Det var med nogen spænding at vi satte os i lejebilen en sen lørdag aften i midten af juli og begav os den lange vej fra München mod København. Som familie var det faktisk næsten to år siden vi sidst var samlet i vores gamle hjemby. 

Inden vi endelig blev klar til at tage afsted, havde vi lejet os en bil for at kunne tilbagelægge de ialt godt 4500 kilometer som ventede os i løbet af de næste 2 ugers tur gennem Skandinavien. Egentlig skulle det bare have været en ganske almindelig og forholdsvis lille bil. Men når man lejer bil i Tyskland, kan man ofte ved ganske beskedne “mer-investeringer” opgradere sig selv til bilklasser som man, ihvertfald i Skandinavien, betragter som “biler til den øvre middelklasse”. Vi blev endda - efter nogen venten ved skranken hos udlejningsfirmaet - tilbudt en gratis opgradering til en Mercedes SLK. Herligt! - hvis ikke det lige var fordi man absolut kun kan være to i sådan en bil, og der ikke er megen baggageplads. Da vi jo altså rejser som familie bestående af tre personer, måtte vi pænt takke nej til tilbudet og køre derfra i en Mercedes A180. Næsten ny. Da vi har et særligt tilhørsforhold til München havde vi egentlig gerne set at vi havde fået en BMW118 eller noget i den stil. Men dem var der ingen af, så Mercedes’en var den eneste mulighed. Personligt blev jeg meget hurtigt ven med den, men Alexandra synes ikke der var nok “godaw” i den - og kørte resten af ferien, som følge heraf, kun hvis jeg ikke havde lyst. 

Vi kører gerne om natten når vi enten skal fra München mod Danmark, eller omvendt. De tyske motorveje er til tider voldsomt befærdede og hvis man er uheldig kan man sidde i kø i adskillige timer. Når man kører om natten er risikoen for dette minimimeret. Og bortset fra en lille omvej omkring Bremen, så tilbagelagde vi de godt 1150 kilometer på normeret tid. Vi kunne have sparet nogle kilometer ved at tage færgen mellem Puttgarden og Rødby, men vores temperament er mere til motorveje og broer, fremfor færger, dyr cafeteria-kaffe og gamle ostemadder. Så vi kørte mod vores bestemmelses-sted i Birkerød via Storebælt, og ankom hos Lisa og Kim klokken godt 0930 søndag formiddag. Anton sov undervejs og var nogenlunde frisk. Vi andre havde kun sovet ganske sporadisk og var lettere bombede. Men efter en lur i dækstolene under æbletræerne i Lisa og Kims have var vi ovenpå igen.

Lisa og Kim havde været så venlige at låne os deres hus mens de selv tog på ferie i familiens sommerhus. Således fik vi vores egentlige debut som “house-sittere”. Det betyder at man bor gratis i andre folks hus, til gengæld for at passe hvad der nu skal passes. Det være sig have, potteplanter, husdyr, postkasse og hvad der nu ellers skal holdes øje med. Vi gjorde vores bedste for at holde havens og husets potteplanter i live i 30 graders varme og nød huset og dets omgivelser i fulde drag. 

Vi brugte Lisa og Kims hus som base for vores ture de følgende dage. København var første stop. Hvis jeg skal være helt ærlig så har jeg jo ikke savnet vores gamle hjemmebase synderligt meget, men det var rart at se de velkendte steder igen. Og det var rart at gå igennem Tivoli, spise en is og sidde på en bænk og kigge på de forbipasserende, som vi gjorde det så mange gange gennem alle årene hvor vi boede i København. Vi slentrede også en tur på Islands Brygge (mens vi spiste endnu en is!) og Anton fik sig en times leg på hans gamle legeplads, som han iøvrigt kunne huske hver en krog af! Vi fik også tid til at mødes med Tyler, Jen, Allan, Anja, Simone og Rasmus. Gode venner som vi ser for lidt. Til gengæld er det fedt når det så endelig kan lade sig gøre!

Det gode ved at bo hos Lisa og Kim var at vi kunne tage den med ro og vi valgte da også at “spilde” det meste af en dag med bare at flyde på sofaen og være i haven, uden noget specielt formål. Bare afslapning. 

Efter fire dages house-sitting tog vi færgen fra Helsingør til Helsingborg i Sverige, hvor vi startede vores tur mod Norge. Op gennem Skåne, Halland, Västra Götaland og Värmland, regioner i Sverige, for at køre ind i Norge ved Charlottenberg, og tage de sidste 100 kilometer til Våler, hvor en del af min familie har boet igennem de sidste 50 år. Undervejs tog vi en overnatning i Göteborg. Vi havde ikke rigtigt nogen forventinger til Sveriges næststørste by, andet end at vi havde hørt at den skulle være utroligt smuk, med universitet, en gammel kirke, havnemiljø, kanaler og indkøbsstrøg. Byen var forbavsende mennesketom, hvilket muligvis skyldtes en ubarmhjertig hedebølge med temperaturer et stykke over 30 grader celsius. Pyyhhh! Og ja, endnu en is blev indtaget! Vi havde ikke tid til rigtig for alvor at udforske Göteborg, men det vi så virkede ganske lovende, og vi har lovet os selv at vi skal tilbage for at opleve mere!

Vi kørte videre ad de svenske landeveje (med en del automatiske foto-fartfælder!) og oplevede Sverige fra sin allersmukkeste side. Når solen skinner fra en klar, blå himmel, når markerne står med korn der er klar til at blive høstet og når de karakteristiske røde træhuse hilser på én, som man kommer kørende gennem landet, så bliver man simpelthen bare i godt humør. Sverige er god stemning! Sverige er “nede på jorden!” Og Sverige er uimodståelig!

Se billeder fra turen gennem Skandinavien her!

Læs om at køre med bil gennem Europa her!

Du kan også læse om vores erfaringer med bil-leje her!

/Anders

Comment