Det er nogen tid siden sidste opdatering, og der er sket en del. Som det ser ud lige nu er lejligheden i København blevet solgt. Vi måtte gå lidt ned i pris, men ikke mere end at det er til at bære. Sådan er markedsvilkårene for tiden. Problemet er, at køber vil have nøglerne allerede den 1. december, hvilket er noget tidligere end vi havde regnet med. Vi kiggede på hinanden, tog en dyb indånding og konkluderede at dette nok er endnu en test af vores evne til hurtig omstilling. En evne som formentlig er god at mestre, når man nu skal begå sig i omskiftelige situationer i et helt år. Så vi slog til og står nu i den situation, at vi skal flytte hele vores tilværelse til München, indenfor de næste 8 uger. Men det klarer vi nu nok. Vi har netop afsluttet 2 dejlige ugers ferie i netop München, og har mentalt pejlet os ind på, at sådan bliver det! Det føles rart at den del af vores liv kan afsluttes. Som om at dette kapitel skal lukkes af, inden vi for alvor kan tage fat på det næste.

Mens vi var i München tog vi også fat på at kigge på udrustning til turen. Det var en overraskende opløftende oplevelse. Vi fik super god vejledning i valg af rygsække og andet udstyr. Vi har dog endnu ikke købt noget, da det viser sig at vi skal være lidt bedre forberedt for at kunne indkøbe helt rigtigt. Eksempelvis foreslog de, at vi stabler alt det tøj og udstyr vi skal have med på turen hjemme på spisebordet, og så ser vi hvor meget det fylder. Herefter kan vi formentlig barbere halvdelen væk, før vi endelig kan købe rygsække i korrekt størrelse. Vi har i øvrigt besluttet os for at købe det meste af udstyret i München, hvor den slags ser ud til at være betydeligt billigere end i Danmark.

Vi fik i øvrigt her i ferien testet Antons evner som langturs passager af. Han sad troligt i sit barnesæde hele vejen fra København til München og tilbage igen, uden at mukke særlig meget. Kun et par gange var der ud på de små timer optræk til lidt utålmodighed, men ikke mere end man kunne forvente. Faktisk var vi begge positivt overraskede over hvor let det gik. Absolut bestået!

Der hvor det så ikke er gået så godt, er når vi har været steder henne i ferien, hvor vi også skulle overnatte. Anton har ikke været til at få til ro om aftenen. Sikkert fordi der skete mange spændende ting i løbet af dagene og så er det jo heller ikke nemt altid at skulle sove et sted man ikke er vant til. Flere aftener, som vi egentlig havde afsat til afslapning og rolig spisning (med baby-alarm på bordet) endte vi med at tilbringe på værelset. Vi ved godt at når vi først er af sted på den store rejse, vil vi ikke tilbringe aftenerne på restauranter, men vi havde håbet at disse små tests her var gået lidt bedre. På rejsen vil vi jo tilbringe aftenerne sammen med Anton og være hos ham også når han sover, men vi skal øve os i at falde i søvn hvor som helst!

/Anders

Comment