Guide til Tyskland & Tyskerne

germany map

Man må endelig ikke tage fejl, for jeg elsker at bo og opholde mig i Tyskland! Det er på så mange positive måder anderledes end Danmark. Men der er dog en del områder hvor jeg kunne have ønsket mig et par staldtips til bedre forståelse af tyskerne. Her kommer en lille liste i vilkårlig rækkefølge:

1. Tyskerne er uformelle udenfor arbejdstiden. Meget imødekommende og venlige. Faktisk langt mere end danskerne. Men indenfor normal kontor-tid er omgangstonen meget formel. Man er Des og man er på efternavn. Har man en universitets-grad skiltes der med den på visitkortet og i telefon-bogen. Også blandt den yngre generation! Slipset sidder endnu stramt om mangen en chefs hals. Det betragtes som upassende at komme for afslappet klædt på arbejde. Jeans hører ihvertfald slet ikke hjemme! “Casual Friday” kender man ikke!

2. Hvor man i Danmark (og nok også det meste af Skandinavien) er vant til en mere praktisk og jordnær tilgang til faglige udfordringer, så er man i Tyskland ekstremt proces orienteret. For en forholdsvis u-uddannet dansker, der læner sig op ad årelang erfaring og en efterhånden veludviklet mavefornemmelse, er dette noget af et kulturchok og det kræver ofte endog store mængder tålmodighed at samarbejde med tyskere. Specielt i større organisationer, hvor hieraki, bureaukrati og formaliteter er dagens orden. På den anden side så kan man jo bare læse sig frem til hvordan butikken skal styres i de tykke manualer, som de fleste personaleafdelinger har stående i reolerne. For mange tyskere giver netop de faste procedurer for ALTING det hele en vis form for tryghed.

3. Ansøgere på jobmarkedet må vænne sig til at man screener ansøgerne pr automatik. Så glem ALT om den kreative ansøgning. Hvis ikke du har hakket de rigtige kasser af på din online formular, havner du automatisk i afslags-bunken FØR nogen overhovedet så meget som kaster et blik på dine papirer! Når man søger job i Tyskland skal man på forhånd indikere hvilken løn man havde forestillet sig, man skal huske at medsende et foto af sig selv (konservativ påklædning) og CV’et må helst ikke have nogen huller på tids-linien. Tidslinien skal iøvrigt helst give mening. Der skal være en “rød tråd” lige fra folkeskolen helt op til dags dato. Uanset om du er 45 eller 55 år gammel. Måske bliver du alligevel kaldt til samtale, men regn med at der “hakkes til den” netop dér hvor du er lidt “mudret” og måske har pyntet på datoerne! Iøvrigt bør man medsende de såkaldte “Zeugnisse” - skriftlige anbefalinger/referencer. Også dem der er 25 år gamle! Mangler de, betragtes man som useriøs og man ryger i afslagsbunken. Det er IKKE kutyme at ringe tidligere chefer og arbejdsgivere op! Og da slet ikke hvis dine tidligere arbejdsgivere sidder i udlandet og samtalen skal foregå på engelsk! Netop dette er faktisk en udfordring for mange udenlandske ansøgere, eftersom man ikke i alle lande bruger skriftlige referencer! Med andre ord: I Tyskland er det ARBEJDSGIVER der har fat i den lange ende. Desværre tangerer tonen overfor jobsøgere derfor også meget ofte det arrogante...

4Uddannelse er alfa/omega i Tyskland. Et “Abgeschlossendes Ausbildungsverlauf” - helst med diplom og udmærkelse er vejen frem. Kommer du fra udlandet med en uddannelse, skal den helst kunne sammenlignes med noget man kender i Tyskland. “Berufs Deutschland” finder tryghed i titler og doktorgrader, og man vil helst kunne placere folk i velkendte faggrupper og kasser. Tyskerne identificerer sig meget gennem deres erhverv og hvis man har “fjumret” for meget rundt som ung, og har haft svært ved at finde sin rette hylde, kan man få svært ved at komme ind på arbejdsmarkedet. Ihvertfald hvis man vil i betragtning til højere stillinger. Ofte starter man som praktikant, hvilket kan være ulønnet arbejde. Selv hvis man allerede har et diplom fra handelshøjskolen. 

5. Tyskland er “Cash Country”! Ligeså innovative og fremadstormende som tyskerne er på en lang række områder, ligeså gammeldags er de, når det kommer til deres omgang med penge. Overalt i bybilledet, i kiosker, på barer, restauranter og i taxa’er ser man helst kontant betaling. Særligt ved mindre beløb. Du KAN efterhånden betale med kreditkort i stormagasiner og andre butikker ved større beløb, men regn med et lidt stift blik! Butikkerne er IKKE indstillet på at betale kreditkortselskabernes gebyrer og lægge dem på priserne i butikken, som man gør alle andre steder. Vil kunden købe på kredit, må han/hun selv betale! Det tyske EC-Karte accepteres derimod i de fleste butikker. (IKKE i taxa’er - de kører gerne rundt med rede penge!) EC kortet er et debet-kort, som eksempelvis det danske Dankort, og det kan ikke overtrækkes uden aftale med banken. Problemet er bare at det kræver et tysk pengeinstitut at få et sådant kort. Det har de fleste turister jo ikke! 

6. Når det gælder de generelle bankforretninger er tyskerne mindst lige så konservative, som ved deres tilgang til betaling med kort. Alt vedrørende banken foregår - naturligvis - i banken! IKKE hjemme ved computeren eller på en smartphone app! Særligt ved måneds-skifte er der lange køer ved automaterne i bankernes forhaller, for at printe kontoudtog. Menuerne på automaternes touch-skærme er præcis de samme, som på bankernes internet-bank menuer. Men man går altså helst hen og stiller sig i kø! Go figure! 

7. Internet sikkerhed og frygten for elektronisk overvågning er også årsagen til at mange tyskere simpelthen slet ikke er online - udenfor kontortid. De officielle tal siger at 83% af befolkningen er online. Men det er mest i arbejdstiden. Forvent derfor ikke at du kan pleje dit netværk via de sociale medier. Mange tyskere har simpelthen ikke nogen facebook, twitter eller google+ profil, og kunne heller aldrig drømme om at oprette en! Kun fagligt bruger mange det såkaldte Xing-netværk, som er lidt i retning af LinkedIn. Problemet er bare at Xing (som rent faktisk er en fremragende platform med mange innovative tiltag) stort set kun benyttes i tysktalende lande. E-mail benyttes relativt ofte til elektronisk kommunikation. Men forvent ikke svar lige med det samme. Og slet ikke i weekenden! 

8. I udlandet hedder det sig ofte, at der er fri hastighed på de tyske motorveje. Og selvom der ganske rigtigt er fri hastighed på mange strækninger, så kan jeg på det kraftigste tilråde at man overholder hastighedsgrænserne på de steder hvor der skiltes med en sådan! Der er en vis “buffer” som man kan bevæge sig indenfor, men man kan aldrig helt vide hvor meget man har at “spille med”, og du risikerer at blive vinket til side med straks-afregning ved kasse 1 til følge! Eller du får en hilsen med posten, inklusive et fint sort/hvid billede! Der er nemlig som regel en god grund til hastighedsbegrænsningerne, der hvor de nu findes! 

9. Tyskerne er fremragende bilister. De er venlige og hensynsfulde. Men de kan ikke cykle! Jeg troede simpelthen ikke at man kunne finde værre cyklister end i København. Men hele Tyskland kan levere endnu værre cyklister! I Tyskland cykles der nemlig mest i fritiden, for sportens skyld. Og de har fint og DYRT udstyr. Men det hjælper ikke! I Danmark har vi “søndags-bilister” - i Tyskland har de “søndags-cyklister”!

Screen Shot 2014-09-23 at 20.33.44.png

10Perioden fra 1980 til cirka dér hvor danskerne bankede tyskerne i Europa-mesterskabet i fodbold (1992) var en stor tid i Tyskland! Særligt moden og musikken bærer endnu præg heraf. Man ELSKER orange! Også i relation til boligindretning, banegårds-design mv! På tysk TV ser man endnu de højt-elskede, håndholdte og let overdimensionerede mikrofoner i farverne orange (ZDF) og blå (Das Erste) selvom de fleste andre TV stationer i verden for længst er gået over til skjulte clips-mikrofoner. Cirka 70% af den musik der spilles på samtlige populære radiostationer er udgivet FØR år 2000. Man spiller specielt gerne musik fra midt-1980’erne! Og ja, melankolsk elektro-pop ER nærmest folke-eje! 

11. I Tyskland finder man i de fleste boliger en form for mørklægnings-rullegardiner, som er en moderne form for skodder. I private hjem rulles disse som regel ned omkring klokken 19 om aftenen og verden udenfor glemmes helt, indtil næste morgen når man står op. Særligt for sådan en som mig, der har levet en del år i nyere lejligheder i Købehavn, med gulv-til-loft vinduer og tynde, gennemsigtige gardiner er dette en lidt underlig ting. Tyskerne er PRIVATE mennesker og hvad der foregår indenfor hjemmets fire vægge skal forblive privat. I København gider ingen at stå og glo ind ad andres vinduer, for hvis naboerne lever et lige så kedeligt liv som en selv, ville det jo være totalt tidsspilde. Sådan ser man ikke på det i Tyskland. Personligt forstår jeg slet ikke at man også ruller skodderne ned når man tager på to ugers ferie. Indbrudstyvene kan da ikke have særligt svært ved at se hvor folk ikke er hjemme? Eller? Det skal dog indrømmes, at jeg gerne bruger vores skodder. Med total mørklægning af børneværelset redder vi os en time længere om morgenen med uforstyrret søvn! Og jeg stiller mig så pludselig spørgsmålet: Hvorfor findes der ikke skodder for vinduerne i Skandinavien? Eller overalt på den nordlige halvkugle for den sags skyld! 

12. I modsætning til hvad mange tror, så er mad en meget vigtig ting for tyskerne. Man går meget op i HVAD man spiser, og selvom udbuddet af junk-food er lige så stort som alle andre steder, så sætter man meget stor pris på ordentlig, vel-lavet mad. Gode råvarer! Enhver egn i Tyskland har et fortrinligt egns-køkken, som man er stolt af! Selv på motorvejs-restauranterne leveres efterhånden bedre mad end rygtet siger. Naturligvis er der indimellem kød-skandaler, historier om dårlig hygiejne eller bare en generel smutter fra kokkens side. Men sjuskede eller lidt for udspekulerede leverandører lider som regel hurtigt en krank skæbne. Det er simpelthen bad business.

beer

13. Øl går hånd i hånd med Tyskland. Eller er det omvendt? Øl er noget de fleste tyskere forstår at drikke. Turisterne i specielt Bayern har ofte lidt vanskeligt ved at konsumere de klassiske 1-liter “maß” som er standard-målet for øl-udskænkning på de kanter. Faktisk betyder “maß” (udtales “mass”) “et mål” (øl) og er en gammel betegnelse. Kommer du som turist skal du ikke blive chokeret over at de lokale i løbet af en hel aften i den lokale Biergarten, kan drikke 2-3 liter øl. Det er der absolut ingen der rynker på næsen af. Derimod rynkes der på næsen af åbenlyse fulderikker. Det er dog som regel netop turister. 

14I de fleste større Biergärten findes der legepladser og endda folk ansat til at tage sig af børnene. Udskænkning af alkohol til børn er naturligvis forbudt. Men æblemost ligner jo øl, særligt når det serveres i glaskrus. Jeg skulle lige vænne mig til den metode!

15Tyskerne blander gerne drikkevarerne. Øl og citron-lemonade er den mest kendte. Er der tale om almindelig øl kaldes kombinationen for “Radler”. Er der tale om Weißbier kaldes den for “Russn”. Fanta og cola blandes til en “Spezi” og der er endda nogen der blander cola i deres rødvin. Det har jeg simpelthen svært ved i det hele taget at sætte ord på! Frugtsaft blandes ofte med vand til en såkaldt “Schorle”. Dette gøres også ofte med hvidvin. “Radler” eller “Russn” er iøvrigt en foretrukken drik for kvinderne, da blandingen er 50/50 og alkoholprocenten derfor halveres. Det er således også ofte kvinderne der kører hjem fra et besøg i en Biergarten, mens manden er hensat til passager-sædet. 

16Alkohol og bilkørsel er lige så uacceptabelt i Tyskland som mange andre steder. Det betragtes som decideret “Un-Cool” og bøderne er betragtelige! 

17Tysk fjernsyn foregår naturligvis på tysk! 99,9% af alt hvad der transmitteres er på lokalsproget. Ofte gen-indspilles udenlandske film på tysk. Med over 80 millioner tysktalende indbyggere er der vel også en vis basis for dette...? 

18I tyske biografer er sprog-tendensen den samme som på TV. Man KAN finde biografer der viser filmene på original-sproget, men man skal være forberedt på at lede lidt efter dem!

19Tyskerne KAN rent faktisk godt tale engelsk. Men eftersom de ikke er eksponeret særlig meget for nogen udenlandske sprog i det hele taget, så er det som regel lidt rustent til at begynde med. Jeg smiler hver gang jeg går ind i den lokale Abercrombie & Fitch butik og hilses velkommen af det omhyggeligt indøvede “Hi, what’s going on?” - med bred Arnold Schwarzenegger accent! 

20. Jo, tyskerne er generelt meget ordentlige og der er rent og pænt de fleste steder. Huse og haver er velplejede. I de fleste beboelses-ejendomme findes en husorden, som beboerne rent faktisk overholder. Ingen larm efter klokken 22 om aftenen. Stille-timer mellem 12-15 og den slags. Ingen cykler opad husmurene. Og absolut ingen boremaskiner om søndagen! Man må heller ikke smide flasker og glas i glascontaineren på gaden på hverdage efter klokken 19 og hele søndagen! Men ellers er der ingen tids-vinduer for affaldssortering, som er god skik og brug. Husk iøvrigt altid at hilse pænt på dine naboer! Det er absolut kutyme at small-talke og betragtes som uhøfligt ikke at hilse på folk i nærområdet. 

21Åh, ja, så er der jo lige bilerne! Tyskerne kan lave biler! Det er en fornøjelse at gå ind til en bilforhandler, der sælger enten BMW, Audi, Porsche, Mercedes eller Volkswagen, uden at blive modtaget af en arrogant og selvoptaget sælger, der måler dig fra top til tå, og prøver at vurdere om du nu også virkelig HAR råd til en bil i DEN klasse! Tyskerne ELSKER deres biler, men så er de heller ikke vigtigere. Som i enhver anden ordentlig butik, modtages man hjerteligt og oprigtigt. Naturligvis handler det for sælgeren om at få noget kommission i lommen, men her træder den grundige, ordentlige, tyske opdragelse i karakter. Man behandles som kunde med respekt og selv ved afhentningen af en “nagel-neues Auto” bruges der al den nødvendige tid, for at sikre at kunden forlader butikken med fuld tilfredshed. Er fruen med, får hun endda en buket blomster! Et billigt trick, jovist. Men mon ikke der kommer en vis kundeloyalitet ud af det? 

22Anden verdenskrig er endnu en tung arv at bære for nutidens tyskere. Man er ret bevidst om fortidens syndere, men er på den anden side ret træt af at blive konfronteret med ting som skete i bedste- og oldeforældrenes tid. De unge tyskere lærer om anden verdenskrig fordi perioden og rædslerne ikke må glemmes. Men de føler ikke længere at det har meget med dem at gøre og tager kraftigt afstand fra enhver sammenligning med Tyskland dengang og nu. Som i enhvert andet moderne demokrati er der ytringsfrihed, men Nazi-propaganda og hagekors-flag er forbudt. Tyskerne finder Nazi-jokes upassende og ekstremt frastødende.

23Sport fylder meget i tyskernes hjerter. Man elsker enhver form for idræt og er da også med helt fremme på verdensplan indenfor mange sportsgrene. Fodbold er nok det de fleste kender Tyskland bedst for. Det tyske “National-Elf (11)” har vundet verdensmesterskabet 4 gange, senest i 2014. I de fleste større byer har man et “Lokal Mannschaft” - en lokal klub, som fans støtter op omkring i medgang og modgang. Der findes fodboldbøller som alle andre steder, men generelt er spillere og fans temmelig “gentleman-like” og man mødes og skilles til kampene i fred og fordragelighed. Det er jo bare sport!

24Tysk humor er ofte debatteret i udlandet. Tyskere har ry for slet ikke at have nogen form for humor. Det er naturligvis ikke korrekt. Den er bare anderledes. Hvor jeg kommer fra i Danmark, lige på den anden side af vores fælles “Bundesgrenze” - er vi vant til at bruge selvironi som en helt integreret del af vores omgangstone og humor. Stereotyper ses overalt når vi skal gøre os morsomme på hinandens bekostning. Det synes man overhovedet ikke er sjovt i Tyskland. Man kan generelt grine ad de samme ting som i de fleste andre lande, men at sætte sig selv i centrum som eksempel på komiske situationer er ikke brugt. 

25Reklamer i de tyske medier er sjældent bevidst morsomme. Men for udlændinge er der  morsomheder at spotte, som tyskerne ikke selv har tænkt på. Stort set ALLE produkter præsenteres af en eller anden form for “faglig autoritet” - læge, tandlæge, ortopædkirurg - eller anden form for individ med diplom og doktorgrad. Eller også en husmoder! Personen skal helst være lidt oppe i alderen, bære briller og være gråhåret. Og så skal han/hun naturligvis have et venligt smil, rare øjne og bære en hvid kittel. Husmoderen skal helst være ung og attraktiv, men ikke FOR attraktiv! Det giver tryghed og således sælges der tandpasta, stolehynder, vaskepulver og medicin! Selv slik skal helst indeholde en sådan lidt ældre autoritet. Husk bare “Werters Echte” reklamerne. Eller dem fra Lindt chokolade. Ingen tilfældighed! At fremstille “Qualitäts Schoko” i Ruhr-distriktet er ikke noget man tager let på!

 

/Anders

Klik her for at læse mere om München!

Klik her for at læse vores Oktoberfest Guide!

Klik her for at komme tilbage til blog-oversigten!