte Kai Whakapai Café. Den lå midt på promenaden, så vi forventede egentlig ikke andet end turistmad til overpriser. Men det var virkelig lavet med hjertet! Alexandra fik en risotto som man næsten kun finder bedre i Italien, og jeg den bedste burger - uden tvivl - som jeg nogensinde har fået. “Pulled Beef Burger” med orientalsk inspireret coleslaw. Fantastisk! Og så i Queenstown, hvor byens bedste burgerbar “FergBurger” nu har lokket os til kasseapparatet to gange! Også her laves alt fra bunden og med hjertet! Jeg vil næsten gå så vidt som til at sige, at disse to oplevelser er flyveturen til New Zealand værd... Næsten! Ja, ja, det er jo ikke gourmet-mad i den forstand. Men det er topklasse i vores priskategori!

Vi har snart været afsted på denne rejse i 6 måneder. Og dermed er halvdelen af den planlagte tid brugt. Det føles som om vi lige er taget afsted. Vi har mødt rigtig mange fantastiske mennesker, som vi håber at vi kan beholde kontakten til, når vi er hjemme igen. Vi har hørt dansk på gaden i Nelson for nylig, men ellers har vi ikke været i kontakt med nogen danskere, udover lige dem vi mødte på hotellet i Phuket, Thailand. Til gengæld møder vi næsten dagligt tyskere. Af en eller anden grund er Australien og New Zealand meget populære rejsemål for tyskerne. Senest mødte vi Fanny og Daniel, som faktisk bor bare 5 minutter fra os i München. Det var lidt pudsigt. Vi faldt i snak en aften på campingpladsen i Franz Josef Village og havde et par hyggelig aftener efterfølgende. De er udvekslingsstuderende her i New Zealand og havde et par ugers ferie. De skal være her indtil februar. Den næste øl vi drikker sammen bliver hjemme i München.

I løbet af den kommende uge kører vi videre sydpå. Næste stop er planlagt til at være Milford Sound. Det ligger nede i det de kalder “Fiordland” hvor landskabet virkelig ligner de norske fjorde på vestlandet. Det glæder vi os til at se. I omegnen af Queenstown her ligger også en by der hedder Alexandra. Der må vi naturligvis også hen!

Se billeder fra Queenstown og andre steder på sydøen her!

/Anders

Comment