Irland

Giant's Causeway, Nord-Irland

Giant's Causeway, Nord-Irland

Vores femte land på turen rundt om jorden endte med at blive Irland. Efter at have tilbragt lidt over 10 måneder udenfor Europa mente vi at det var et godt sted at starte. Sådan en lidt blød opvarmning til den egentlige hjemkomst i begyndelsen af april. 

Så en meget tidlig morgen i begyndelsen af februar 2014 landede vi i Dublins internationale lufthavn. I silende regn og kraftigt blæsevejr. Den foregående uge havde vi tilbragt i bidende frost på det centrale Manhattan i New York. Gennemsnitstemperaturen i dagtimerne nåede aldrig over 0 grader celsius, og på Manhattan blæser det altid omkring højhusene. Det var en kold fornøjelse. Så lidt mildere temperaturer gjorde os bestemt ikke noget. Regnen til trods.

Anton i Renvyle

Anton i Renvyle

Vi havde bestilt lejebil på forhånd, men her løb vi straks panden mod en mur. Bil-leje- og forsikringsregler i Irland er komplicerede og vi måtte først ud i en ny “udbudsrunde” inden vi blev enige om en lejebil med et af de utallige selskaber der faldbyder sig i ankomsthallen. “Faldbyder” er dog kun noget de gør til at starte med. Efterhånden som man kommer igennem alle spørgsmålene og kravene på kontrakten står det lysende klart at det bliver mindst dobbelt så dyrt inden man får nøglerne og kan komme afsted. Irriterende når man er træt efter en lang flyvetur og bare gerne vil til hotellet. Heldigvis havde vi booket et hotel i lufthavnen for den første nat, selvom vi ankom om morgenen. Vi havde altså godt et døgn til at finde et andet alternativ. Og det lykkedes da også.

De første par dage led vi alle tre forfærdeligt af jet-lag. Noget vi ellers stort set havde undgået på hele turen rundt om jorden. Men med aftenflyet fra New York, som fløj nærmest i rekordfart til Dublin var vi kun i luften i lidt over 5 timer. Ikke nær nok til at falde ordentligt til ro. Og bedst som man var døset hen i sædet under en kedelig film på entertainment-anlægget blev man vækket brat, og skulle til at forholde sig til morgenmaden. Altså blev vores døgnrytme rodet godt og grundigt rundt helt fra starten af vores Irland-ophold. 

Alligevel lagde vi flot ud med at køre til Belfast i Nordirland. Jeg kan huske mange beretninger i medierne fra byen, som igennem det meste af min opvækst havde ry for at være temmelig uro-plaget, med nærmest konstante krige mellem protestanter og katolikker. IRA leverede overskrifterne. Bomber var næsten almindelige. Ofrene mange.

Omkring Dingle

Omkring Dingle

De sidste mange år har der været våbenhvile og idag mærker man stort set ikke at man faktisk krydser en landegrænse (Nordirland hører til Storbrittanien) mens man kører på motorvejen mellem Dublin og Belfast. Men lige pludselig er vejskiltene anderledes og man arbejder med miles istedet for kilometer. Det er faktisk lidt forvirrende. Men i begge lande er der venstrekørsel. Godt at man ikke også skulle ændre på dét midt i det hele!

Noget af det som vi gentagne gange er taget til Irland for at opleve er naturen! Den er helt speciel, og som rygtet siger så er øen meget grøn! Helt oppe nordpå finder man “Giant’s Causeway” som er lidt af et underligt naturfænomen. Klippeformationer i sekskantede søjler! Det ser meget menneskeskabt ud, men er det ikke. Her kan man gå længe rundt og nyde den rå natur. Vi havde godt vejr og sporadisk solskin under vores besøg. Farverne var nærmest overnaturlige i solen. Brune og grå klippesider med irgrønne algevækster her og der. Havet svarede igen med indigoblå og turkis. Vandet så varmt og indbydende ud. Det var det ikke!

Vi kørte herefter ned langs vestkysten. I februar er det fortsat vinter i Irland. Ikke vinter i centraleuropæisk forstand. Dertil er den varme golfstrøm i atlanterhavet alt for dominerende. Der kommer sjældent store mængder sne langs med kysten. Men som det dog kan storme og regne!

Sjov i en gammel slots-ruin

Sjov i en gammel slots-ruin

Vi besøgte et par virkeligt hyggelige “Bed & Breakfasts” undervejs. I modsætning til de triste kædehoteller, som vi var vant til fra USA, var vi nu kommet til steder hvor man forstår hvad indviduel og personlig service vil sige. Værelserne var som regel meget hyggelige og med værtens personlige twist her og der. Morgenmaden oftest rigelig og mættende, hvilket bestemt ikke er en selvfølge - har jeg fundet ud af! Den klassiske “Irish Breakfast” er i virkeligheden en variant af en “English Breakfast” - eller er det omvendt? Der er spejlæg, ofte en halv, ristet tomat, champignons, bacon og blodpølse. I England er blodpølsen byttet ud med brasede kartofler, hvilket personligt passer mig bedre. Desuden kører englænderne tillige med “Baked Beans” på tallerkenen. Hverken en irsk eller engelsk “breakfast” er specielt kaloriefattig, men den mætter godt og vi var sjældent sultne igen før langt op ad dagen, og spiste kun lidt til frokost.

Et af de store højdepunkter på turen rundt i Irland var Connemara. Det ligger ud til vestkysten og er noget af det smukkeste stykke natur man kan finde i Irland. Endeløse strækninger med de smukkeste bjerge, søer og moseområder. Det virker fuldstændig uberørt, hvis ikke det lige var for resterne af de gamle stenhuse hvor jeg antager at hyrder og andre landarbejdere må have boet med deres familier i tidernes morgen. Den slags ruiner finder man overalt. Ligeledes er meget af Irland kendetegnet ved kilometervis af stensætninger. Disse er formentlig opstået under markarbejdet, hvor man har ryddet markerne for sten og simpelthen lagt dem langs med jordstykkerne. Efterhånden er der så dannet mure. Der findes mere end 250.000 kilometer stenmure spredt ud over hele Irland, og de danner grobund for masser af dyre- og planteliv. De ændrer karakter med årstiderne og mange af de lokale mener at murene, ligesom med en god flaske vin, bare bliver bedre og bedre med alderen. 

På de mange smalle landeveje langs med den irske vestkyst kommer man ofte godt op i højderne og kan således spejde langt ud over atlanterhavet. Og her mødes man atter af et meget intenst farvespil, samtidig med at himmelen leverer dramatiske skyformationer. Det er på én og samme tid dystert, poetisk og bjergtagende smukt. Når solen bryder igennem de mørke skyer og skyder sine stråler ned i de dybblå bølger dannes der nuancer som kun de dygtigste billedkunstnere kan gengive. Vi forsøgte at tage billeder, men der er ikke rigtigt noget der yder “the real thing” retfærdighed.

Et typisk billede af Irland

Et typisk billede af Irland

Sammen med Alexandra’s familie valgte vi at slå os ned i en uges tid i en lejet hytte nær den lille by Renvyle. HELT derude hvor man næsten ikke kan komme længere! Med udsigt over havet. Her kunne vi sidde ved det lange spisebord og falde i staver over den barske natur lige udenfor vinduet. Ofte regnede og ruskede det temmelig brutalt, men det gør jo ikke noget når man sidder indendøre med et godt glas rødvin og noget solid, varm mad. De lokale plejer at sige, at hvis man ikke kan lide vejret, skal man bare vente 15 minutter. Så er det anderledes! Det passer som regel! Det er særdeles skiftende!

Når man besøger Irland er der flere ting man bestemt ikke må misse: 

Connemara National Park, som er fantastisk smuk. Vi besøgte parken på et tidspunkt hvor der endnu var sne på bjergtoppene. Og samtidig med at foråret var lige på trapperne med de første grønne, gule og røde indslag, var det nærmest som at stå med fødderne midt i en eventyr kulisse. Det mindede mig kort om nogle af de mest fantastiske scenarier fra New Zealand. Jeg vil ikke mene at man kan nøjes med at tage til Irland og droppe turen til New Zealand, men man kan ihvertfald få en lille forsmag på hvad der venter, ved at besøge Connemara i februar.

Ring of Kerry, er ligesom Connemara et ufatteligt smukt og rigt varieret naturområde. Man kan køre turen rundt i bil på en dag. Det er ialt 179 kilometer. Og selvom det kan lyde af meget på de små landeveje, så havde vi da tid til et par afstikkere undervejs. Der ligger masser af skjulte bugter, strande og ikke mindst gamle slotsruiner spredt ud på ruten. Man bør helt sikkert gå på opdagelse i en slotsruin. Men check først om der er forbud mod at gå ind. Mange af dem er endnu i privat eje. Desuden er det ikke altid ufarligt, så man skal være forsigtig og aldrig lade børn gå rundt alene!

Giant’s Causeway har jeg allerede været lidt inde på. Men jeg vil gerne understrege at turen helt op til det nordlige Irland er alle kilometerne værd!

Gode hoteller og Bed & Breakfasts er der masser af i Irland og de har alle en god standard og venlig service. I Irland bør man såvidt muligt holde sig fra kædehotellerne, for selvom de sådan set er udmærkede så går man glip af den personlige og individuelle oplevelse man får på de små privatejede landhoteller. Vi kan altid anbefale et par overnatninger på Abbeyglen Castle Hotel i Cliffden på vestkysten. Det er forholdsvis stort, men alligevel er der personlig betjening af den gode, gammeldags slags. Personalet husker dit navn og du har fast siddeplads i restauranten. Der er gratis “Afternoon Tea” i loungen om eftermiddagen og et glas champagne inden middagen serveres om aftenen. Vi har været der før og skal helt sikkert tilbage igen. Der er rigtig mange gode steder af samme kaliber overalt i Irland. De ligger ofte noget ufremkommeligt og øde, men det bidrager i mine øjne blot yderligere til en særlig oplevelse.

Cobh

Cobh

I New York så vi Ellis Island hvor hundredetusind-vis af flygtninge fra Europa gik igennem hallerne i perioden fra 1870’erne til 1950’erne. Mange af dem kom med skibe fra netop Irland. Titanic var et af de skibe der skulle være ankommet til New York, men som jo gik ned på jomfrurejsen i april 1912. Som en slags modpol til det vi oplevede i New York skulle vi naturligvis også opleve Titanics sidste havn i Europa, inden hun satte kursen over atlanterhavet. Det var i byen Cobh som dengang hed Queenstown. Her var vi inde og opleve en udmærket udstilling om livet på Titanic. Og om de mange døde, som for en stor dels vedkommende kom fra netop Cobh og omegn. I Belfast var vi inde og se en endnu mere medrivende udstilling på det ikke ret gamle Titanic Belfast museum. Her handlede det overvejende om arbejderklassen i Belfast dengang Titanic blev bygget og ikke mindst om overklassens magtkampe. Museet er bygget på en gammel værftsgrund, der hvor Titanic blev bygget. På denne måde havde vi i Cobh en fin afslutning på et tema der havde forfulgt os et stykke ad vejen, nemlig emigranterne og deres vej mod et nyt og bedre liv i USA.

I modsætning til USA må man sige at hjemkomsten til Europa blev en brat opvågning i økonomisk forstand. Irland er ikke noget billigt sted at rejse rundt i og gennemsnitsprisen pr overnatning var cirka det dobbelte af hvad vi betalte i USA. Standarden var ikke dobbelt så god! Til gengæld kan man så finde virkeligt gode, små hoteller til de samme høje priser. Og dermed føler man så at man trods alt får lidt mere for pengene.

Irland har ry for at være et godt sted at prøve whiskey. Desværre er der ingen af os der rigtigt sætter pris på denne luksus, som efter sigende virkelig kan fåes i mange afskygninger og kvaliteter overalt i Irland. Personligt kan jeg istedet anbefale at prøve nogle af de lokale øl- med undtagelse af Guinness, som jeg heller ikke forstår at værdsætte. Jeg har smagt Guinness mange gange rundt om i verden. Og undskyldningen for at jeg ikke satte pris på det har altid været at “Guinness kan ikke lide at rejse!” - underforstået at den helst skal nydes på hjemmebanen i Irlands pubber. Men heller ikke her smager den mig. Beklager!

Cliffden, Connemara

Cliffden, Connemara

Selvom Irland gennem de sidste 10 år har gennemgået en noget nær total forvandling, og er gået fra at være et fattigt landbrugsland til at være et super moderne samfund der er med helt fremme i bussen, så er der stadig masser af “det oprindelige” at se. Og det er ikke nær så uoverskueligt at komme fra øst til vest, eller nord til syd, som det tidligere var. Der er bygget masser af motorveje og generelt er vejenes beskaffenhed forbedret markant. Bare siden vores sidste besøg for tre år siden er der sket en del. Byer som Galway, Westport, Cork og Waterford har desværre mistet meget af deres oprindelige særpræg, men alligevel bør man give hver af disse byer en dags tid, for der ER stadig masser af lokal kultur at komme efter.

Se billeder fra Irland og Nordirland her!

Læs rejsedagbogen fra Irland her! 

Læs om Alexandra’s syn på Irland!

Tilbage til blog oversigten!

 

/Anders