Guide til München

München skyline

München skyline

München! En by som mange blot passerer hurtigt forbi på motorvejen, på deres vej til feriedestinationen i Sydeuropa. Men München er en by der er værd at se nærmere på!

Byen er grundlagt tilbage i 1150’erne af Benedektinske Munke og fik sit navn for at være “Munkenes sted” (Tysk “München” = Munke). Idag er byen den tredje-største i Tyskland, og hovedstad i delstaten Bayern. Bayern er en af de mest velhavende delstater i Forbundsrepublikken Tyskland.

Frauenkirche

Frauenkirche

Bayern huser mange af de mest kendte, internationale koncerner som man ofte forbinder med selve begrebet “Tysk”. BMW, Audi, Siemens og Bosch for nu bare at nævne de mest oplagte. Det er et område fyldt med virksomheder i vækst, ofte med en teknisk og/eller tung ingeniør vinkel, og Bayern udmærker sig da også ved at have en lavere arbejdsløshed end i andre delstater.

På grund af det dynamiske forretnings-liv, med utallige internationale virksomheder repræsenteret med kontorer i og omkring München, er næsten 25% af indbyggerne i byen udlændinge, eller af udenlandsk herkomst. Så når man taler om virkelig internationale byer, er München en god kandidat til en topplacering på listen. 

Byen kaldes ofte, lidt spøgefuldt, for den nordligste by i Italien. Det er rent faktisk en meget god indikator for det byen tilbyder: Den italienske gæstfrihed kombineret med den velkendte, tyske og grundige ordentlighed. Og det faktum at München tilmed huser et stort universitet, giver blot byen endnu mere liv og dynamik. München FØLES som en mindre by, men her er alt hvad man kan forvente at finde i en stor metropol. Derfor har byen også fået et andet, spøgefuldt slogan: Den største landsby i verden!

Oktoberfest München

Oktoberfest München

Mange kommer til byen til den årlige Oktoberfest. Faktisk går omkring 7 millioner turister årligt igennem telte og stræder på “Theresienwiese” i løbet af de godt 2 uger festen varer. Dette er en rigtig god måde at opleve den sydtyske folklore på. Hovedattraktionen er naturligvis øl-teltene. Dem er der mange af, men de 14 største er dem der tiltrækker flest mennesker. Her huses 5000-7000 gæster ad gangen. Disse kæmpetelte ejes af de førende, lokale bryggerier. Mange internationale bryggerier har forståeligt nok forsøgt sig med at komme ind på dette lukrative sted, men indtil videre uden held. Dette er og bliver en “lokal” folkefest!

Gennem det seneste årti er det blevet almindeligt at bære de traditionelle folkedragter “Trachten” når man tager til Oktoberfest. “Dirndl” for kvinder og “Lederhosen” for mænd. Det er en verden og et kapitel for sig, men meget kort fortalt så kan man købe sig fattig i udstyr, hvilket mange også gør, inden man er helt korrekt klædt på. Mange turister - specielt dem der vender tilbage år efter år - ankommer i Trachten, men hvis man bare kommer for første gang, kan man komme i det man nu har lyst til. De lokale forfiner dog altid deres udstyr og hvert år er der nye mode-tendenser, som skal dyrkes og vises frem.

Faktisk afholdes Oktoberfesten kun delvist i Oktober. Den begynder allerede i midten af September. Oprindeligt blev den kun holdt i Oktober og det var en væsentligt kortere begivenhed. Men efterhånden som det blev et større og større arrangement, og flere og flere turister kom til, besluttede man at forlænge perioden og rykke den frem til start medio September, til gavn for omsætningen og de sol- og varmehungrende gæster.

Siden min første Oktoberfest i 2004 har jeg været med hvert år. Som de fleste andre lokale, tager vi derhen en aften eller to i løbet af perioden, og mødes med venner i et af de store telte. Vi tager også derhen med vores søn (som også bærer Lederhosen) en eftermiddag, og slentrer gennem stræderne med souvenir-boder og forlystelser. I modsætning til hvad mange tror, så er Oktoberfesten ikke bare fad-øl og fordrukne turister. Det er også en folkelig familie-begivenhed, som både børn og voksne med glæde ser frem til hvert år. Aftenerne i de store øl-telte er dog forbeholdt de tørstige party-løver og bestemt ikke egnet til familieudflugt!

Oktoberfesten er ubetinget den største og vigtigste indtægtskilde i byen, men der er mange andre spændende attraktioner.

Løver ved Odensplatz

Løver ved Odensplatz

Selvom byen blev næsten totalt ødelagt under anden verdenskrig, er den nu genopbygget med respekt for den originale arkitektur og infrastruktur. Med et par undtagelser, naturligvis! Ingen tysk by er genopstået efter krigen uden sin andel af arkitektonisk makværk og München er ingen undtagelse. I årene lige efter krigen skulle alting opbygges meget hurtigt og billigt. Der er ikke meget tilbage af den oprindelige by-mur, men hvis man kigger på et kort over byen er man ikke et sekund i tvivl om hvor den gamle by har ligget. Min foretrukne spadseretur starter ved Sendlinger Tor, som faktisk er en del af den oprindelige by-mur. Porten er blevet restaureret og ombygget nogle gange, siden den oprindeligt blev opført i første halvdel af 1300-tallet.

Fra Sendlinger Tor går jeg ned ad Sendlinger Strasse, som har endeløse rækker af butikker på begge sider. I nummer 62 ligger byens bedste te-butik “Tea House”. Her kan man gå på opdagelse i hundredvis af forskellige te-blandinger, og der er altid en nyhed eller to som overrasker positivt. Lidt længere nede ad gaden, i retning mod rådhuspladsen, tager jeg ofte en lille omvej ned til St. Jakobs Platz. Her findes et af Münchens nyeste monumenter. Et stort jødisk museum og kulturcenter. Bygningerne er ret flotte, selvom mange lokale synes de er lidt for moderne i forhold til omgivelserne. Det kan der måske være noget om, men jeg synes nu de er fine, hvilket måske skyldes deres massive mure i sandsten, som jeg fornemmer udsender en varm og venlig aura.

Fra St. Jakobs Platz er der også indgang til bymuseet og dets gård, hvor der findes en hyggelig café og en af mine yndlingsbutikker: Servus Heimat! Det er delvist en museums-butik, men man finder også et fantastisk udvalg af egnstypiske ting, som bordskånere, smørrebrøds-brætter, porcelæn, krus, bøger, t-shirts og meget mere. Altsammen med et moderne og alligevel traditionelt præg. Udvalget er ret unikt og bør opleves. Du falder for det med det samme!

Jeg går tilbage til Sendlinger Strasse og fortsætter ned mod Marienplatz, byens rådhusplads og centrale torv. Her passerer man forbi de klassiske “must haves” for enhver metropol: Abercrombie & Fitch, Starbucks (dem er der mange af i det centrale München) og Apple Store. Jeg nævner dette mest fordi man altid finder masser af internationale mennesker her. Og hvis man sidder på en Starbucks Café ved siden af andre turister er det nemt at spørge dem om deres erfaringer og få et par gode tips med på vejen. Man møder naturligvis også lokale på disse steder!

Anders & Alexandra på Marienplatz, München

Anders & Alexandra på Marienplatz, München

På Marienplatz finder man hvert år i December byens største julemarked - Christkindl Markt. Jeg har beskrevet Münchens julemarkeder andetsteds her på hjemmesiden. Den mest dominerende bygning på Marienplatz er byens “nye” rådhus. Det er ikke ligefrem nyt længere, men blev bygget allerede fra 1868 til færdiggørelsen i 1909. Navnet skyldes at det er efterfølgeren til det “gamle” rådhus, som stadig findes andetsteds på pladsen, og som fungerede som rådhus indtil 1874. Begge rådhuse er fantastiske og obligatoriske højdepunkter på enhver turists checkliste. Er man på pladsen klokken 11, 12 eller 17 kan man nyde klokkespillet fra det nye rådhus’ klokketårn. Mekaniske dukker danser en traditionel dans, svarende til den man kan se udført af rigtige dansere ved det årlige karneval i februar på netop Marienplatz.

Lige om hjørnet fra Marienplatz finder man Viktualienmarkt, det lokale torvemarked. Det er nu om dage et moderne, men alligevel traditionelt sted med alskens lækkerier indenfor frugt, grønt, ost, kød, brød etc etc. Her findes også en stor Biergarten. 

I umiddelbar forlængelse af Viktualienmarkt finder man Schrannenhalle. Bygningen kan dateres tilbage til 1850’erne og var den første bygning i München opført helt i stål. Igennem de seneste århundreder er den blevet ødelagt betragteligt af krig og brand, men i nyere tid er den genopstået, nænsomt restaureret. Oprindeligt var det et kornmarked for bønderne. Men den moderne udgave af Schrannenhalle er et frisk pust i Münchens kulturliv. Hallen åbnede i 2005 men måtte lukke igen efter et par år. Nu er den så genåbnet og er fuld af liv. Konceptet er lidt svært at beskrive men det er en blanding af Torvehallerne i Købehavn, krydret med specialbutikker indenfor køkkentøj og brugskunst. Det er et godt sted at mødes med vennerne til et glas vin, eller bare at gå igennem på sin vej videre gennem byen.

Tilbage på Marienplatz kan man enten gå op ad Kaufinger Strasse mod Karlsplatz (af de lokale kaldet Stachus) eller mod Odeonsplatz. Begge retninger bringer mig igennem Münchens “hovedstrøg”. Jeg foretrækker turen mod Odeonsplatz.

Det fører mig ned ad Weinstrasse og Theatinerstrasse, hvor nogle af byens mere eksklusive butikker findes. Netop som Weinstrasse går over i Theatinerstrasse kan man dreje til højre og gå ned ad Perusastrasse. Så ender man på Max Josephs-Platz, hvor Nationalteatret og Operaen ligger. Det er også her Maximilianstrasse, den mest eksklusive shoppinggade i Tyskland, starter.

Jeg fortsætter dog som regel helt ned til Odeonsplatz, hvor jeg går ind i min yndlingskirke, Theatinerkirche. Jeg er ikke særlig religiøs, men jeg kan godt lide at sidde her og nyde den gigantiske ro, der ofte fylder sådanne katedraler. Kirkens indre er rigt udsmykket med bibelske figurer og symboler (som de fleste katolske kirker ofte er det), men det særlige ved denne kirke er, at alt er helt hvidt. Jeg tænder som regel et lys for mine afdøde kære, inden jeg går ud igen. 

Fra Odensplatz er det næsten obligatorisk at gå en tur igennem Hofgarten, som er en del af paladset. Denne lille park er også et godt sted at sidde lidt og reflektere. Særligt på en mild dag. Jeg kan godt lide at gå igennem kolonnaden, som er helt unik i forhold til noget andet jeg har set.

Theatinerkirche

Theatinerkirche

På turen tilbage mod Marienplatz går jeg altid ned ad Residenzstrasse. Dette leder mig forbi Münchener Residenz - det tidligere palads for de regerende Monarker i Bayern. Idag er et det stort museum, med nogle af de absolut fineste samlinger af møbler, kunst og dekorationer i sen-renæssance, barok, rokoko og neo-klassicisme i landet, hvis ikke i verden. Nogle af rummene her er helt fantastiske! På vejen gennem Residenzstrasse passerer man 4 bronze løver. Du må ikke glemme at gnubbe dem på snuden! Hold øje med de lokale forbipasserende. De gør dette helt uden at tænke over det. Det siges at bringe held.

Hvis du er i byen i mere end bare et par dage, er der rig mulighed for at udforske Münchens natteliv. Listen over anbefalelsesværdige steder at gå ud er nærmest endeløs, men jeg kan bedst lide området Schwabing, som huser hundredvis af små barer, caféer og restauranter. Mange af dem har et helt personligt og unikt præg, og man er garanteret nogle gode oplevelser. Det er også her det mere velhavende og “trendy” publikum holder til, men på trods af dette, er det faktisk økonomisk overkommeligt at gå i byen her. 

Man kan naturligvis ikke besøge München uden også at besøge et af byens mange bryggerier. Hofbräuhaus er det største og mest berømte. Selve brygningen finder nu om dage sted udenfor byen. Nu er stedet forbeholdt spisende og drikkende gæster. Der serveres kun øl i 1-liters krus (samme standard som i alle teltene på Oktoberfesten), så det er acceptabelt at nøjes med “en enkelt” her. De lokale kalder disse 1-liters krus for “Maß” - et mål øl. Der er mange andre gode bryghuse i München. De tilhører næsten alle et af de større bryggerier i omegnen og de serverer alle de kraftige og nærende, klassiske retter som er typiske for Bayern. De findes overalt i byen, så uanset hvor du befinder dig, bør det ikke være nødvendigt at lede ret længe. De bedre bryghuse har tilmed stjernekokke ansat og de har alle et ret højt kvalitetsniveau. Alligevel er maden på disse steder forholdsvis billig. De fleste steder har man også, i tillæg til alle de klassiske egnsretter, ofte et sæsonkort med retter tilpasset årstiden.

Mit yndlings bryghus er “Bayerisher Donisl” på Marienplatz. Men det er desværre lukket indtil slutningen af 2015 på grund af totalrenovering af den gamle bygning. Dette ville ellers være et godt og repræsentativt sted at starte. Men i virkeligheden vil enhvert, traditionelt bryghus servere dig et godt og solidt måltid mad, med et passende krus øl til. Til en meget rimelig pris. Tag dig ikke af tjenerne. Det er en del af konceptet at de er lidt uforskammede og ret hurtige til at forlade dit bord. Det er ikke noget personligt. Sådan er det bare, og de af os der er vant til det, forventer ikke andet og synes egentlig at det er lidt morsomt. 

Når du træder indenfor i et bryghus, så kan der godt se temmelig fyldt ud. Men selvom du ikke umiddelbart ser nogle ledige borde, så betyder det ikke at der ikke er plads. Det er helt normalt at sætte sig ved et bord hvor der i forvejen sidder nogen. Så længe der er ledige stole er det helt ok (spørg pænt inden du bare sætter dig!), og ingen i München finder dette underligt. Og det er også en oplagt mulighed for at få en snak med de lokale. Hvis du vil give drikkepenge, så er tommelfingerreglen at man runder op. 5% er fint. 10% gives for en helt ekstraordinær oplevelse og forventes bestemt ikke.

Münchner Kindl

Münchner Kindl

Når du skal shoppe og på sightseeing i München (og mange andre steder i Tyskland) er det en god idé at have kontanter på dig! Tyskerne er et folk for hvem det ellers allestedsnærværende kreditkort endnu ikke er slået helt igennem. Jeg tror heller ikke at det vil ske i nærmeste fremtid. Tyskerne foretrækker simpelthen at handle med kontanter og de fleste forretninger ser det som en urimelig byrde at kreditkort-selskaberne lægger et gebyr på 5% på alle transaktioner. I de fleste andre lande betragtes dette som en del af servicen og et hvilket som helst gebyr lægges blot oveni butikkens generelle pris-niveau. Men ikke i Tyskland. Man tager dog imod kreditkort i de fleste større forretninger og supermarkeder, men det er helt tydeligt på ansigtsudtrykket på de fleste ekspedienter, at det kun lige tolereres. Køber du for et større beløb er det naturligvis helt OK. Ingen forventer at du render rundt med hundredvis af euro i kontanter. Tyskerne HAR faktisk et elektronisk betalingssystem som er lidt lig danskernes Dankort. EC-kort hedder det. Dette accepteres af næsten alle forretninger, store som små, men det er jo ikke noget turister kan forventes at have. Så sørg for at have kontanter på hånden og forvent ikke at du kan betale din sandwich til 3 euro med dit MasterCard! Personligt er jeg efterhånden blevet vant til at at have kontanter på mig, når jeg opholder mig i Tyskland. I Danmark tænker jeg aldrig over det, men i Tyskland ligger det mærkværdigvis altid i baghovedet, at jeg skal huske at hæve penge, for det tilfældes skyld at jeg skal handle for småbeløb. 

På grund af tyskernes noget forbeholdne relation til elektronisk betaling, finder man kontant automater næsten overalt. Heller ikke internet-banking er noget man er helt fortrolig med, så ved de fleste bankfilialer kan man omkring månedsskiftet ofte se lange køer foran de automater der opstillet forrest i bankerne. Her kan man ordne sine bankforretninger og betale regninger. Fuldstændig som man kan gøre det hjemmefra på sin computer. Men tyskerne foretrækker altså at gå hen i banken og stille sig i kø. Jeg er gift med en tysker og har boet i München i en årrække. Jeg forstår det stadig ikke! Tyskerne er i mine øjne nogle af de mest fremsynede og innovative mennesker på denne jord, men lige når det gælder deres pengesager er de årtier bagud. Forstå det hvem der kan!

München råder også over nogle meget fine museer. Deutsches Museum er verdens største museum indenfor teknologi og videnskab. Det ligger på en ø i floden Isar, som løber tværs gennem byen. Med sine over 28000 udstillede effekter er det stort set umuligt at overskue. Og det kræver mere end bare et enkelt besøg. Med de mere end 50 forskellige kategorier indenfor teknologi og videnskab som museet er inddelt i, er det en god idé at lægge en plan for hvad man vil se, inden man tager afsted. Ellers bliver man simpelthen væk!

Den Olympiske By, München

Den Olympiske By, München

Andre nævneværdige museer er Alte- und Neue Pinakothek (eller Pinakothek der Moderne). Her findes hhv ældre og moderne kunst. Listen over kunstnere er lang, men blandt de mere kendte kan nævnes Da Vinci, Rembrandt og Rubens i den gamle del, samt Dali, Picasso, Goya og Warhol i den nye del. 

Også den olympiske by og BMW museet er absolutte højdepunkter, som varmt kan anbefales. 

Og hvis du kender lidt til europæisk fodbold, ja, hvis du har nogen som helst interesse overhovedet, så ved du naturligvis, at München er hjemby for et af tidernes mest succesfulde hold, nemlig Bayern München. Man kan som regel få billetter med kort varsel, men til de større og vigtige kampe skal man reservere i god tid. Jeg vil til enhver tid anbefale at du kontakter dit hotel eller din rejseleder for at få hjælp.

På alle årstider vil et besøg i München give dig nogle af de fineste og bedste oplevelser som du overhovedet kan få i Tyskland. Om dine interesser går i retning af finere kunst, shopping, studenter-liv eller gode restauranter og caféer, så har München det du søger! Jeg har faktisk endnu ikke nævnt det, men mad og drikke er en helt central del af enhver sydtyskers identitet. Man har en ægte interesse i det man putter i munden og man går op i hvad der er godt og hvad der ikke er. De lokale egnsretter er populære hos unge som gamle. For mange udlændinge har det tyske køkken fået prædikatet “industrielt”. Dette finder jeg uretfærdigt. Tyskerne er meget stolte over deres køkken og de råvarer der produceres overalt i landet. Besøg et hvilket som helst marked i enhver by, og du vil se hvad jeg mener.

Nogle lokale retter der er værd at prøve:

Weisswurst: En bleg, grålig pølse fremstillet af finthakket kød (svin, kalv og okse), krydret med rigelige mængder persille og citron-pulver. Den smager lidt frisk. Man spiser typisk den kogte pølse sammen med den allestedsnærværende Breze (Saltkringle) og en sød sennep. Tidligere skulle denne pølse helst spises inden frokost, på grund af datidens dårlige opbevarings muligheder. Pølserne blev simpelthen dårlige hvis ikke de straks kom på køl. I vore dage er dette ikke noget problem, men traditionen med at spise Weisswurst til morgenmad er holdt ved. Man drikker typisk Weissbier til pølserne. Jo! Det er i denne sammenhæng tilladt at indtage alkohol inden frokost. Men kun til “Weisswurst Frühstück”!

Breze

Breze

Breze: Som nævnt ovenfor er dette en saltkringle, cirka 15 cm i diameter. Den laves af en hvede-dej, som dyppes i en særlig lage og saltes inden den bages. Den kan spises som den er, eller med smør. Man kan også spise den som tilbehør til stort set alle egnsretter. Breze er lige så almindelig i München som øl. Faktisk findes der på de fleste gadehjørner et lille bageri der dagen igennem sælger friske Breze. I det hele taget er friskbagt brød en vigtig del af den lokale kultur! Ligesom med Weisswurst skal Breze også helst spises helt friske og gerne mens de endnu er lune. 

Schweinsbraten: Flæskesteg på dansk! Jeg kender naturligvis denne ret hjemme fra Danmark, Men den bayerske version er nu heller ikke ringe. Der steges indtil kødet stort set falder fra hinanden, og sværen er sprød og salt. Så serveres der med en særlig sovs, lavet delvist på øl, og de særlige “Knödel”, som er kartoffel-dejs kugler i snebolds-størrelse. Jeg kan nu bedst lide den variant af Knödel der er lavet på gammelt brød (ja, det lyder ikke helt så lækkert som det faktisk er!). Ethvert lokalt bryghus har denne ret på menuen til en overkommelig pris, så der er ingen undskyldning for ikke at prøve!

Obazda: Dette er også en specialitet som lyder mere speciel end velsmagende. Men den er fantastisk. Og du finder den kun i Bayern. Den laves af Camembert ost, der lægges til modning i stuetemperatur i cirka et døgn. Så mases den med en gaffel, blandes med friskost natural, smør, hakkede rødløg og paprika til en tyk, cremet pasta. Ofte tilsættes lidt kommen for lige at raffinere smagen. Nogen kan ikke lide kommen, men jeg synes ikke det gør noget i netop denne sammenhæng. Det er ikke dominerende. Obazda serveres typisk på almindeligt, mørkt brød, men jeg kan bedst lide den sammen med Breze. Faktisk forstår jeg ikke hvorfor det ikke er den faste måde at servere Obazda på. Man kan jo spekulere lidt over hvordan i alverden man overhovedet er kommet på at lave denne ret, men er man til ost, er den absolut fantastisk! Jeg garanterer at du vil kunne lide den! 

/Anders

Tilbage til blog-oversigten!