I lørdags tog vi afsted på juleferie. Efter et par hektiske uger i München, har vi nu fået nogenlunde styr på vores hjem og kan begynde at betragte det som en fornuftig, fremtidig base. Der er lige noget oprydning i kælderen “og den slags”, men netop “den slags” projekter har det meget ofte med at blive til en snebold der konstant skubbes foran, indtil det simpelthen ikke længere kan udskydes. Hvem ved, måske HAR vi virkelig lært noget denne gang, og får gjort noget ved sagen, som planlagt i løbet af januar?

De sidste par gange hvor vi er kørt i bil mellem Danmark og München, er det foregået om natten. Men da vintervejret for alvor havde bidt sig fast, besluttede vi os for at køre i dagtimerne. Jeg havde frygtet at trafikken så ville være intens, men da vi kørte på ferie en uge før alle andre i Tyskland, blev mine bange anelser gjort til skamme. Vist var der trafik, men egentlig “stau” oplevede vi nu ikke. Således havde vi en ganske begivenhedsløs køretur på godt 12 timer (med pauser!) og ankom først på aftenen hos familien uden for Århus.

På turen gennem forbundsrepublikken nåede vi at høre vores til lejligheden mixede iPod playliste med julesange omkring 25 gange (8 af de mest tålelige pop-julesange). Anton er inde i en fase med musik, hvor han kan høre de samme 1-3 sange uafbrudt. Så nu kender vi Mariah Careys, The Pogues og John Lennons bidrag til julen som vores egen baglomme, og kan formentlig synge dem i søvne. Det kunne jo have været værre. Jeg glæder mig over at han ikke har vist nævneværdig interesse for “Søren Banjomus”. Håber det holder!

Efter 5 dage med familie besøg i Danmark er vi idag stået MEGET tidligt op, for at begive os mod London. Toget fra Struer havde planmæssig afgang klokken 05.31 og vi stod derfor op i et totalt sovende Lemvig allerede omkring klokken 0400. Jeg kan ikke huske at jeg har været så tidligt oppe i meget lang tid. Kufferter og madpakker blev pakket allerede i aftes, og det var derfor ikke noget langtidskrævende projekt at komme afsted. Anton tog det virkelig pænt, omend han dog var noget søvnig de første par timer. Da han langsomt begynder at blive sig selv, går der naturligvis heller ikke længe før den første kedsomhed indfinder sig. De 4 1/2 timers togtur er en udfordring for enhvert barn på 2 1/2 år. Men takket være moderne teknologi, kan man heldigvis sikre underholdningen ret hurtigt. Jeg tænker på de adskillige togture jeg var på med mine forældre i min barndoms 1970‘ere, og sidenhen alene op gennem 1980‘erne, hvor et Anders And blad var højdepunktet på turen. Og dengang kunne man ikke tage turen på 4 1/2 time! Det skal iøvrigt blive sjovt at se hvordan Anton vil affinde sig med det faktum, at vi ikke kan have hele samlingen af film og serier med på vores rejse. Vi må begrænse os til det allermest nødvendige. Lige nu er “Cars” øverst på listen, og har derfor allerede fået plads på iPad’en. Den kan da heldigvis også ses af vi voksne!

Flyet til London havde tidligere på morgenen haft et såkaldt “teknisk problem” - standard forklaringen flyselskabet altid kommer med, da det indikerer at man naturligvis ikke tager nogen ricisi og altid tænker på passagerernes sikkerhed (og ingen stiller således yderligere spørgsmål) og vi blev derfor 3 timer forsinket ud af København. Vi fik dog madkuponer og tiden til at gå i familie-loungen, hvor Anton ikke sådan uden videre lod Brio-toget gå fra sig, da vi endelig kunne begive os mod gaten. Ombord på det spritnye Norwegian Boeing 737-fly var der gratis trådløst internet. Det kompenserede en del for forsinkelsen, omend det jo egentlig ikke er strengt nødvendigt. Behageligt, jovist! Men ikke nødvendigt. 

Endelig ankommet i London, er vi nu klar til at komme ned i gear og begynde at lade julefreden sænke sig. Jeg tænker meget på hvor vi mon befinder os næste år på denne tid. Vi får se...

/Anders

Comment