Jeg kan ikke længere tælle hvor mange gange jeg har været i England. Inklusive London. For mange år siden var jeg regelmæssigt herovre i byen Milton Keynes i embeds medfør. Og siden jeg mødte Alexandra har vi været i London minimum én gang om året - som regel oftere.

Men det er først nu at vi begge sådan for alvor er begyndt at interessere os for resten af landet. Hvad ligger der egentlig udenfor London? For nogle uger siden tog vi en tur nordpå, helt op til Skotland. Denne gang gik turen så sydover. Ned til kysten ved den Engelske Kanal.

Vi lagde ud med et besøg hos “The Eden Project” nær St. Austell i Cornwall. Det er et meget specielt sted med 2 indelukkede “biomer” - eller kupler. Den ene indeholder en tropisk regnskov og den anden et lille stykke middelhavs-land. Og de er gigantiske! Som man begiver sig rundt inde i regnskoven, glemmer man faktisk af og til at det ikke er en rigtig regnskov. Altså sådan én der ligger ude i den fri natur. Der er vandfald, små hytter og varieret vegetation på de dyrkede marker. I middelhavs biomen var der i anledning af foråret tusindvis af smukke tulipaner på markerne. Udenfor biomerne er der en meget flot park, beplantet med de for egnen mere almindelige panter og træer. Dog stadig overdådigt flot. Men da det regnede kraftigt under vores besøg, koncentrerede vi os om seværdighederne indendørs!

Vi fik nogle spændende timer til at gå inde i de to kupler, som udover at være ganske særlige i relation til indhold (planter, træer, dyreliv) også er i arkitektonisk særklasse. Det er simpelthen smukt og det virker som om et stort stykke af fremtiden er faldet ned fra himlen midt i en gold dal. Man kunne sagtens forestille sig sådanne kupler som forbillede for et mars-projekt eller lignende. Hele herligheden styres af en velgørenhedsfond, der har til formål at informere og uddanne i bæredygtig omgang med naturen. Eksempelvis fortælles der dygtigt om hvordan ris, kaffe og bananer kommer til supermarkedets hylder. Der er kaffetræer, rismarker og bananplantager. Altsammen indeni biomen! Der fortælles om vigtigheden i at genplante regnskoven og om at stoppe rovdriften på mere landbrugsjord og tømmer. Meget sympatisk og vellykket! Jeg kom ihvertfald til at tænke tilbage på de steder vi har besøgt her på vores rundrejse omkring jorden. Vi har set grusomme eksempler på naturødelæggelse og det er åbenlyst at der er meget langt igen, indtil vi har en klode i balance. Det er frustrerende at vi i så mange år har gjort så meget (vi kunne stadig gøre mere!) her i Vesteuropa for et bedre miljø, når man så ser hvordan man ødelægger naturen andre steder på kloden. Endda i velstillede og veluddannede lande! Eden Project hjælper til med at fremme forståelsen for hvor vigtigt det er at gøre sit. Spændende, tankevækkende og meget lærerigt!

Herefter kørte vi videre til feriebyen Torquay. Det var her Cybill og Basil Fawlty havde deres “Fawlty Towers” i den populære TV-serie - på dansk “Halløj på badehotellet”. Og rent faktisk checkede vi ind på et hotel der lignede påfaldende meget. The Cleveland Guesthouse var dog utroligt velholdt, professionelt ledet og havde en fantastisk service standard. Ikke nogen uforskammet John Cleese! Charmerende og lige hvad vi havde lyst til! Stedets ejere hjalp os med masser af forslag til hvad vi kunne få dagen til at gå med i området. Torquay er en gammel badeby med en stor havn, hvor lystyachterne ligger side om side ved bådebroerne. Det er stadig en vigtig turistby, og mange englændere tilbringer kortere eller længere tid her hver sommer. Og så er det ikke mindst stedet hvor Agatha Christie blev født og voksede op. 

Torquay er, ligesom en del andre, mindre havnebyer langs med sydkysten af England, en by hvor man uden videre kunne forestille sig at Kaptajn Klo og hans besætning er stævnet ud mod de åbne horisonter engang i 16- og 1700-tallet. Der er en umiskendelig marina- og sørøver steming. På den fede måde! Vi spiste aftensmad på “Hole in the Wall”, Torquays ældste pub, grundlagt cirka 1540. Det var et sjovt sted, hvor vi kunne sidde i et hjørne og betragte alle de lokale lidt på afstand, og hvor vi blev holdt med selskab af en stor statue af netop Kaptajn Klo i fuld størrelse. 

Vi havde for lidt tid til at se Torquay nærmere an, men næste gang vi er i England kunne det sagtens være en base for yderligere udforskning af Devon, som man også udmærket kan bruge meget mere tid på. Vi nåede dog lige at få et par timer i Babbacombe Model Village, som er en fantastisk attraktion for børn. En kæmpestor “by” i ministørrelse, med bjerglandskab, tog, slotte, landsbyer, biler og mennesker (figurer). En fantastisk verden som vi var meget betagede af! Helt bestemt et besøg værd!

Lidt udenfor Southampton - som vi ikke fik set i denne omgang - ligger Corfe Castle. Det er opført på en ret stejl bakketop, og det kan således ses milevidt omkring. Oppefra er der en faktastisk udsigt over området. Helt til Southampton. Slottet er forlængst omdannet til en ruin. Det tilhørte igennem 350 år familien Bankes, som købte det i 1635 og først overdrog det til den engelske stat i starten af 1980’erne. Da var det så medtaget at kun dele af ringmuren og slottets metertykke ydermure stod tilbage. Men det er fortsat et rigtig spændende sted at gå på opdagelse. Børn får udleveret et lille “skattekort” og så gælder det ellers om at finde forskellige poster rundt i området, hvor der skal besvares spørgsmål om stedet og dets storhedstid. Præmien er en lille medalje, som man modtager ved udgangen, såfremt man har svaret rigtig. (Svarene står såmænd på posterne - så det er ikke svært!) Corfe Castle fortæller desuden om slottets rolle gennem århundreder, hvor bl.a. Kong Arthur angiveligt blev holdt som fange en overgang.

I den tilstødende landsby er der masser af liv og næsten uanset hvor man befinder sig, kan man ud af øjenkrogen ane slotsruinen i baggrunden. Så mægtig er den. Men det er hverken dystert eller trist. Det er tværtimod hyggeligt og charmerende i klassisk, engelsk landstil. 

Vi nåede også at besøge byen Rye, som er en historisk landsby lidt tilbagetrukket fra kysten, men stadig med en havn, Rye Harbour, som ligger et par kilometer fra selve byen Rye. Her finder man masser af århundreder gamle bygninger i fornem “Tudor-stil”, en smuk kirke og krogede, smalle gader med brosten. Der ligger også et fint, restaureret slot. Rye virkede på os om en forholdsvis travl og virksom by. Der var utallige caféer, restauranter og tehuse og alle de steder hvor der vår åbent, var der ganske pænt besøgt. 

Og så er Rye stedet hvor bla. Sir Paul McCartney og et par af medlemmerne i det engelske band Keane bor. Så det hørte vi naturligvis i bilen da vi kørte rundt i området, som iøvrigt er fantastisk smukt. Jeg kan sagtens forstå at mange folk fra London vælger at have et fristed her på landet i Essex. Det er grønne marker, skove og floder. Det er historiske bygninger, stråtækket stokroseidyl og landeveje der snor sig gennem de små byer. Med andre ord: Pænt landliv i den fine, lidt dyrere ende. Her er virkelig velholdt, med friserede græsplæner og tæt-klippede buksbom hække. Aston Martin, Bentley og Rolls Royce er ikke et ualmindeligt syn på disse kanter. Men det er alligevel på ingen måde prangende og “almindelige” mennesker som os føler sig også hjemme.   

En uge er naturligvis for lidt til at se bare en brøkdel af hvad der er af spændende seværdigheder i det sydlige England. Vi er klar til at udforske området yderligere en anden god gang!

Se billeder fra England her!

/Anders

Comment