IMG_0414.jpg

Det er ikke helt ualmindeligt at mange betragter en jordomrejse som en lang ferie. I starten, da vi begyndte at planlægge vores tur, var jeg såmænd også tilbøjelig til at tænke på det hele som en lang, lang ferie - i verdensklasse, for nu at sige det ligeud.

Men efterhånden som planlægningen skred frem, og vi fandt ud af hvor meget forberedelse sådan en tur egentlig kræver, så stod det klart for mig, at dette her er noget andet og mere end “bare” en lang ferie! 

Særligt når man rejser med børn skal man tænke på langt flere ting, end hvis man bare rejser for sig selv eller med en partner. Vi har tidligere fortalt om de mange forhold der gør sig gældende når man rejser med børn, og dem kan du læse om her! Men det faktum at vi altså havde Anton med på turen tvang os til at rejse på en helt anden måde end hvis vi ikke havde haft ham med. Det skulle gå langsommere, og destinationerne skulle tilpasses, så der også ville være noget sjovt for ham at stå op til hver dag. 

Pudsigt nok er der faktisk rigtig mange der spørger: “Havde I virkelig Anton med på turen?” - Ja, hvad skulle vi ellers have gjort? Vores tur handlede især om at være sammen med hinanden på en anden og mere kvalitativ måde end i den daglige trummerum vi kendte og var trætte af. Så naturligvis skulle Anton med!

Når man tager på 2 ugers ferie ved Gardasøen, til Phuket eller USA, så er der en masse ting man kan se bort fra, og forberedelserne kan klares på de omkring 5 minutter det tager af bestille fly-billetten, finde passet frem fra skuffen og få pakket kufferten. Når man skal være afsted i 12 måneder er der derimod lidt flere ting der skal gå op i en højere enhed. For os drejede dette sig bl.a. om forsikring, udstyr, generel sikkerhed, visum, bil-leje mv. Og så lavede vi lidt research på de steder vi gerne ville hen, for at finde ud af om det overhovedet kunne gå an at komme anstigende med et barn som rejsekammerat.

De første 4 uger af turen tilbragte vi i Thailand. I hhv Bangkok og Phuket. Og her kunne det da godt minde lidt om en god lang ferie. Thailand var også bevidst udvalgt som det første stop, idet vi vidste at vi havde behov for lige at “finde os selv”, efter i årevis at have været slaver af hverdagen, og ikke mindst vænne os til livet som rejsende på fuld tid. Derfor var Thailand et godt udgangspunkt, da vi egentlig ikke kunne lave så meget andet end at slappe af. Læs om vores indtryk her!

Da vi landede i Brisbane, Australien og begyndte vores road-trip op langs med Queenslands kyst, mod Cairns, opdagede vi dog hurtigt at dette ikke var en ferie. Naturligvis var vi ude for at få “én på opleveren” allesammen, og vi ville bestemt ikke have byttet vores nye hverdag ud for noget, men vi havde fortsat alle de “dagligdags-ting” at forholde os til, som vi også ville have haft derhjemme: Indkøb, madlavning, tid til ren leg med Anton etc etc. Oven i det skulle vi jo hele tiden forholde os til nye omgivelser, en ny campingplads at sove på de fleste nætter og forskellige andre “rejserelevante” spørgsmål. Eksempelvis følte vi, specielt i starten, at vi skulle have så meget som overhovedet muligt ud af hver eneste dag. Derfor prøvede vi at forberede os og læse lidt forud i guidebøgerne. 

Det gik vi nu hurtigt væk fra igen. Vi følte at vi SKULLE nå et bestemt antal kilometer om dagen for at nå alt det vi gerne ville opleve. Det tog for meget af det impulsive fra os. Men vi fandt alligevel ret hurtigt en balance, som passede os og vores temperament. 

Vi vidste på forhånd, at når man rejser gennem længere tid med et barn, så er det særlig vigtigt at have faste rammer og rutiner. Eksempelvis omkring spisning, sengetider/rutiner, og ikke mindst morgenmaden, som vi altid gav os god tid til!

Alle disse faste rammer og rutiner har man nok mere en tilbøjelighed til at se igennem fingre med, når man bare er væk hjemmefra i nogle uger. Og det er helt OK. Sådan skal det være og vi gør præcis det samme! Den helt store forskel på en ferie og en længere rejse ligger efter vores mening i hvor mange dagligdags rutiner man skal tage med. Et år er meget længe for et tre-årigt barn, og da vi kom tilbage til Europa havde Anton glemt mange ting fra tiden før vi tog afsted. Han havde udviklet sig helt fantastisk meget og var gået fra at være en tumling til at være en rigtig dreng, med huller i knæene og beskidte tæer. 

Rejser man uden børn vil jeg også kraftigt anbefale at man på længere rejser forsøger at fastholde visse dagligdags rutiner. Man kan eksempelvis ikke spise ude hele tiden, drikke alkohol hver dag og sove længe næste morgen. Eller rettere... Det KAN man selvfølgelig godt, men jeg tvivler på at kroppen holder til det i længden, og det ville da også være synd at spilde en masse penge på det. Særligt når man rejser på tværs af tidszoner er det vigtigt at man prøver at tilpasse sig så hurtigt som muligt, for at få det optimale ud af dagene. For os var dagligdags rutiner en stor hjælp til dette. 

Vi faldt et par gange ind i en dum vane med at spise for usundt. Specielt i USA var fristelserne mange og maden ofte for dårlig. Vi måtte derfor hanke alvorligt op i os selv for at vi ikke skulle komme for meget ud af form (og tøjstørrelser) og forsøgte i det hele taget at leve så sundt og fornuftigt som muligt. At rejse kræver faktisk nogenlunde god form. Man spadserer ofte mange kilometer om dagen, vandrer i naturen eller snorkler i koral-rev.  Alene det at gennemføre en 12 timers non-stop flyvetur kræver god kondition, for at kroppen ikke skal falde helt sammen bagefter. Alexandra havde oprindeligt en plan om at fortsætte løbetræningen som derhjemme under hele turen. Men det faldt hurtigt til jorden. Det gjorde heller ikke så meget med alle de skridt vi trods alt tog hver eneste dag. Hovedsagen er at man bevæger sig nok og ikke kun oplever verden fra bil-sædet. 

Det skal måske også lige med, at vi rejsebloggere har det med at fokusere på alle de positive sider af rejselivet. Det er vores opgave, og de fleste gider jo heller ikke at læse om alle de kedelige trivialiteter. Men naturligvis har vi også dage hvor det hele er knapt så spændende. Endeløse dage på kedelige landeveje. Køer i lufthavnen. Umulige sikkerheds-vagter ved security-check. Dage hvor Anton ikke opfører sig særligt eksemplarisk. Det hører altsammen med til et helt almindeligt liv - hvadenten man rejser på fuld tid eller ej.

Så nej, en jordomrejse er ikke bare paraplyer, drinks og timer ved poolen. Det er grundig forberedelse, indleven i fremmede kulturer og fastholdelse af en nogenlunde “normal” dagligdag, tilpasset de steder hvor man opholder sig. Ihvertfald for os...

/Anders

Læs flere rejseråd her!

Læs om at rejse med et barn her!

Læs om vores udstyr på turen!

Gå til blog oversigten! 

Comment