Det er faktisk præcis to år siden at vi fandt på at tage på vores store tur rundt om jorden. Det var efter en dejlig ferie i det nordvest-jyske at vi fandt ud af, at en radikal ændring i vores tilværelse var påkrævet. Og hvad kunne være bedre end at fejre “jubilæet” i netop Nordvest-Jylland?

Vi ankom med færgen fra Langesund i Norge. Ombord på Fjordlines fine og næsten nye færge, havde vi betalt 36 kroner for en blåbær muffin, 129 kroner for en “Dagens ret” og 56 kroner for et stykke smørrebrød. Jeg sank en ekstra gang og lukkede øjnene inden jeg kørte dankortet igennem. For de samme penge kunne vi have spist endog forholdsvis fint, med god vin, på en restaurant i det centrale München. Men på færgerne mellem Norge og Danmark er der ikke så meget andet at gøre end at betale hvad der forlanges, hvis ikke man har medbragt sin egen mad. Vi havde haft mulighed for at smøre en madpakke, men af en eller anden grund blev det ikke til noget. Det betalte vi så prisen for! 

Nuvel, når man er på ferie skal man ikke spilde tiden med at ærgre sig over den slags bagateller, så vi indtog maden og glædede os over den dejlige udsigt over vandet imens. Man kan iøvrigt nyde sejlturen (på godt 4 timer) på det fine soldæk øverst oppe. Det var en dejlig detalje og de ellers ret trykkende 30 graders varme var faktisk næsten behagelige under overfarten.

Det blev sent inden vi ankom hos min mor i Lemvig, men nu havde Anton alligevel vendt op og ned på sine daglige rutiner og sengetider, så det betød ikke så meget.

Den danske vestkyst er noget af det dejligste der findes, når vejret er godt. Og vi var heldige med vejret! Temperaturer mellem 25 og 30 grader gav bare alting et lidt mere “eksotisk” strejf, end vi ellers så tit har oplevet det, når vi har været i området. 

Lemvig kan mindst dateres tilbage til år 1234 og er således næsten 800 år gammel. Byen har været købstad siden 1545. Idag lever man fortrinsvis af turisme og fiskeri. Faktisk ligger nogle af Danmarks allerstørste fisketrawlere i Thyborøn, som er en del af Lemvig kommune. Turismen er fortrinsvis en sommer-forretning, men vi har da spottet tyske rejsende på stort set alle årstider gennem årene. I Lemvig centrum findes et hyggeligt indkøbsstrøg med mange specialbutikker som sætter en ære i god service og høj kvalitet. Her handles lokalt, og butikslivet ser ud til at trives.

Vi kan rigtig godt lide at køre lidt omkring på egnen. Ofte tager vi køreturen ud til Thyborøn, hvor en af vores absolutte yndlings strande ligger. Helt derude ved indsejlingen til havnen. Vandet er rent og indbydende og sandet er fantastisk til sandslots- og dæmnings-konstruktioner. Thyborøn har et par udmærkede fiskerestauranter, men vores favorit er klart Fiskehallen, som også har et fint udvalg af hjemmelavet is! Desuden er retterne lækre og til en rimelig pris. Og så spiser mange lokale her, hvilket er en fin indikator for kvalitet!

Jeg elsker turen ned langs med kysten ad Torsmindevej, og sidenhen Klitvej, langs med sand-klitterne, som på en blæsevejrs-dag kan få vejen til at fyge til, så den bliver ufremkommelig. Man kører mange, mange kilometer ad helt lige strækninger. Jeg ved ikke hvad det er der fascinerer mig, men herude hvor man ikke kan komme ret meget længere vestpå, er naturen helt enestående, og hvis man stiger ud af bilen på en hvilken som helst dag udenfor hovedsæsonen, vil man opleve total ro og så naturligvis Vesterhavets brusen. I sommersæsonen er der en hel del turister, men selv dér synes jeg nu ikke det virker overrendt. Strandene er også mange kilometer lange, så der er plads nok til alle!

Vi tog turen ned til både Søndervig og Hvide Sande, hvor de også har virkeligt fine badestrande. Her skal man dog være meget påpasselig og til hver en tid følge livreddernes anvisninger. Desværre er der hvert år nogle der vælger ikke at høre efter, og det koster menneskeliv. Bølgerne (som ellers er sjove at lege i) og understrømmene ved Vesterhavet er lunefulde og bør ikke undervurderes! Men selv hvis man ikke går i vandet er det dejligt bare at sidde med fødderne i sandet. For på selv de allervarmeste dage er der en frisk brise der køler dejligt. Men husk solcreme! - også solen er lunefuld!

I Hvide Sande må man absolut ikke snyde sig selv for et besøg hos Hvide Sande Røgeri, som både har fiskebutik og en fin restaurant. Alexandra går normalt helt amok her! Og nær Houvig ligger vestkystens suverænt bedste gårdbutik “Vestkystens Gårdbutik” som har lækkert kød fra eget kvæg, hjemmelavet is og en hyggelig café med egen konditor. Der er pænt besøgt i højsæsonen, så tag lidt tålmodighed med hjemmefra! Til gengæld er personalet meget elskværdigt!

Vi afsluttede vores 2 ugers rundtur i Skandinavien med et længe ventet besøg i Legoland Billund. Anton har ønsket at opleve det lige så længe som han har vidst hvad LEGO er for noget. Vi fik tilfældigvis en gratis børnebillet på en Shell-tank, så dér sparede vi da lige de knapt 300 kroner det ellers ville have kostet. Vi voksne måtte betale fuld pris. Jeg synes i begyndelsen det hele virkede meget dyrt, men efter at have tilbragt en hel dag med Anton i fuldt vigør og højt humør, så synes jeg egentlig ikke at billetprisen var urimelig. Parken er flot og der er mange forlystelser, som man kan prøve gratis, så snart entréen er betalt. Alexandra og jeg var mest fascineret af alle LEGO-husene og landskaberne, som endda havde et lille hjørne med huse fra Tegernsee nær München. Det var uventet! 

Til gengæld synes jeg så at det er dyrt at shoppe i LEGO butikken (verdens største!) og i samtlige caféer, is-boder og restauranter er der heller ikke billigt! Her stikker man for alvor snabelen ned i gæsternes lommer og 500-kronesedlerne får ben at gå på! Hvis man alligevel har planer om at investere i LEGO-legetøj til ungerne, er det en fin idé at kombinere det med en tur i Legoland. Blot for oplevelsens skyld. Men man skal ikke forvente at spare penge. Det er til normalpriser. Vi har istedet opdaget at LEGO er cirka 10% billigere i Tyskland end i Danmark. 

Rige på oplevelser kørte vi efter endt besøg i Legoland hjem til Anette, Søren, Rasmus og Marie hvor vi hyggede os med grillmad og snak på terrassen. Søren har været min nærmeste ven siden jeg var 3 måneder gammel og vi ses ikke særligt tit mere. Det blev meget sent inden vi kom i seng, så næste morgen besluttede vi os for at tage den med ro mod München, og ikke køre direkte hjem. Vi slog et smut omkring Harzen, en af danskernes absolutte favoritter, når det gælder den nordlige halvdel af Tyskland. Her indlogerede vi os på et kur-hotel midt i skoven, hvor vi faldt i søvn til den brusende flod udenfor vinduet. Vi lagde næsten ikke mærke til de tunge, mørke skyer der trak op over området, og Anton og Alexandra hørte ikke at det tordnede og lynede en del i løbet af natten. Dette vejr fortsatte faktisk næsten hele vejen mod München næste dag. Nu var det for en stund slut med det gode vejr. Men det var vel også næsten for meget forlangt med endnu mere sommervejr, efter 2 uger med upåklagelige forhold hele vejen igennem Danmark, Sverige og Norge?

Se billeder fra turen gennem Skandinavien her!

/Anders

Comment