Mange europæere kender byen London. Det er den mest besøgte by i verden, målt på lufthavns passagerer (135 mio i 2012), og er den næststørste by i Europa, kun overgået af Paris. I London bor der næsten 9,6 millioner mennesker, men om dagen anslås det at op mod 12 millioner mennesker opholder sig i byen. Det stiller store krav til den kollektive trafik og til samtlige indfaldsveje, der alle er tungt befærdede, stort set døgnet rundt. Fra cirka 1831 til 1925 var London verdens største by. Idag tilfalder denne ære Tokyo med ikke mindre end 35 millioner indbyggere i “Stor Tokyo” (13,2 mio indbyggere i selve byen - WOW!).

For at sætte det med den kollektive trafik lidt i perspektiv, så passerer der dagligt omkring 1 mio mennesker gennem et af de store knudepunkter, Clapham Common. Men det er bare ét knudepunkt ud af mange. Dagligt passerer 250.000 mennesker gennem Nørreport Station i København, Danmarks ubetinget mest travle station. Cyklister og fodgængere medregnet! 

Med andre ord: London er trafikmæssigt i en klasse for sig! Kulturelt tror jeg heller ikke at der findes ret mange byer der kan matche niveauet. Her er, naturligt nok, masser af indbyggere der stammer fra tidligere kronkolonier, såsom Indien, Pakistan, Jamaica og adskillige lande i Afrika og Fjernøsten. Og så er der alle de andre lande i verden, som også har sin andel af London-indbyggere. Det er et multikulturelt samfund ulig noget andet jeg nogensinde har set. Og det er ret cool, synes jeg!

London er ledende indenfor musik, teater, kunst og gastronomi. Ikke overraskende er metropolen også nummer 2 på listen over verdens dyreste byer, kun overgået af Moskva. Jeg, der har boet størstedelen af mit liv i København, troede umiddelbart ikke at det var muligt at noget sted vitterligt kunne være dyrere. Men London klarer det på stort set alle punkter. Så den der jule-shoppetur som mange danskere drømmer om hvert år, den skal man nok ikke tage afsted på, hvis man gør sig forhåbninger om at spare penge. 

Vi er derfor glade for at kunne bo hos Alexandra’s familie i den sydlige bydel Clapham. Det sparer os jo for en hel del penge, som ellers ville gå til overprisede, middelmådige hoteller. Men den primære grund er nu at vi gerne vil besøge familien og så at vi kan have en base for vores ture rundt omkring i landet. 

Alexandra’s søster har boet her i 20 år og siden jeg mødte Alexandra, har jeg så været her regelmæssigt. Både Alexandra og jeg kan med nogenlunde fast overbevisning i stemmen hævde at vi kender byen godt. Den indre del af byen altså. For hvis man begynder at udforske de forskellige bydele sådan lidt nærmere, så opdager man et utal af “byer i byen”, som alle fortjener et nærmere bekendtskab. Den centrale del af London er i virkeligheden ikke så stor, som man skulle tro. Den er opdelt i “City of London” og “City of Westminster”. City of London er det helt oprindelige London, og blev i 2011 udråbt til den mindste storby i England, med bare 7375 indbyggere. Men langt det største areal af London, som vi kender det idag, ligger udenfor den oprindelige bygrænse og tæller kvarterer som Kensington & Chelsea, Hammersmith, Camden og Islington. Der er ialt 32 officielle distrikter! 

Mange steder i “Greater London” finder man hovedgader, med butiks-strøg og by-midte atmosfære. Små markeder, parker og naturligvis pubber. Mange af disse er flere hundrede år gamle, og har således ligget langt udenfor London i sin tid. 

Det gode ved nutiden er så, at der i London er et ret så effektivt undergrundsystem, populært kaldet “The Tube”, fordi undergrundssystemet i London blev påbegyndt omkring 1850 og dengang blev tunnellerne ikke lavet så store i omkreds, hvorfor det føles som om man befinder sig i et kæmpe netværk af rør (hvilket man jo faktisk også gør). The Tube kan bringe dig på kryds og tværs af London på næsten ingen tid. Køreplaner er der ikke brug for. I dagtimerne kører togene minimum i fem-minutters intervaller. Man går simpelthen bare hen til den nærmeste undergrunds-station og stiger på og stiger så om, eller af, alt efter hvor man skal hen. Det er super effektivt! London har også i tusindvis af røde dobbeltdækker-busser. Men de er mest til virkelig lokal trafik og vi har ikke benyttet dem særligt ofte. Det er tit hurtigere at gå, hvis der er meget trafik - og det er der som regel!

I London er der meget at se på. For hele familien. Vi har forlængst hakket de største attraktioner af. Heriblandt “London Eye” - det store pariserhjul ved Themsen, Sea Life Aquarium, Big Ben, Westminster Abbey, Buckingham Palace, St. Paul’s Cathedral, Tower of London, Tate Modern og mange, mange flere. Nogle af dem er mere børne egnede end andre. Eksempelvis er Sea Life Aquarium et fantastisk sted at tage børn med hen. London Eye er også spændende og man får et rigtig godt blik ud over byen, efterhånden som man kommer op i luften og ned igen. Turen tager cirka 30 minutter. En sejltur på Themsen er også altid et hit, ligesom dinosaurerne på Natural History Museum er det. Rejser man med børn i alderen 0-5 år vil man ligeledes opdage, at der i London er tusindvis af små og store legepladser hvor ungerne kan få brændt krudtet af i den friske luft. En af de bedste vi har oplevet er “Diana, Princess of Wales Memorial Playground” i et hjørne af Hyde Park. Den har endda en hyggelig udendørs café, så de voksne ikke kommer til at mangle croissant’er og Café Latte. 

Vi kan godt lide at vandre igennem de forskellige bydele. En af de bedste ture gik fra undergrunds-stationen i “Mile End” (det østlige London), langs med Regent’s Canal, til Islington. Vi kom igennem gamle fabrikskvarterer, over et gammelt lodseplads-anlæg, igennem den smukke Victoria Park og endte i det meget pæne Islington. Vi så en del moderne boligblokke af blandet, arkitektonisk kvalitet, side om side med husbåde, bådebro-miljø og små grønne åndehuller. Overalt fandt vi trendy caféer hvor de moderne unge reklamebureau medarbejdere, kunstnere og “kreative/alternative typer” sad i solen og drak økologisk saftevand og kaffe, mens de læste “The Observer” eller checkede mails på deres iPads. Skift “The Observer” ud med “Weekendavisen” og ligheden med Islands Brygge og Ørestaden i København er nærmest skræmmende! 

En af de ting der virkelig fascinerer mig ved London er, at der er så meget historie. Oprindeligt grundlagt af romerne for cirka 2000 år siden, er det moderne London bogstaveligt talt bygget ovenpå årtusinders ruiner og man finder da også med jævne mellemrum levn fra fortiden af meget stor historisk værdi. Op gennem middelalderen udviklede London sig til at være en af de vigtigste byer i Europa og rækken af brutale og hensynsløse konger, der gennem tiden har regeret England her fra er lang! Overalt i byens ældre kvarterer finder man bygninger der har stået der i 500 år eller mere. Der er utallige pubber der som tidligere nævnt er mange hundrede år gamle. De gør et stort nummer ud af at fortælle mere præcist HVOR gamle de er, og hvilke berømtheder der i tidens løb har frekventeret stedet. Og det ER fascinerende! Tænk at sidde og drikke sig et krus øl ved det samme bord som William Shakespeare... Man skændes lidt indbyrdes om hvem der med rette kan kalde sig Londons ældste pub. Det vides faktisk ikke helt med sikkerhed. Men der er en håndfuld pubber i det centrale London der har haft bevilling siden 1660’erne. Uanset hvem der kom først, så er det imponerende. Jeg tror ikke der er ret mange center-pubber i Danmark der stadig har åbent om 350 år. Men i London bor og arbejder man altså midt i historien! 

Se billeder fra London her!

/Anders

Comment