I dagene op til vores ankomst i Norge var beredskabet skruet voldsomt op af frygt for terrorhandlinger. Nordmændene er - forståeligt nok - en kende nervøse, ovenpå terroristen Breiviks nedslagtning af uskyldige, politisk aktive på Utøya for nogle år siden. Og denne gang frygtede man at nogle fundamentalister fra Syrien var på vej ind i landet for at begå ny terror. Overalt i medierne hørte vi om stort set lukkede grænser, og meget lang ventetid for at komme ind. 

Men ved ankomsten til grænsestationen ved Charlottenberg i Sverige så vi blot en enkelt politi-bil med et par frokost-spisende betjente indeni. Ingen panik her, og vi kørte direkte igennem uden spørgsmål.

Det er fem år siden jeg sidst var i Norge. Men ellers har jeg været der ganske ofte. Jeg har en hel del familie i området omkring Elverum, lidt øst for Lillehammer. Lillehammer er nok mest internationalt kendt som Olympisk by ved vinterlegene i 1994. I 2016 vil den igen danne rammen om olympiske begivenheder. Denne gang ved de olympiske vinterlege for unge. 

Anledningen for vores besøg i Norge var den årlige familiefest i min familie. Den finder normalt sted i Danmark, men hvert femte år er det den norske gren af familien der er værter. Det blev så også Antons første besøg i Norge. 

Vi checkede ind i vores forudbestilte campinghytte på en nærliggende campingplads i cirka 30 graders varme. Hvis nogen gik rundt med den opfattelse, at Norge er koldt og mørkt, kan jeg kun anbefale at man tager afsted for at opleve den norske sommer. I det centrale Norge er der fastlands-klima og dermed ikke så megen indflydelse fra Atlanterhavet, som Fjordlandet ude vestpå har. I og omkring Elverum er der ofte sommertemperaturer på 30 grader og derover. Aftenerne er lyse, grundet den geografiske placering højt mod nord (og den relativt korte afstand til polarcirklen) - så vi havde alle tre lidt vanskeligheder med at falde i søvn i vores køjer i hytten. Herinde har temperaturen - uden overdrivelse - næppe været under 45 grader! Vi lod døre og vinduer stå åbne, på trods af en del myg, og fik i løbet af aftenen og natten temperaturen ned på et tåleligt niveau. 

Da vi ankom købte vi lidt proviant til dagene på campingpladsen, og kom af med næsten 400 kroner for lidt leverpostej, brød, plastic-service og en liter mælk (som sidenhen frøs til is i campinghyttens larmende køleskab!) Jo, alting er dyrt i Norge. Det er et af verdens allerrigeste lande, med masser af oliemilliarder i reserve. Men de skal gemmes til “fremtidens generationer” og kommer således ikke nutidens befolkning til gode. Det tror jeg at man skal være nordmand for helt at forstå!

Området omkring floden Glomma er fantastisk smukt! Vandet spiller på hele farveskalaen fra indigoblå til irgrønt, og de grønne og korn-gule marker, sammen med de fine, røde traditionelle træhuse giver nogle fantastiske motiver for enhver fotograf eller maler. 

Jeg har ofte oplevet elge på nært hold i dette område. Og jeg havde stolt fortalt Anton at der også var observeret ulve i de senere år. Så vi drog naturligvis ud et par dage i træk for at se om vi kunne få nogle oplevelser på nært hold. Jeg vidste godt at ulvene ville være vanskelige at komme i nærheden af (heldigvis!). Særligt i dagslys. Men elge er ikke noget særsyn længere så vi tog afsted fuld af forhåbning og kørte ad de øde skovveje for at observere elg. Fuldstændig uden held. De må have stået og grinet ad os bag nogle sten eller tykke træstammer! Vi så ikke skyggen af dem, selvom vi tilbagelagde godt 100 kilometer totalt. Anton tog det pænt, og selvom vi ikke så hverken ulv eller elg, så fik vi set de norske skove fra deres flotteste side. Skovsøerne, lysningerne og de tætte nåletræer er absolut værd at køre efter. Så vi vendte alligevel tilbage til civilisationen med en følelse af nogenlunde tilfredshed. 

Selve familiefesten blev holdt på en gård ved bredden af Glomma. Vi hyggede os fra tidlig eftermiddag til sen aften, og mærkeligt nok var der ikke specielt mange myg. Vi fik nogle enkelte stik, men slap billigt. En stor del af tiden sad vi nede på badebroen, som Knud Rasmus har tøjret godt fast. Anton sprang sammen med sine fætre og kusiner i det klare vand, og var næsten ikke til at få med op igen. Vi blev enige om, at alle mennesker i hele verden burde have en bade-bro ved Glomma. Jeg kunne have siddet der endnu! Vi havde alle en fantastisk dag i det fri og Anton havde så mange indtryk at fordøje bagefter, at han sov dårligt om natten. Sådan er det tit, når han rigtigt har fået “en på opleveren”...

Dagen efter familiefesten checkede vi ud fra campinghytten og ind hos min fars moster som bor lidt derfra. Det er min afdøde bedstemors søster, og nu hvor min egen bedstemor ikke længere er her, det tætteste jeg kommer på en sådan. Det var dejligt for os alle tre at kunne sidde og snakke om familien og gamle dage, som jeg har gjort det gennem hele min opvækst på mine sommerferier. Vi oplevede endda et voldsomt tordenvejr, med deraf følgende lynnedslag i en transformer station. Det betød en strømafbrydelse på omkring 5,5 timer, hvor vi vitterligt ikke kunne lave andet end at snakke og hygge os. Efterhånden som det begyndte at blive mørkt udenfor kom stearinlysene frem. Men netop som vi nærmede os 6 timers afbrydelse, grænsen for hvornår de norske elektricitets-værker normalt skal yde forbrugeren erstatning, kom strømmen igen. Fint for dybfryser og køleskab, men næsten lidt ærgerligt for hyggen. Vi fik iøvrigt elg-ragout den aften. Lavet på gas-blus. Det kan anbefales! Elg-kød har en dejlig smag af vildt. Alexandra ville gerne have prøvet bjørnekød, som Håkon (som er jæger) fortalte os skulle smage ganske godt - omend specielt. Men der var ikke noget bjørnekød i køledisken i supermarkedet. 

Efter næsten 4 dage i Norge kørte vi turen fra Våler til Langesund, hvor vi tog færgen til Hirtshals i Danmark. Turen ned gennem Hedemark, Oslo og Telemark er meget smuk, og man får næsten fornemmelsen af at man bevæger sig igennem en filmkulisse. Jeg tænkte tilbage til min gamle film-favorit som barn, “Bjergkøbing Grand Prix”, mere end én gang! Eneste lille hjertesuk er nordmændenes begejstring for automatisk trafik kontrol (foto fartfælder!) som man ikke kommer udenom nogen steder i Norge. Jeg vænnede mig bare til aldrig at køre mere end det tilladte, men det ER nu lidt “Big Brother” agtigt! Det samme var iøvrigt gældende på mange strækninger da vi nogle dage forinden kørte op gennem Sverige. Også der var der mange automatiske kameraer. Så et godt råd herfra: Overhold færdselsreglerne! Det bliver hurtigt for dyrt at bryde dem!

Se billeder fra turen gennem Skandinavien her!

/Anders

Comment