Hvis ikke det lige var fordi vi skulle besøge gode venner der, så er jeg ikke helt sikker på at Delaware ville være dukket op på listen over steder som vores tur rundt om jorden skulle bringe os til! Man hører ikke meget om den lille delstat på USA’s østkyst. Det eneste jeg vidste var, at den siddende vicepræsident Joe Biden kommer derfra. Og så at der findes nogle fantastisk flotte strande!

Vi blev hos Mandy, André og Emil en uge, og brugte deres hus som base for udflugter rundt i nærområdet. Her i USA vil det sige en radius af et par timers kørsel i hver retning. 

Vi besøgte hele to “Børnemuseer”. Et fantastisk koncept, som minder lidt om et eksperimentarium og en stor indendørs legeplads blandet sammen. De lå i hhv Wilmington, Delaware og i Philadelphia, Pennsylvania. Vi har allerede erfaring med sådanne steder fra bl.a. Olympia, Washington. 

Det vækker altid lykke når vi tager Anton med på “museum”. Her kan han virkelig få lov til at være barn og lege sig træt, som børn skal have lov til at gøre det. Der findes klatretræer, stativer, huler og meget mere hvor ungerne kan tumle rundt. Men der er også mere “seriøse” aktiviteter hvor de kan få et lille indblik i naturvidenskabelige områder og eventuelle fremtidige erhvervsmæssige beskæftigelser som læge, sygeplejerske, brandmand, politimand, dyrepasser osv. osv. Anton er specielt glad for at klatre op i højderne og gemme sig i huler eller andet. Ser han sådan en mulighed tager han straks skoene af og drøner afsted på strømpesokker. Så er han næsten ikke til at få med videre og vi voksne er hensat til en stol i hjørnet. Nogen gange er der mulighed for, som voksen, selv at gå lidt i barndom. Jeg har fået leget en del med vandløb og dæmninger, bygget fantastiske (synes jeg selv) tårne af træklodser (som en lidt større dreng med et påfaldende smøret grin om munden absolut skulle skubbe til, bedst som jeg var blevet færdig!) og tegnet fine lokomotiver til Anton, som han så senere kunne krølle og overtegne med andre farver. Men skidt med det! Det var sjovt for os alle! Museet i Wilmington var ikke så stort som det i Philadelphia. Men det var nu fint nok til at få brændt noget energi af og få tosset lidt rundt og lege Bob the Builder i værktøjsafdelingen. I Philadelphia var der bl.a mulighed for at lege astronaut og kranfører. Vi er blevet storfans af disse museer, som findes i mange byer rundt om i USA.  For selvom entreen til tider kan være lidt pebret (75-100 danske kroner per snude) så må det siges at ungerne er lykkelige. Og så skal man jo ikke klage!

Ikke langt fra hvor Mandy og André bor, begynder distriktet hvor Amish folket lever. Vi kørte til Lancaster, Virginia for at se det hele på lidt nærmere hold. De første Amish folk kom til området omkring Lancaster i 1720’erne, altså længe før den amerikanske borgerkrig og uafhængighedserklæringen, som først blev underskrevet i 1776. Amish folket lever forholdsvis afskåret fra omverdenen, idet de ikke har elektricitet, tv, telefon eller andre “moderne” fornødenheder. De lever af landbrug på afsidesliggende gårde og bruger gammeldags arbejdsmetoder i det daglige arbejde. Eksempelvis er traktorer og andre moderne landbrugsmaskiner fravalgt til fordel for heste og manuelt arbejde. Det er normal praksis at man kun går i hjemmesyet tøj, der iøvrigt er praktisk og spartansk. Huse, møbler og andet inventar bygges og laves i hånden. Biler er bandlyst, og derfor ser man en del hestevogne i området. Eneste moderne kendetegn på disse vogne er de batteridrevne LED-bremselys som sekten af sikkerhedsmæssige årsager er blevet pålagt af ordensmagten at køre med. 

Vi brugte et par timer i området. Desværre er der ikke så meget at se på i vintermånederne. Om sommeren er der åbent et par steder hvor man kan komme ind og se hvordan et Amish landbrug fungerer og man kan få et lille indblik i hvordan dagligdagen ellers foregår. Men den dag vi var på besøg var der desværre lukket. Vi kørte lidt rundt i området og så adskillige hestevogne og medlemmer af sekten. Ganske vist holder de sig helst for sig selv og ønsker så lidt kontakt med den moderne civilisation som muligt, men de er også praktiske nok til at de forstår at kontakt med den øvrige verden er et nødvendigt onde. Turisme er muligvis ikke en hovedindtægt, men det er dog et ganske rart bidrag.

Det virker helt underligt at køre rundt og se de mange husmandssteder og gårde hvor der ikke er trukket nogen elektriske kabler hen. I stedet for biler i indkørslen holder der hestevogne. Tøjet hænger til tørre ude i den lave vintersol. Hestevogne kører til og fra med folk i mørke vinterklæder siddende inde i kabinen. Hestene græsser bag husene når de ikke arbejder. Vi havde læst os frem til at Amish folket ikke bærer nogen fotografier af dem selv eller familien og at de ikke ønsker at blive fotograferet af nysgerrige turister. Vi respekterede naturligvis dette, selvom vi flere gange overvejede at tage et hurtigt og diskret foto i forbifarten. Det blev ved tanken!

Jeg har været fascineret af Amish folket siden jeg for snart mange år siden så “Vidnet” med Harrison Ford. En film som sekten ikke selv er specialt begejstret for, idet den har bevirket at alt for mange turister kommer til området. Det siges også at de ikke er tilfredse med den måde hvorpå deres livsstil fremstilles i filmen. Ikke desto mindre var det nu en udmærket film. For mig er der noget tiltrækkende ved deres tilbagetrukne, rolige og gammeldags levevis. Det at de er selvforsynende og ikke lader sig styre af “forbruger-ræset”. Men deres religiøse indflydelse og regler ville være mig for vanskelige at indordne mig under. For det første er jeg ikke specielt troende og for det andet er jeg simpelthen for afhængig af moderne værktøjer som computer, tv og køleskab. Mon man kunne tage det bedste fra Amish levevejen og så alligevel have et par steder i huset med el- og antennestik i væggen, en wifi-forbindelse og bare en enkelt fladskærm?

Inden vi sagde farvel til Mandy, André og Emil i Delaware, kørte vi allesammen på en hyggelig søndagstur til Rehoboth Beach på østkysten. Her findes den absolut fineste vandkvalitet målt på samtlige kyststrækninger i USA og selve stranden er bestemt også et besøg værd. Selv på en kold og blæsende vinterdag er det ikke svært at forestille sig hvordan det må være at bygge sandslotte, spise sodavandsis og dase under parasollen her! Lange, smukke strækninger af sand med utallige badehoteller, kiosker og restauranter lige bag marehalmen. Det hele bundet sammen af en fin promenade. Udenfor sæsonen bor der ikke mere end godt 1500 mennesker i området, men på en hvilken som helst dag i højsæsonen er indbyggertallet på den anden side af 25000. I sandhed en rigtig badeby!

Efter en uges ophold hos vores værter i Delaware var det tid at køre videre. Alexandra og Mandy er gamle veninder fra studietiden og det var rart at blive ordentligt opdateret på deres liv her i USA, som ganske vist ikke er permanent. Indtil videre er det planen at de kommer hjem til Tyskland igen til næste år. Vi nød tiden hos dem og slappede godt af. Tak for det! Vi ses snart igen!

Se billeder fra den seneste tid her!

/Anders

Comment