Vi er begyndt at købe udstyr ind til turen. Ikke fordi vi nødvendigvis skal have en masse specielt. Men de støvler der var begyndt at kandidere til en udskiftning er nu lige så stille blevet sat til side og fjernet fra den efterhånden meget lange liste over ting vi skal have med. Og nyt fodtøj er blevet indkøbt.

Min oprindelige plan var at have mine højtelskede Converse Chuck Taylor med. Men jeg har nu ladet mig overtale til at droppe dem, til fordel for et par langt lettere Nike Free løbesko, som jeg også kan bruge som almindelige sko, når det ikke lige er vejr til snørestøvler. At moderne løbesko så ikke ligefrem er noget jeg kunne finde på at gå i til dagligt herhjemme er noget helt andet! Den slags er forbeholdt løbeture! Men efter at have prøvet disse høj-moderne kunststof-drømme et par gange må jeg indrømme at det giver en behagelig afveksling for mine plat-fødder, der er vant til støvler. Mest Converse, men også andre mærker. Nå, men Converse støvlerne er stillet tilbage i skabet. Så nu er det endt med at vi hver især har tre par fodtøj med på turen: Gode, solide (men ikke for tunge) snørestøvler i læder, løbesko og så sandaler. Tænk, der er også noget der hedder vandresandaler... Og så tager vi også hver et par flip-flops med, bare til brug ved stranden. Vi har også investeret i nogle indlæg til skoene, sådan lige til at tage de værste smerter som følge af “nedfalden fod” mv. Ja ja, man er jo ikke 25 år længere!

Vi har talt med en del andre, som er vant til at rejse i Australien og New Zealand. De siger alle samstemmende at vi kan glemme alt om vores typiske, europæiske forfængelighed, når det gælder vores påklædning det kommende års tid. Folk på de breddegrader er generelt afslappede, også når det gælder deres påklædning. Og der lægges ikke mærke til  om skoene passer til windbreakeren og tørklædet. Ikke desto mindre har vi sørget for netop det. Eller rettere, Alexandra har ihvertfald. Anton og jeg selv vil nok komme i kategorien “Stil ubekendt” eller “Egenartig”. Skidt med det! Jeg har lært at det meste passer til sort, så min windbreaker er naturligvis sort! De før omtalte løbesko er så til gengæld orange. Ja, man kan vænne sig til meget!

En anden meget praktisk ting, som Alexandra netop har anskaffet er vandre/outdoor bukser. Den slags, hvor man kan lyne det nederste af benene og omdanne dem til et par shorts. Stoffet er imprægneret med insektmiddel og der er masser af smarte detaljer og lommer overalt. Og så passer farven meget fint til løbeskoene... Sådan lidt “kontrast-agtigt”... Jeg huskede naturligvis at rose hendes valg, mens jeg spekulerede på om jeg ikke skulle se at få vasket mine gamle army-bukser og prøvet om de fortsat passer. En stor del af min udrustningsplan er nemlig baseret på dem, så hvis ikke de passer mere, så skal jeg nok snart til at finde alternativer. 

Vi er blevet enige om at pakke T-shirts og undertøj til 7 dage. Derudover skal vi naturligvis huske badetøj (i Thailand regner jeg da ikke med at vi skal bruge andet!), samt 1-2 par jeans, et par langærmede skjorter og så 1-2 trøjer. Hvis der så fortsat er plads i rygsækken, kan vi jo altid overveje at tage et par ekstra sokker med. Da vi er blevet cirka 3 måneder forsinket i forhold til hvad vi oprindeligt havde tænkt os, har årstiderne også ændret sig, og dermed behovet for påklædning. Men da ingen af os er helt vilde med temperaturer over 30 grader i skyggen, er det sådan set meget godt. I den nordlige del af Australien er der varmt hele året (i forhold til hvad vi er vant til) og vi ender først i det sydlige New Zealand, når det er blevet forår. Men trøjer og sokker bliver der brug for på dele af turen. Noget af dette må naturligvis købes undervejs. Ikke mindst til Anton, som må forventes at vokse ud af hele sin garderobe mens vi er væk.  

I den lokale udstyrsbutik har vi stået og trykket næsen flad mod ruden, og været inde og prøve os lidt frem med hensyn til passende rygsæk til mig, samt lavet en liste over diverse småting, som man ikke rigtigt tænker over. Eksempelvis sovelagner (tynde og syet som soveposer) og hovedpuder. Når man tager på sådan en tur, er det klart at man må gå på kompromis med komforten, men når der nu findes hovedpuder til at rulle sammen og stikke ned i rygsækken, så skal de da prøves! Tiden må vise om de bliver et hit! Sovelagnerne er dels af hygiejniske grunde, men sandelig også til at holde de fleste myg ude. Personligt bryder jeg mig ikke om at ligge i sådan en form for “kuvert”, hvor jeg ikke kan stikke benene ud og køle tæerne af, men jeg kan nu godt se at det nok er en god ide. 

På den tekniske front må vi også forsøge at begrænse os. Computer og telefoner kommer dog med, ligesom iPad’en, der iøvrigt bliver fyldt godt op med diverse film til Anton. Flyveturene er lange, og jeg forestiller mig (måske naivt) at vi med et forholdsvis begrænset, men dog varieret udvalg, kan redde os nogle rolige timer på monkey-class over det indiske ocean. Men det bliver alligevel noget af en taske, for vi skal også have kamera og objektiver med. Jeg har også en tri-pod til skumrings-fotografi, men den er forholdsvis billig, så hvis ikke den kan komme med, så køber jeg en undervejs, eller undværer helt. Endelig har jeg måttet investere i en ny ekstern harddisk, der kan tåle slag, vejr og vind. Når man tager på sådan en tur er det ikke ligefrem optimalt, hvis man ender med en stjålet computer eller at alle billederne forsvinder ud i det blå fordi en harddisk crasher. Så hellere gå med livrem og seler!

Vi havde håbet lidt på at Anton nåede at vokse fra klap-vognen. Han vil oftere og oftere meget hellere gå ved siden af os. Men vi er blevet kraftigt tilrådet at tage den med, og jeg tror også at det ender sådan. Vi ønsker en behagelig tid for os alle, og Anton kan naturligvis ikke holde ud så længe som vi andre. Desuden sover han så dejligt til middag i den, og det kunne jo redde os en kop kaffe på de lokale caféer en gang i mellem!

Så lige nu er status på bagagen: 

Alexandra’s rygsæk, 45 Liter (Indcheckes på flyveture)
•Anders’ rygsæk, 70 Liter (med trolley-funktion (hjul)) (Indcheckes på flyveture)
1 stk “dags-rygsæk” til kortere ture, 20 Liter (Håndbagage)
1 stk rygsæk til kamera og anden teknik, 20 Liter (Håndbagage)
•Anton’s rygsæk, 3 Liter (til Lightening McQueen, Finn McMissile og et par andre biler)
•1 sports-klapvogn med terrængående hjul (Indcheckes - selvfølgelig!)

Vi skal naturligvis have foretaget en “prøvepakning” inden afgang. Det bliver formentlig en hård øvelse, hvor der skal skæres ind til benet. 

Fortsættelse følger!

/Anders

Comment