Vi er så småt begyndt at bladre lidt i nogle af de bøger som ankom i sidste uge. Men inden vi sådan helt mentalt er dér, hvor vi skal være for at komme rigtigt videre, så er der fortsat en del praktiske ting der skal arbejdes med. Eksempelvis havde vi besøg af ejendomsmægleren i aftes. Ham der skal sælge vores lejlighed i København og sikre os fornuftige midler til at rejse for. Vi synes det er dyrt at sælge fast ejendom i Danmark. Vi har set på hvad den slags generelt koster, med alt hvad dertil hører. Salær er jo bare en ting. Så kommer der fotograf, annoncering mv. Umiddelbart var vi noget overraskede over den samlede udgift, men ham vi har valgt synes nu alligevel at ligge lidt under hvad andre tager for samme indsats. Vi skal have en snak omkring spisebordet i aften, og så må vi se hvad vi ender med. Sælges skal lejligheden jo, før vi kan komme ud og se os om i verden!

I weekenden var vi et smut i Hamborg, hvor vi mødtes med gode venner. Og selvom vi boede på hoteller som vi slet ikke vil komme i nærheden af, når først vi er taget på langtur, så kunne jeg for alvor mærke rejsetrangen i kroppen mens vi var af sted. Jeg havde overhovedet ikke lyst til at tage hjem igen. Jeg var klar til at drage videre ud i verden med det samme. Vi delte nyheden med dette hold venner (to ægtepar), som de allerførste overhovedet. Responsen var ovenud positiv, og jeg fornemmede endda en vis positiv misundelse over at vi gør det. Jeg fornemmede at dette var noget specielt det ene par også gerne ville prøve en gang. Masser af tilkendegivelser omkring familie i Australien, hvor vi helt sikkert kan få hjælp og bo billigt. Løfter om besøg mens vi er på farten. Noget jeg meget håber på at de gør alvor af.

Vi er også begyndt at se lidt mere på udstyr. Dette vil vi dog gøre i både Danmark og Tyskland. Priserne er muligvis vidt forskellige, og der kan givetvis spares mange penge ved at se sig for! Men på den anden side har vi allerede gjort op med os selv, at der ikke skal spares de forkerte steder. Dette er en af de projekter som jeg ser meget frem til. Den dér fase hvor man er kommet så langt, også mentalt, at nu er der virkelig ingen vej tilbage! Nu er det tid til at tænke på at pakke tingene sammen, i sirlige små, vandtætte poser, der sikrer tør oppakning og samtidig overblik. Få styr på sit ”hjem” i de næste 12 måneder. Det er ikke noget jeg vil overlade til tilfældighederne. Heldigvis er Alexandra mere rejsevant end jeg og har allerede tusindvis af små praktiske idéer og ønsker til hvordan det hele skal gøres. Jeg føler mig i gode hænder!

/Anders

Comment