Det er næsten ikke til at tro, men nu har vi allerede været i Melbourne i godt to uger og vores tid i Australien er så småt ved at være forbi! Det forekommer mig at vi kun lige akkurat er ankommet til dette land for et øjeblik siden!

Efter at have rejst rundt i autocamper, boet på motel og i lejlighed (Sydney) har det været rigtig godt for os alle tre at bo i mere faste rammer for en tid. Vi er pt gæster hos Alexandras australske familie og her har vi haft mulighed for at få en daglig rytme som er noget mere lig “normalen” end de sidste måneder har været. 

Anton har leget fantastisk godt med sine grandfætre og sin grandkusine. Han har fundet sin plads i børneflokken, og selvom han er den yngste så holder han sig ikke tilbage. Børnene her har velvilligt stillet deres legetøj til rådighed og ladet ham rode med det, som var det hans eget. De har også interesseret kigget i Antons lille rygsæk med legetøj og (efter nogen overtalelse fra undertegnede!) fået lov til at lege med hans legetøj. Det er en af de ting Anton endelig har fået lært: Hvis han skal have lov til at lege med andre børns legetøj, så skal de også have lov til at lege med hans. Det går, men det er ikke altid lige let for ham at acceptere.

Huset som vi lige nu er gæster i er kæmpestort og vi har vores eget lille hjørne. Men alligevel er vi sammen med familien til det meste. Det går rigtig godt! Det var jo ikke til at vide på forhånd om kemien ville være god, men heldigvis er der ingen problemer der. Vi har endda været på weekend sammen til Venus Bay og Phillip Island, cirka 2,5 times kørsel syd for Melbourne. Her havde vi lejet et sommerhus.

Egentlig var det planen at vi skulle have boet på Phillip Island, men af en eller anden grund havde ingen af os set at sommerhuset ikke lå på selve øen, men en god times kørsel derfra. Naturligvis havde udlejeren af huset sikret sig, at man ville få hans hus med på listen over forslag, når man på udlejnings hjemmesiden skrev “Phillip Island” i søgekriteriet. Vi var tre voksne der læste beskrivelsen igennem inden vi bookede, og ingen af os opfattede at det ville tage os næsten to timer at komme til de seværdigheder vi gerne ville se, fra det sted hvor huset lå. 

Men vi havde alligevel en fantastisk weekend. Venus Bay er en skjult perle på den australske sydkyst. Endeløse, brede sandstrande hvor børnene kunne rende al den overskydende energi af sig, samle strandskaller og krabber mv. Det er vinter her, så det var naturligvis uden for sæsonen, men alligevel var det dejligt og helt mennesketomt var det da ikke. 

Den primære grund til at vi søgte til området for en weekend var at vi gerne ville opleve den såkaldte “Penguin Parade”. Hver aften når solen går ned, ankommer i hundredevis af små mini pingviner til en lille bugt i det sydvestlige hjørne af Phillip Island. Her går de i land for natten og vandrer så op i klitterne til deres reder hvor de bliver indtil kort før solopgang. Så går turen tilbage til havet. Pingvinerne er alt får udsatte og sårbare til at tage turen over den bede sandstrand i dagslys og derfor skal det hele foregå i mørke, så rovfuglene ikke kan holde ædegilde. Det er blevet lidt af et tilløbsstykke at se dette. For at beskytte de vilde dyr har man så lavet et besøgscenter med tribuner der vender ud mod stranden. Her kan tilskuerne så sidde og betragte sceneriet, uden at pingvinerne forstyrres. Når de er gået i land og vandrer op af klitterne, kan man som tilskuer følge med fra gangbroer med rækværk. Lyset var selvsagt eget begrænset, da man ikke kan stille projektører op, men alligevel kunne vi følge med i mørket og høre larmen fra de mange dyr efterhånden som de bevægede sig igennem området. Vi havde ikke regnet med at se ret mange andre gæster eftersom det er vinter. Men i hundredvis af interesserede tilskuere var mødt op og havde betalt 22,50 dollar per voksen for at se på. Halv pris for børn op til 15 år. Anton var gratis, da han er under 4 år. Pengene går til vedligeholdelse af anlægget og beskyttelse af dyrelivet i området. Åbenlyst populært på alle årtider. Vi synes også at det var en god oplevelse!

Vi har brugt de seneste par uger på at vandre rundt i Melbourne. Bare sådan lidt på må og få. Vi har set de mest oplagte turistattraktioner, men ellers har vi bare levet her og haft vores stille dagligdag for en tid. Noget af det første vi gjorde var at købe pendlerkort til metro- og busnettet. Så kan man altid komme rundt. Sporvognen “The City Circle” som kører rundt om den indre del af byen er gratis. Den startede vi naturligvis med, for at få et overblik over geografien. 

Melbourne er grundlagt i 1835, 47 år efter at europæerne ankom til Australien, og har idag lidt over 4 millioner indbyggere. Det er dermed den næststørste by i Australien efter Sydney. Byen er i 2011 og 2012 blevet kåret til verdens bedste by at bo i af “Economist Intelligence Unit”. Dette måles blandt andet på prisniveau, levestandard, infrastruktur mv. Der findes flere forskellige undersøgelser og kåringer af “bedste byer i verden” og de bruger alle lidt forskellige målefaktorer. Jeg har også set nogle undersøgelser der kårede min tidligere hjemby København som verdens bedste by. Det er vist i virkeligheden bare en smagssag... Jeg kan godt se hvorfor man med rette kan sige at Melbourne er en fantastisk by at bo i. Byen har masser af liv og der er godt gang i byggeriet alle vegne. Her er åbenlyst vækst. Men for mig som rejsende er det nu ikke på grund af nogle økonomiske nøgletal at jeg synes byen er attraktiv. Hvis jeg skal finde mig til rette i en by skal den have en eller anden form for “Faktor X” - noget lidt ubeskriveligt, noget charme... “Et eller andet” som gør den til noget ganske særligt. Melbournes opbygning omkring floden Yarra gør at der er masser af havnepromenader med caféer, restauranter, shopping- og forlystelsescentre. Ligesom i København har man virkelig formået at få udnyttet de gamle dok-områder efter at skibsfarten er blevet rykket længere væk fra beboelsesområderne. I den indre by er der utallige små gyder med specialbutikker, caféer og restauranter, som giver en fornemmelse af at slentre rundt i en europæisk storbys gamle centrum. Og ligesom i Sydney er der ingen tvivl om at byen har victoriansk ophav. Arkitekturen er fantastisk. Jeg elsker mikset af gammelt og nyt. Skyskraberne står side om side med gamle rødstens-ejendomme, kirker og parkområder. Den slags fascinerer mig hver gang jeg ser det!  

En eftermiddag havde Anton og jeg “drenge-dag”. Alexandra skulle mødes med en veninde og vi besluttede os så for at tage ind og se “Fox Classic Cars Collection”. I et gammelt, restaureret pakhus i det gamle dok-område har en af Australiens rigeste mænd udstillet nogle af sine gamle, klassiske biler. Mange af dem er originale, fabriksnye modeller. Herunder en gammel folkevogns boble, et par Porsche’r og en række Ferrari’er. En af kronjuvelerne er en gammel Mercedes 6-dørs limousine, som har tilhørt Ringo Starr og medvirket i et par Beatles film. Den var vi begge meget fascinerede af. Hele samlingen er meget omfattende og angiveligt er blot en tredjedel udstillet. 

Vi har også været en tur oppe i den højeste bygning på den sydlige halvkugle. Eureka Tower hedder den. På 88. etage har man indrettet et besøgscenter hvor man kan gå rundt og nyde udsigten 360 grader rundt. Den slags udsigtstårne er kommet lidt på mode. Så næsten enhver metropol med stolthed og respekt for sig selv har sådan et. Men Eureka Tower var nu alligevel en oplevelse. Måske fordi vi var der i strålende solskinsvejr og godt 20 graders varme. Ja, vinteren i det sydlige Australien er lige til at klare! De lokale siger dog at det er lidt usædvanligt. 

Vi har brugt tiden her i Melbourne på at gennemgå vores baggage og besluttet os for at opgradere lidt hist og her. Det var nødvendigt, inden vi ankommer til det noget koldere New Zealand. Anton og jeg har fået dunjakker og nye, varme strik-handsker. Det var helt efter planen. Vi kunne simpelthen ikke have haft det med fra München, så nu er der så til gengæld røget nogle gamle badebukser, nogle shorts og en skjorte ud. Det får vi ikke længere brug for. Jeg har stadig et par badebukser til brug i indendørs svømmehal, såfremt vi skulle komme forbi sådan en. Og så kan de vel også bruges når vi kommer til Californien. Ellers må vi besøge en butik når vi kommer dertil. Antons garderobe har også fået en kritisk gennemgang og der er opgraderet og fornyet hvor det har været påkrævet. Eksempelvis måtte vi sande at hans kondisko var blevet for små, selvom han ikke var meget for at skille sig af med dem. De nye vi købte til ham, var faktisk hele 2 sko-numre større. Det var vist på høje tid! Du kan iøvrigt læse meget mere om vores udstyr og proviant ved at klikke her!

I næste uge rejser vi videre til Auckland, New Zealand. Vi har booket en autocamper til samtlige af de tre måneder vi skal være i landet. Det er ganske enkelt den billigste bil vi kan leje, og så er den samtidig vores rullende hjem. Det gode ved at rejse lidt “på tværs” af højsæsonen er, at vi har fået den så tilpas billigt, at vi kan tillade os at booke os ind på et hotel fra tid til anden. Det er også planen at vi skal være i en lejlighed eller et hus i en periode. Dette planlægger vi dog først når vi finder et godt sted, hvor vi har lyst til at blive. Så kan vi booke det med kort varsel. Igen en fordel ved at rejse uden for højsæsonen. 

På facebook kan vi læse om hedebølge hjemme i Europa. Vennerne lægger billeder af sol, sommer og saftevand i græsset ud på deres profil-sider. Og selvom jeg ikke et øjeblik fortryder at vi befinder os i Australien på denne årstid, så sender jeg nu alligevel mange venlige tanker hjem til sommerlandet. Jeg tænker på sidste sommer, som også var helt ok, og hvor vi for præcis et år siden traf beslutningen om at tage på vores livs rejse.

Se billeder fra vores tid i Melbourne her!

/Anders

Comment