Vi befinder os fortsat ved kysten og er kommet et godt stykke nord for Cairns. Vi er nået så langt nordpå, som vi havde planlagt at komme her i Australien. Og så er vi endda kørt lidt sydpå igen. Vores nordligste mål, Cooktown, viste sig at være en stor skuffelse. Efter at have kørt 350 kilometer på en dag gennem noget bush-landskab der faktisk var meget interessant, ankom vi en sen eftermiddag til campingpladsen. Anton var blevet køresyg af de mange hårnålesving på turen og kastede op netop som vi ankom til byen. Og vi var alle en smule rejsetrætte. Vi havde natten forinden forladt en super-cool campingplads med masser af børn, og kom så til Cooktown, hvor campingpladsen bestemt ikke levede op til forventningerne. Den var næsten tom, mørk og medtaget. Og så var den absolut den dyreste vi hidtil har overnattet på. Det hang ikke sammen og vi besluttede os derfor for at blive den ene nat (der var alligevel 350 kilometer retur, og INTET andet derimellem!) og så søge mod Cape Tribulation den følgende dag. Man kan vel sige, at vi ramte Cooktown på det “forkerte ben”, og selvom vi virkelig forsøgte at slentre igennem byen med åbent sind og positive tanker, så skulle det bare ikke være en positiv romance i denne omgang. 

Havde vi haft en firehjulstrækker kunne vi have skudt genvej mod Cape Tribulation og sparet 250 kilometer. Men sådan var det desværre ikke. Der er fordele og ulemper ved campervan’en. Vi måtte udenom bjergene, hvilket er en omvej ind i landet og tilbage mod kysten. Det gode ved turen var, at det var en af de eneste muligheder vi nok får, for at opleve det bushlandskab, som man så ofte ser i fjernsynet og som er selve definitionen på et “australsk landskab”: Tørre, vindblæste træer/buske, terracotta-farvede grusveje og gule vejskilte der advarer mod kænguruer og køer på vejen. 

Men nu gør vi så holdt på en campingplads midt i regnskoven ved Cape Tribulation. Det er et af de meget få steder i verden, hvor regnskoven løber helt ud i havet. Imellem vores campingplads og stranden er der et bælte på omkring 100 meter mangrove/regnskov, og så er der ellers et meget lavvandet strandområde. Dette er ved lavvande et fantastisk sted at gå lange ture, spille bold mv, hvilket vi også har gjort. Ved højvande går vandet helt ind til træerne og der er reelt ingen strand. Vi skal iøvrigt passe godt på. Det er i allerhøjeste grad krokodille område, og netop her advares der generelt og ikke kun ved lejlighedsvise observationer. Krokodillerne ER her bare. I skrivende stund lever regnskoven meget fint op til sit navn. Det regner! Ikke konstant, men i byger. Og disse byger er som sluser der åbnes for vid gab, og vandet fosser ned over os. Naturligvis blev vi fanget af netop sådan en byge, da vi gik en tur ad nogle stier gennem regnskoven. Det var en markeret rute, og bedst som vi var sådan cirka halvvejs, på det punkt hvor det ikke rigtigt kan betale sig at vende om, kom bygen! I første omgang forsøgte vi at søge ly under nogle brede palmeblade, men det virkede ikke rigtigt efter hensigten. Så vi gik bare videre i den silende regn og fandt endelig et læskur hvor vi kunne sætte os. Mens vi spise vores medbragte mad regnede det videre i en times tid. Jeg fandt iøvrigt ud af at min overjakke ikke er vandtæt nok til heftige regnbyger, så jeg må nok ud og investere i noget mere hårdført.

Vi har erfaret at campingpladserne er fantastiske steder at møde australiere. Alexandra har tidligere rejst rundt her og dengang overnattede hun primært på vandrehjem. Det har vi også gjort og det er bestemt fint, og noget vi kommer til at gøre igen, senere på turen. Men på vandrehjemmene møder man som regel kun andre udenlandske rejsende. Det er selvfølgelig ikke uinteressant, idet man således kan få masser af gode tips og ideer til udflugts mål mv. Men australiere møder man ikke i samme grad på disse steder. Til gengæld er campingpladserne her i Queensland så fyldt med indbyggere fra det meste af Australien, som kommer hertil når det begynder at blive koldt på deres egen hjemegn. Tiden fra maj og frem til september er højsæson her, fordi det er mildt uden at være for varmt. Når sommeren kommer hertil i oktober, stiger temperaturen ofte til over 40 grader, og alle flygter væk igen. Så vi har mødt en del australiere fra den sydlige og østlige del.

Og efterhånden har vi besøgt en del campingpladser. Så man kan vel også sige at vi så småt har vænnet os til campinglivet. Det er en SUPER måde at rejse rundt med Anton på. Ofte er der andre børn, som han kommer i kontakt med. Og vi voksne kan således også slappe lidt mere af. En af de bedste steder vi har været, var ved Ellis Beach, en lille times kørsel nord for Cairns. Stedet ligger PÅ stranden. Ved ankomsten var vi ikke helt sikre på om vi skulle tage en plads med eller uden strøm. Forskellen i pris var 8 dollar per nat. Og det kan jo være lidt dyrt, når vi udelukkende bruger strømmen på campingpladserne til at lade vores kamera, telefoner og computer op med. Strømmen til vores køleskab kommer fra et ekstra batteri i bilen, som lades op ved kørsel. Men nogen steder er pladserne med strøm også dem der har bedst beliggenhed. Vi kiggede os således lidt omkring på campingpladsen og nåede ned i enden til pladserne uden strøm. Det var dem der lå i sandet, mellem palmerne og ikke mere end 10 meter til vandkanten. Så var sagen jo klar! Ingen strøm, men til gengæld en fantastisk beliggenhed, med bølgeskvulp og tusindvis af klare stjerner på nattehimlen mellem palmerne. Og en god legekammerat til Anton bare 2 pladser længere henne. Vi blev et par dage her, dasede i det gode vejr og gik lange ture ved stranden.

Vores gode ven Neil, fra Brisbane, som tog sig så godt af os, da vi ankom til Australien for 4 uger siden, havde i den forgangne uge en forretningsrejse, der bragte ham til Cairns. Og det blev så en lejlighed til, for tredje gang, at mødes med ham. Han kørte os hen til en restaurant som han kender i Cairns, hvor vi kunne få de bedste steaks i omegnen, og kænguru og krokodille kød, hvis det var det vi havde lyst til. Jeg holdt mig til en klassisk steak, men Alexandra skulle selvfølgelig prøve krokodillen! Neil anbefalede hende at tage en “Croc & Roo” ret, som bestod af både kænguru og krokodille, bare for det tilfældes skyld, at hun ikke synes om krokodillen. Kænguru havde vi jo prøvet og det kunne hun godt lide. Og selvom krokodillen bestemt kunne spises, så var det ikke helt den oplevelse hun havde forventet. Det smagte lidt af kylling, men med tekstur som oksekød. Og da det var stegt som “schnitzel” var der godt med panering på. Ikke lige Alexandra’s hofret! Men kødet var da alligevel interessant. Så har hun prøvet det, som hun siger. Hun taler om at finde krokodillekød hos en slagter og så selv lave det på grillen. Marineret eller lignende. Jeg overvejer fortsat om jeg skal hoppe med på vognen. Kænguruen var okay, men krokodille.... Jeg ved det ikke...

Vi har booket vores fly til Sydney og flyver fra Cairns den 18. juni. Den sidste tid heroppe skal vi bruge på at se på krokodiller i naturen, besøge en lokal zoologisk have hvor vi kan se koala’er, emu’er, kasuarer (en stor, strudselignende fugl) mv. Der er stadig nogle strande der skal udforskes, og så skal vi da også lige have set selve Cairns, som vi indtil nu blot er kørt flygtigt igennem. 

Når vi kommer til Sydney skal vi naturligvis ud og se Utzons verdensberømte operahus, Sydney Harbour Bridge og meget, meget andet. Vi bliver i området i 10 dage, idet vi også har planlagt et par dage i Blue Mountains, en times kørsel fra Sydney. Det er efter sigende et meget smukt område. I slutningen af Juni flyver vi så til Adelaide, hvor vi starter vores tur langs “The Great Ocean Road” som skal bringe os til Melbourne. Det er så også her vi skal til at vænne os til nogle noget andre temperaturer. Hidtil har vores rejse udelukkende bragt os gennem varme og subtropiske eller tropiske egne. Når vi kommer til det sydlige Australien er det så småt blevet vinter dernede, og det varme tøj, som har ligget godt gemt allernederst i rygsækken siden vi forlod München, skal findes frem. Melbourne bliver iøvrigt vores sidste station i Australien, inden det går mod New Zealand. 

Se billeder fra Australien her!

/Anders

Comment