Efter 10 dage i Sydney, tog vi i fredags flyet til Adelaide, for at begynde den Sydaustralske del af vores rejse. Vi var blevet meget glade for Sydney, så det var faktisk med et lidt tungt hjerte at vi tog afsted. Det var rart at have sin egen lejlighed for en tid. Livet i en campervan er jo lidt spartansk, og selvom vi generelt er blevet glade for denne rejseform, så er der en del områder hvor vi er temmeligt begrænsede. Madlavning og indkøb for at nævne de til dagligt mest åbenlyse steder. Vi kan ikke købe stort ind og der ER trods alt grænser for hvad man kan fremtrylle på et par gasbrændere, eller i et fælles køkken på en campingplads.  

Ikke desto mindre er vi nu atter afsted i en campervan. Dog en noget større en af slagsen. Da vi bookede vores fly-billet fra Sydney til Adelaide, havde vi da ikke forestillet os at det firma som vi havde lejet vores fine, lille “Spaceship” af oppe i Queensland, ikke ville have et kontor i Adelaide. De har kontorer i Sydney og Melbourne, så det havde vi end ikke undersøgt. Så da vi skulle til at booke en campervan fra Adelaide til Melbourne, var det lidt af en streg i regningen at opdage at det ikke kunne lade sig gøre... Med mindre altså, at vi afhentede i Melbourne. Men nu havde vi booket billetterne til ankomst i Adelaide, så vi måtte se os om efter en anden løsning. 

Og der er som bekendt ikke noget der er så slemt, at det ikke er godt for noget. Her i det allersydligste Australien er der MARKANT koldere end oppe i det tropiske Queensland. Det er vinter. Ikke i traditionel, centraleuropæisk forstand. Så koldt er det heller ikke. Men temperaturen falder til omkring frysepunktet om natten, og det ville ikke være særlig rart i vores gammelkendte “Spaceship” hvor vi lå delvist i et fastspændt telt og sov. Det ville simpelthen have været for koldt hernede og vi er tilfredse med vores nye “Mighty Highball” van (en ombygget Toyota Hiace med højt tag), hvor vi kan sove inde i kabinen allesammen. Vi har dog måttet investere i en elektrisk varmer, så vi ikke fryser alt for meget om natten. Den kostede 20 dollars og skal bare holde i et par uger. Det havde kostet os tæt på 100 dollars at leje en hos udlejeren af campervan’en. 

Anton sover på “1.salen” - oppe under det høje tag, og vi voksne sover så nede i selve kabinen. Det betyder også at vi kan lægge Anton i seng, og så sidde og læse og snakke, eller som nu, skrive blog til hjemmesiden, uden at skulle sidde udenfor eller i et fælleskøkken. Vi har endda et indendørs køkken med mikroovn og køkkenvask. Men selvom denne campervan på mange måder er langt mere rummelig end den første, så var vores “Spaceship” noget mere gennemtænkt på flere fronter, og vi er endnu ikke helt i “sync” med den nye model her. Men hvis vi skal være helt retfærdige, så tog det nu også nogle dage da vi startede i “Moonbat”, som vores Spaceship hed. Der går lige lidt tid inden man er inde i alle rutinerne og alle ting og al baggage har fundet sine faste pladser. 

Da vi ankom til Adelaide havde vi på forhånd booket os et hotelværelse midt i centrum af byen. Vi benytter Hotels.com’s App til iPhone og iPad, og der er således ikke svært at få et hurtigt overblik over priser og muligheder. Vi undgår generelt helst hoteller her i Australien. Men de har flere gange vist sig at være billigere end vandrehjem, hvilket jo virker besynderligt. Men ikke desto mindre er konkurrencen åbenbart hårdere og der er ofte gode overnatningsmuligheder at hente, til rimelige priser. Vores hotel i Adelaide var ikke prangende, men havde alligevel en eller anden uforklarlig charme. Det havde absolut kendt bedre dage, men det var restaureret og moderniseret med kærlig respekt for bygningen, der var langt over hundrede år gammel og i sin storhedstid bestemt havde været et fornemt hotel. I Australien findes der i de mindre byer såkaldte Pub’s, som ikke skal forveksles med de Pub’s som man måske kender fra Irland og England. Ganske vist serveres der alkohol, men her i Australien er Pub’s snarere små, beskedne hoteller, Public Houses, hvor rejsende kan få sig en bid brød, noget at drikke og en overnatning til rimelige priser. I vore dage er moteller og hoteller snarere normen, og Pub’s er sjældent fuldt bookede. Man lever af omsætningen fra restauranten og baren i stuen, og hvad der udlejes af værelser på de øvrige etager er blot en bonus. Vores hotel i Adelaide havde uden tvivl været en sådan Pub i en periode efter at det oprindelige hotel var lukket. Og nu var det tydeligt at den nuværende ejer ville prøve at gøre det til et respektabelt hotel igen. 

Vi skulle kun bo der en enkelt nat og det var i allerhøjeste grad fint nok til det. Vi havde gratis internet, fladskærms tv og morgenmadsbuffet inkluderet i prisen, så vi var godt tilfredse. Lørdag morgen, inden vi skulle hente vores campervan i udkanten af byen, gik vi et smut forbi det lokale marked, som har til huse i en gammel markedsbygning i centrum. Vi har hidtil været vant til ret høje priser på fødevarer her i Australien. Oppe i Queensland var næsten alting dyrere end hjemme i Danmark, hvilket man jo næsten ikke skulle tro var muligt (medmindre man kommer fra Norge!). I Sydney var det ikke meget billigere. Kun på Paddy’s Market kunne man købe billigere frugt og grønt end i supermarkederne. Her på dette marked i Adelaide var der ALT indenfor fødevarer, og det til en meget rimelig pris. Det var lidt i stil med Torvehallerne i København, uden dog at være helt så fint og dyrt. Torvehallerne er snarere delikatesse butikker på rad og række. Dette her var et “rigtigt” marked, men opbygget på samme måde som Torvehallerne er det, med faste stande og lange lige gange. Mange af standene var tydeligvis ejet af europæiske indvandrere og deres efterkommere. Der var italienske, spanske, franske og tyske special butikker med et fantastisk udvalg. En lille smule af sortimentet var importeret, men langt det meste var lokaltproduceret, efter originale opskrifter. Det vakte stor fryd hos Anton at han kunne få sig en frisk Breze, fuldstændig ligesom dem han har savnet siden vi tog afsted fra München. I Sydney fik han forresten også en, da vi besøgte Löwenbräu, som også drives af tyske indvandrere, men en god Breze kan man da heller ikke få for ofte! Jeg spiste også selv en!

Nu er vi så taget op til vinlandet nord for Adelaide. Vi befinder os pt i Clare Valley, godt 120 kilometer fra Adelaide. Landskabet er bakket og meget grønt. Det minder lidt om en blanding af Italien og Irland. Fra de lokale har vi hørt, at der indtil for blot et par uger siden har været tørke i godt 9 måneder, og at området derfor var meget tørt. Men det er ganske normalt her og siden da er der kommet en del regn, og alt det grønne er piblet frem og står nu helt friskt overalt. Det giver nogle helt fantastiske farvespil, når solen, himlen og skyerne spiller i kontrast til det bakkede landskab. Da det er vinter, kommer der regelmæssig regn nu, så der hænger også indimellem nogle voldsomt mørke og dystre skyer på himlen. Smukt! Kameraet bruges flittigt!

Det er meget tydeligt at indvandrerne fra Europa i sin tid har forsøgt at genskabe det område som de oprindeligt rejste fra derhjemme. Og helt op til idag er byggestilen bevaret og mange nye huse er bygget i sandsten efter gammelkendte principper. Her ser ud som om vi er havnet i en lille tidslomme, nogle steder nærmest en filmkulisse, hvis ikke det lige var for satellit-tallerknerne på gavlene eller i forhaven. Den moderne verden er trods alt rykket ind. Det sydlige Australien beboes fortsat af utallige grupper fra Europa. Her er italienere, spaniere, tyskere og naturligvis de oprindelige kolonister fra England. Disse befolkningsgrupper samler sig i hele landsbyer, som forekommer mig at være næsten tro kopier af landsbyer hjemme fra Europa, som de så ud dengang i 1800-tallet hvor så mange udvandrede. Idag er mange af disse byer fredet i klasse A, og der er mange huse der kan dateres et par århundreder tilbage. Det lyder jo ikke af så meget for en Europæer, men det var på det tidspunkt at den Australske civilisation blev født. Aborigines, det oprindelige folk i Australien, kan naturligvis spores langt længere tilbage, men de bor ikke i dette område. 

Clare Valley er et meget anerkendt vindistrikt og naturligvis har vi besøgt en række vingårde. Heriblandt den, der netop i år er blevet kåret til at fremstille Australiens bedste Riesling. Jeg kan huske at jeg også har besøgt vingårde i Toscana. Det var sjovt, men ofte var gårdbutikken ikke bemandet på fuld tid, selvom de i princippet altid havde åbent. Det betød at bonden selv skulle afbryde hvad han nu var igang med, for at komme hen og give smagsprøver på sine vine. Og det betød så igen, at man ofte havde fornemmelsen af at man næsten ikke kunne være andet bekendt end at købe noget. Ihvertfald bare et par flasker. Her i Australien har alle de gårde vi har besøgt en fuldtidsbemandet gårdbutik og der langes smagsprøver over disken med den største selvfølgelighed, uden at nogen behøver at føle sig forpligtet til at købet noget. Det gør både vinsmagningen og stemningen mere afslappet. Mange steder har man endda lavet en børnekrog til ungerne, så forældrene ikke behøver at bekymre sig om poderne og i stedet kan koncentrere sig om at bruge nogle penge. Smart! Så det gjorde vi da selvfølgelig også... Vi har også købt lokal olivenolie, oliven og marmelade. “Eat local” er et gennemgående tema her og man er meget stolt over kvaliteten af de lokaltproducerede produkter. Det er helt forståeligt, for det er lækkert!

En ting der kan undre lidt er, at Australsk vin er dyrere her i Australien end hjemme i Danmark eller Tyskland. Det skyldes at meget af den vin der eksporteres simpelthen er en anden en den man kan købe her. Men selv dem der kan købes i Europa er billigere der end her. I Australien er der en meget streng alkohol og rygepolitik, hvilket betyder at disse to varegrupper er pålagt MONSTER afgifter. Vi har alligevel regelmæssigt købt en flaske vin eller en 6-pack med dåseøl. Men vi har nu ikke drukket alkohol hver dag. Langt fra! Det gør vi jo heller ikke derhjemme, og det er simpelthen for dyr en post på budgettet. Så selvom vi gerne nyder et glas vin eller en øl til maden, så klarer vi den også fint med et glas vand. Tobak koster cirka 100 danske kroner for en pakke med 20 cigaretter. Og så er alle logoer mv fjernet til fordel for store farvebilleder af rygningens potentielle skader. Der er billeder af kræftsvulster, tænder der ser ud som om de var blevet børstet med en håndgranat og alverdens andre angstfremkaldende uhyrligheder. Og så er alle cigaretpakker udstyret med nummeret til den nationale rygestop linie. 

Jeg har aldrig været ryger og jeg glæder mig over at rygningen er på tilbagegang i Europa. Jeg ved heller ikke om det hjælper meget at sætte priserne op i så voldsom grad som man har gjort det over hele Australien. Jeg tror at det i Europa ville give grobund for en del smuglerkriminalitet. Men Australien er et isoleret land, og der slås hårdt ned på smugleri og organiseret kriminalitet. Man må give dem point for at være målrettede og konsekvente!  

Det er vores plan at vi skal et godt stykke længere op nord for Clare Valley til området Flinders Ranges. Det er såmænd ikke mere end 300 kilometer herfra og er derfor et af de Outback-områder (“vildt” eller “bush” områder) der ligger tættest på en større by (Adelaide). Det er derfor også et populært vandreområde, da man sagtens kan bo i byen og alligevel komme ud i den vilde natur indenfor nogle få timer. Vi regner med at bruge et par dage deroppe, inden det går ned mod Adelaide igen, og længere sydpå langs kysten. 

Klik her for at se billeder fra Clare Valley!

/Anders

Comment