Dagen for vores afgang kom endelig her til morgen. Det var lidt svært at falde i søvn i aftes, men efter det meste af en sæson “Downton Abbey” lykkedes det da at få nogle timers søvn. 

Og alligevel var der mange tanker der arbejdede i hovedet. Har vi nu husket det hele? Fik vi ordnet alle papirerne? (Dette blev checket nogle gange!) Skulle vi ikke for en sikkerheds skyld affotografere vores pas og lægge dem i vores DropBox? (Jo!) Og så alle de mere lavpraktiske, men lige så vigtige ting: Vi må ikke glemme at lukke for varmen, vandet til opvaskeren etc etc. 

Men nu er vi altså afsted! I skrivende stund sidder vi i 11km’s højde i en Airbus A380-800 på vej mod Dubai. Det er en maskine så stor, at man næsten ikke kan begribe, at den overhovedet kan lette fra jorden. Men det kan den! Og det endda uden nævneværdig støj (herinde i kabinen altså! - Jeg tror nok at nabolaget i nærheden af lufthavnen kan høre når sådan et teknisk vidunder her sætter fra!)

Vi flyver med Emirates. Det har jeg aldrig prøvet før, men det kan godt anbefales. Servicen er fin, og maden er udemærket - taget i betragtning at det ER fly-mad. Det mest imponerende er næsten deres “in-flight-entertainment-center”, som er installeret i alle stole. Der er noget for enhver smag og Anton er således tilfreds og i godt selskab med Cars og Toy Story. To film der også er lagret på min iPad, som så til gengæld tager sig et velfortjent hvil oppe i tasken i lukaf’et over os. Jeg forsøgte at gå igang med “Hobitten” men kabinen er fuld af overstadige børn, som ikke kan falde til ro, så den må vente til en rolig aften en gang når vi er tilbage fra rejsen.

Selvom vi kom næsten en time for sent afsted fra München, ser det ud til at vi indhenter det igen og lander planmæssigt i Dubai. Her har vi 3 timer inden næste fly til Bangkok. I skrivende stund er Anton ikke i nærheden af at lægge sig til at sove, så tiden (natten) må vise hvor meget han holder til. Om ikke andet kan vi vel alle tage en velfortjent lur, efter check-in på hotellet i morgen eftermiddag? Vi voksne kan muligvis klare den uden søvn, men jeg tvivler nu på at Anton holder hele vejen! :-) Ved check-in tid i Bangkok er det godt og vel 26 timer siden vi stod op i München...

/Anders

Comment