Vi har tilbragt de seneste dage i New Zealands hovedstad Wellington. Det er en forholdsvis lille hovedstad med bare 400.000 indbyggere. Byen ligger nede i en gryde, med bjerge til alle sider, hvor den ikke støder direkte ud til havet. Det geografiske areal er således begrænset, hvilket gør den til en nem og overskuelig feriedestination. Det tager cirka en dag at få overblik over hvor de vigtigste seværdigheder ligger.

Og Wellington har masser at byde på. Størrelsen til trods må jeg sige at jeg er direkte imponeret over udbudet. New Zealands national museum, Te Papa Tongarewa, er ikke rasende stort, men moderne og interessant bygget op, så man som gæst ikke begynder at kede sig, når man vandrer gennem tema udstillinger omhandlende stof der ellers nok kan virke en smule tørt! Museet har tilmed den suverænt bedste børneafdeling jeg til dato har set på et museum noget sted i verden! Her kan andre virkelig lære noget. Anton var ikke til at hive derfra og vi har måttet besøge museet en ekstra gang for at han kunne komme ind og lege.

Vi har naturligvis også besøgt et af byens helt store vartegn: Wellington Cable Cars. En lille kabeltrukken jernbane, der løber fra bunden af byen og et godt stykke op ad bjergskråningen. Det tager ikke mere end 5 minutter at komme op eller ned. Udsigten oppe fra endestationen er fantastisk og selvom vi ikke var der i strålende klart vejr, kunne vi alligevel se ret langt ud over bugten og Wellington havn.

Wellington minder om en mellemting mellem Oslo i Norge og så San Francisco i USA. Noget mindre naturligvis, men det skrånende terræn taget i betragtning er det bemærkelsesværdigt hvor dygtigt bygninger og veje er konstrueret og er med til at gøre bybilledet spændende. Nogle af de mindre sideveje i byen er virkeligt stejle og man spørger sig selv hvordan i alverden de har fået bygget huse på så stejle steder. Men ligesom i Norge det er nok en del af “total budgettet” ved mange byggerier, at der skal sprænges en del klippe væk og foretages omfattende fundament arbejde, før man overhovedet begynder at sætte vægge op.

Wellington er også hjemsted for det der er gået hen og blevet det moderne New Zealands helt store eksportvare: Biograf film. Og det i den helt store målestok. Ringenes Herre, Hobbitten, King Kong og Avatar er alle eksempler på film der er blevet produceret her i Wellington. Bysbarnet Peter Jackson er ophavsmand til Ringenes Herre, Hobbitten og King Kong, mens ny-tilflytteren James Cameron, der egentlig kommer fra Hollywood, er ophavsmand til Avatar. Han har yderligere 2-3 Avatar film på tegnebrættet og de skal allesammen produceres her i Wellington. Det der tiltrækker de store filmfolk er dels at alting er noget mere “nede på jorden” end i Hollywood, men også at det hele kan foregå indenfor kort afstand. Optagelses studier, udendørs optagelser, natur optagelser, post produktion, lydstudier, special effects etc etc. Det hele er let og overskueligt her. 

Jeg er Tolkien fan, så naturligvis tog jeg en “Ringenes Herre” tur med en af de lokale guider. Vi kørte rundt i og omkring Wellington og besøgte de steder hvor nogle af optagelserne har fundet sted. Det var en tur på ialt 8 timer, og jeg følte mig godt underholdt dagen igennem. Vi besøgte også special effects værkstedet hvor mange af rekvisitterne og kostumerne var blevet fremstillet. Alexandra og Anton havde valgt at tilbringe denne dag i det centrale Wellington, med søndags marked, legepladser i solskinnet og et ekstra museumsbesøg. Det ville ikke have været noget for dem at komme med på min Ringenes Herre tur. Den var for feinschmeckere og detalje-entusiaster!

Inden vi kom til Wellington gjorde vi holdt i Taupo, som ligger næsten midt på nord øen. det er et område med megen vulkansk aktivitet. Derfor er der også mange varme kilder. Vi besøgte et par “Hot Pools” med mineralrigt, varmt kildevand. Det var en fantastisk oplevelse, som ikke engang kostede alverden. Stort set hver eneste gang jeg har skullet prøvet noget som helst der bare minder lidt om “wellness” og inkluderer ordet “spa”, har det indebåret betragtelige entré omkostninger og overproportionerede udgifter til behandlinger af selv minimal karakter. Her i New Zealand er der balance i tingene og de fleste af disse Hot Pools tager en entré der svarer til en almindelig, kommunal svømmehal hjemme i Danmark. 

I Taupo boede vi endda i et resort hvor gæster havde mulighed for at købe 3 dages pas, hvilket gjorde fornøjelsen endnu billigere.

Mens vi boede der tog vi en længere køretur op til Mount Ruapehu, som med sine 2797 meter er det højeste bjerg på nord øen. Øst siden af bjerget blev brugt som “dommedags bjerget” i Mordor i Ringenes Herre. Og kommer man kørende fra netop øst siden og kigger over mod bjerget, kan det faktisk også godt se temmelig dystert ud. Vest siden er derimod hjemsted for et af de bedste ski områder i landet, Whakapapa Ski Area. Godt vant til alpine ski områder som vi er i Europa, var vi naturligvis nysgerrige efter at se hvordan den slags ser ud hernede i New Zealand. 

Området var bestemt ikke stort. Men terrænet var til gengæld godt kuperet og det var faktisk imponerende så mange løjper de havde fået lavet på så begrænset et område. Nogle af dem endda MEGET sorte og bestemt ikke for nybegyndere. Noget af en besynderlig oplevelse at stå med begge ben i meter-dyb sne, samme dag som man havde startet i et dampende varmt spa-resort - og mens familie og venner hjemme i europa kunne nyde nogle varme sensommer dage.

Vi kørte en runde omkring hele den centrale “bjerg-ryg” på nord øen. Det var en tur på omkring 250 kilometer og vi tilbagelagde den på en dags tid, med lange stop undervejs, inklusive Whakapapa Ski Area. På denne tur oplevede vi virkelig hvor kontrastfuld naturen og landskabet er her i New Zealand. I film som Hobbitten og Ringenes Herre oplever man noget af det, men tror at det er kunstigt skabt. Det er det ikke! Det er 100% autentisk og 200% fantastisk! Strålende blå himmel, hvide sneklædte bjergtinder, gråt og barskt marsklandskab og frodig, grøn regnskov i et og samme billede! Det er puslespilsmotiver i verdensklasse!

Og så siger alle vi møder på vores vej, at den syd øen er endnu mere fantastisk. Den glæder vi os til at tage fat på i den kommende uge.

Klik her for at se en samling af billeder fra nord øen!

/Anders

Comment