Ode til Bayern

Da jeg var yngre - dengang, inden jeg havde prøvet at bo andre steder end i Danmark, var det min opfattelse at Tyskland var enten Øst- eller Vest Tyskland (jeg voksede op med muren og jerntæppet) og at “tysk” som sprog var, nå ja, tysk. Jeg havde ikke forestillet mig, at der kunne være tale om dialekter, ligesom jeg kender det fra Danmark, hvor jeg selv er vokset op i en jysk familie, bosat i Københavns-området, med de sproglige drillerier det nu medførte i skolen. Den dag i dag har jeg to “sprog” når jeg taler dansk: En officiel “rigsdansk” version, og så en jysk dialekt, sådan til familien og andre i inderkredsen!

Nu hvor jeg bor i Tyskland, viser situationen sig naturligvis at være en ganske anden end min første antagelse. Det havde jeg jo kunnet sige mig selv. For hver ca. 50 kilometer man bevæger sig igennem landet, ændrer dialekter og lokale traditioner sig en lille smule. (Dette er ikke noget officielt tal - det er bare min egen teori!) Der er ialt 13 delstater i Tyskland, som alle har hver deres traditioner og dialekter, og så er der tilmed 3 byer, som har status af “by-stat” - Bremen, Hamborg og Berlin. 

Vi bor i München, som er hovedstad i delstaten Bayern. Bayern består af ikke mindre end 2056 kommuner af meget forskellig størrelse, og udgør ialt godt 20% af hele Tyskland. Samlet set er Bayern dermed den største delstat og iøvrigt også den rigeste - målt på købekraft per indbygger - bortset fra Hamborg i nord, der ligger lige en tand foran - men det er jo ikke en “rigtig” delstat… 

I Bayern finder man ufatteligt smukke landområder. Alperne i syd, med massevis af små landsby-samfund, skove og søer strøet ud over det hele med rund hånd. Kæmpemæssige skovarealer mod  øst. Idylliske og meget charmerende byer spredt ud over hele delstaten… Würzburg, Nürnberg, Bayreuth, Ansbach, Rosenheim og naturligvis München. Indenfor Bayerns egne grænser ynder lokalbefolkningen også at adskille sig en smule “fra de andre”. Således er folk fra Franken i det nordlige Bayern ret stolte af deres ophav, ligesom rigtige “München-folk” ikke kunne forestille sig at bo og opholde sig andre steder. Sådan er der så meget… Men jeg er en enkelt gang kommet galt afsted og lavede en klassisk begynderfejl, da jeg i Franken kom til at sige at jeg var utroligt glad for Bayern og glad for at være tilstede den pågældende aften… Der gik en kold vind gennem rummet, inden mine værter lod den passere med et overbærende smil….

Bayern er også hjemsted for industri-succes’er som BMW, Audi, Bosch, Siemens, Linde mfl. Den europæiske rumfartsorganisation har et meget stort center lidt udenfor München. Delstaten er “teknologi-tung” og generelt meget højt uddannet. Ligeledes bor der en forholdsvis stor andel af veluddannede udlændinge. Alene i München anslåes det at op mod 25% af befolkningen er udlændinge. Folk er forholdsvis velhavende og man har i lang tid følt at man har trukket “det tunge læs” for resten af Tyskland, især efter genforeningen med det fattige Østtyskland. På samme måde er der også et vist forbehold mod at hjælpe med alt for mange økonomiske indsprøjtninger til sydeuropa. Kigger man på de tørre tal, kan der faktisk være noget om at Bayern trækker et tungt læs. Derfor findes der også politiske bevægelser som helt alvorligt mener at Bayern burde løsrive sig fra resten af Tyskland. Det tages dog ikke helt alvorligt af flertallet.  

Som helhed er folk fra Bayern et meget stolt folk. Og et folk der ikke finder sig i hvad som helst. Her hersker orden og fred. Politisk set hælder flertallet nok til den konservative side og den ældre del af befolkningen er i visse henseender også forholdsvis troende. Det er katolsk område, og selvom den yngre del af befolkningen (jeg anser mig endnu for at høre til denne del!) - hverken er mere eller mindre troende end vi er i Danmark - så er den ældre del nu alligevel lidt flittigere til at gå i kirken end jeg er vant til. Om søndagen er alt lukket og det er strengt forbudt at vaske bil på tankstationen. Hjemme i Danmark er lukkeloven efterhånden blevet så lempelig at der næsten altid er åbent når man lige står og mangler et eller andet. Det kan man glemme alt om her. Mangler du noget om søndagen, må du enten undvære, eller håbe på at en nabo kan låne dig en smule sukker til kaffen.

Apropos naboer - i vores nabolag kender vi hinanden. Sådan da! Vi er på efternavn og vi hilser pænt når vi mødes på gaden. Det anses for særdeles uhøfligt ikke at gøre det. Der snakkes om tingenes tilstand i nabolaget og udveksles en smule sladder. Det er ikke ondt ment. Man interesserer sig faktisk oprigtigt for hinanden, hvilket er en dejligt forfriskende kontrast i forhold til det Danmark jeg kender, hvor jeg end ikke vidste hvem jeg boede i opgang med. Når vi taler med hinanden er det som regel per “De” - jo, man er “Dis” hernede og det får man ind helt fra barns ben. Mange bayere siger at de synes det er gammeldags, men alligevel holdes traditionen ved lige. Børn i børnehaven forventes ikke at sige “De” til de voksne, men i nogle tilfælde benyttes efternavn frem for fornavn. I Antons børnehave bruges både børnenes for- og efternavne meget systematisk, selv internt blandt børnene. På denne måde kender alle børn hinandens fulde navne. Lidt spøjst for mig. Jeg hed altid bare Anders “B” i skolen. 

Når man generelt færdes i bybilledet må man forvente at blive tiltalt med “De” i butikkerne og på restauranter. På de mere “ung-smarte” steder og på trendy caféer kan et “du” gå an. Og ellers er reglen at den ældste melder ud, med enten et “De” eller “du” og så er tonen ellers lagt for hvordan sproget skal flyde i samtalen. En ganske behagelig undtagelse er når man mødes på bjergstierne i alperne, hvor de lokale vandrer flittigt i fritiden. Her hilser man med et “Servus” og løfter ikke øjenbryn af et løssluppent “du”. “Servus” er det uformelle ord for “Hej” og bruges overalt i Bayern af unge, midaldrende og uformelle ældre. Servus er også det ord jeg savner mest når jeg ikke opholder mig i Bayern. Det er for mig indbegrebet af München og Bayern.

Befolkningen i Bayern er direkte og kan virke en smule brovtne ved første øjekast. Man finder sig ikke i “tåbeligheder” og man skal opføre sig pænt overfor hinanden i gadebilledet. Søndagsbilisme og “fumlegængeri” accepteres ikke. Og der er øjeblikkelig afregning i form af verbale øretæver - fortsat per “De” - “De store røvh…” und so weiter… Ekstremt sort humor og sarkasme kendetegner også en person fra Bayern og man er generelt ret selvironisk. Kigger man lidt ind under overfladen vil man opdage at de lokale her er meget venlige og imødekommende, når altså først lige de har set dig lidt an. Og er du først inde i varmen, skal du virkelig kvaje dig for at blive sendt ud i kulden igen. 

Den “bayerske” væremåde er nok den de fleste turister i delstaten har sværest ved helt at forstå. Betjeningen på restauranter, i bierstuber og på caféer kan virke en smule uforskammet. Det hører med til “konceptet” hernede og de lokale skænker det ikke en tanke. Er betjeningen lidt mere uforskammet end vanligt gives der ingen drikkepenge, men det er nu alligevel ikke alle der bruger det, så tjeneren vil måske ikke engang bemærke en sådan “stille protest”… Drikkepenge er generelt forholdsvis brugt (der rundes op - og lægges lidt til alt efter regningens størrelse) men det forventes ikke.

Apropos penge: Bayern er “cash-land” - ganske vist har man det såkaldte EC-Karte (en form for debet-kort / Dankort) men småbeløb og taxakørsel afregnes kontant. Større beløb på restauranter og caféer, i butikker og supermarkeder kan man naturligvis betale med kort. Men ikke nødvendigvis kreditkort som MasterCard og Visa. Det er en god idé lige at spørge inden man fylder indkøbsvognen, så man kan få hævet kontanter inden man når hen til kassen og har lagt alle varerne op på båndet!

Lige fra starten - for mere end 10 år siden, har jeg følt mig hjemme og utroligt godt tilpas her i Bayern. Jeg elsker den formelle og alligevel uformelle omgangstone man har. Den oprigtige interesse i hinanden - uden at det bliver snagende eller negativt. Jeg elsker det bayerske køkken, som byder på både tunge retter (mest om vinteren) og virkelig trendy og delikate retter, som også ville gøre det godt på NOMA i København. Jeg elsker naturen, som om sommeren i den intense kontinental-varme er utrolig mangfoldig og som om vinteren, når der i uger og måneder ligger tyk sne, indbyder til udendørs aktiviteter. Her er forskel på årstiderne. I Danmark forekommer det mig at det hele er gråt det meste af tiden. 

Og for nu at vende tilbage til det med dialekterne, som jeg indledte denne artikel med. I Bayern tales der naturligvis “Bayersk” - som for udenforstående kan være absolut sort snak. For mig personligt, som nu har været en del af en bayersk familie i mere end ti år, er det ofte lig med noget komplet uforståeligt, som jeg virkelig skal koncentrere mig om at afkode. Min nærmeste familie tager hensyn, bevares, men alligevel er jeg udfordret en gang imellem. På den anden side, så nyder jeg nu også dialekten til fulde, uden selv nogensinde at ville komme til at mestre den. Den giver mig en følelse af “hjemstavn” - og det må vel betyde at jeg er faldet meget godt til…

/Anders

 

Læs mere om München her!

Læs vores guide til Tyskland og tyskerne her! 

Tilbage til blogoversigten!