Så har vi forladt Bangkok og Thailand! Dermed er første del af vores store rejse tilbagelagt. Thailand var både fantastisk og overvældende. En meget intens oplevelse. Specielt Bangkok, hvor både varmen og overfloden af indtryk for alle sanserne kræver tilvænning. 

Vi boede op ad Chao Phraya floden, og kunne døgnet rundt opleve en storby fuld af liv og aktivitet. Ofte sad jeg bare og kiggede på livet omkring os. Det er for mig den bedste måde at lære et sted at kende. Bare observere de lokale. Vi lærte hurtigt at tage færgen fra vores egen flodbred over til den modsatte side, hvor hovedterminalen lå. Derfra tog vi de lidt hurtigere vandbusser der i løbet af cirka 10 minutter kunne bringe os til China Town, den gamle bydel, eller et af de mangle templer. Vi så naturligvis også det store palads.

Jeg lærte tidligt i mit “rejse-liv” at hvis man vil lære en by rigtigt at kende, så er det altid godt at starte med de offentlige transport-systemer. Metro-system, S-togs-net, Sporvogne eller hvad der nu findes. I Bangkok har de lidt af hvert, men vandbusser og små-færger var for os helt perfekte midler til at komme derhen hvor vi ønskede, på forbløffende kort tid. For Anton var det en spændende oplevelse hver gang, og han glædede sig altid til næste sejltur. Kun et par gange tog vi en Tuk-Tuk eller taxa tilbage til hotellet, og det var mest uden for vandbussernes sejltider, eller den ene dag hvor det styrtregnede og vi tog en taxa til et stort og meget smart indkøbscenter. Det var også en interessant oplevelse. For vi var blevet vant til at alting stort set ingenting kostede, og at det meste af det vi så var kopivarer. Lige pludselig var det så ægte Luis Vuitton tasker og Gucci bælter. Jeg stod længe og gloede på udstillingsvinduet hos Officine Panerai, som laver det ur jeg har drømt om at købe i de sidste cirka 10 år, og som jeg formentlig aldrig får råd til. Men drømme skal man have!

I centeret fandtes nederst et “Food Mall”. Konceptet er, at man ved en central kasse køber et lille plastickort med en stregkode, eller værdikuponer, som man så kan bruge ved utallige små boder, som sælger alverdens forskellige varme og kolde retter. Vi stødte på to sådanne steder i Bangkok, og begge steder havde fortrinlige boder med mad af høj kvalitet. Til priser som også de lokale fandt rimelige, hvilket i Thailand er en god indikator! Det vil også sige at et måltid mad ikke koster mere end 10 kroner! Desuden var der i indkøbscenterets underetage et kæmpestort supermarked af den “finere” slags. Der hvor overklassen og den øvre middelklasse handler ind. Lidt i stil med Illums og Magasins supermarked. Bare 10 gange større! Jeg synes altid det er interessant at se de lokale supermarkeder. Ikke kun de finere af slagsen. Dette siger nemlig også meget om de lokales måde at leve på.

Hen imod slutningen af vores ophold i Bangkok, begyndte den intense varme og fugtighed at blive lidt for meget for Anton. Han måtte også finde sig i konstant at blive rørt ved af de lokale, som synes at han var bedårende og smed alt hvad de havde i hænderne når de så ham. Jeg kan godt forstå at det ikke altid var lige morsomt. Specielt ikke hvis man har det varmt og ikke er tilpas. Det sidste halvandet døgn inden vi skulle til lufthavnen, opholdt vi os derfor primært på hotellet hvor der var aircondition og ved, eller i, hotellets swimmingpool. Den var vi så til gengæld også rigtig glade for! 

Inden vi skulle køre til lufthavnen onsdag eftermiddag, deltog Alexandra i endnu et kursus i Thailandsk madlavning. Dette kommer der en separat artikel om inden længe. Jeg arbejder også på en længere, separat artikel om vores oplevelser og indtryk gennem denne første måned af vores rejse jorden rundt.

Nu er vi så landet i Brisbane, Australien. Det er noget HELT andet. Vi er væk fra menneskemylderet og varmen. Ikke dermed sagt at her er koldt. Ihvertfald ikke efter danske forhold. Temperaturen ligger i dagtimerne omkring 18 grader. Men det føles forfriskende efter en måned i 37-39 graders fugtig varme. Og så er luften frem for alt REN at indånde. Vi kunne mærke det straks vi trådte ud af lufthavnens ankomst-terminal og gik over for at tage toget ind til byen. Vi kiggede på hinanden og sagde: AHHH! Herligt!

Vi ankom torsdag midt på eftermiddagen til vores hyggelige vandrehjem, cirka 10 minutters gang fra Brisbane centrum. Det er et gammelt hus, bygget for over 100 år siden og nænsomt renoveret. Og selvom her er andre gæster, så er her STILLE. Vi er blevet vant til livet og lydene omkring os, men jeg synes nu det er rart at vi også kan nyde stilheden. Stilhed skal vi nok få masser af, når vi fra på mandag og 20 dage frem skal bo i auto-camper. Vi starter turen mod Cairns godt 1800 kilometer længere nordpå. Det bliver en fantastisk spændende tur!

Se billederne fra Thailand her!

/Anders

Comment