Australien

Sydney - med Sydney Harbour Bridge

Sydney - med Sydney Harbour Bridge

Australien er et af de lande jeg har drømt om at besøge lige så længe jeg overhovedet kan huske. Problemet var bare, at det var rasende dyrt at komme dertil. Så jeg regnede egentlig aldrig med at det ville ske. Indtil vi fik muligheden for at rejse jorden rundt, og begyndte at planlægge hvilke lande vi så skulle besøge.

Alexandra har været i det enorme land to gange tidligere, og havde fortalt mange fantastiske historier derfra. Mine billeder, som jeg udelukkende havde fra fjernsynet, blev altid forstærket når hun fortalte om hendes oplevelser, og lysten til at rejse dertil for at se det hele med egne øjne blev så meget desto stærkere.

Australien er i virkeligheden et kontinent. Så stort er det faktisk! Jeg hørte om nogle svenskere der skulle besøge landet i forretnings øjemed. De havde 4 dage til egen rådighed og ville så have så meget som overhovedet muligt ud af dem. Derfor lagde de planer om at starte i Sydney, køre til Melbourne, Adelaide, Alice Springs og så helt op til Darwin. Ned langs østkysten over Cairns og Brisbane, for så at returnere til Sydney. En noget ambitiøs tur, og helt sikkert fantastisk. Problemet er bare, at man skal påregne 113 timers non-stop kørsel, og tilbagelægge 10.107 kilometer. Og så har man ikke taget sig tid til at se noget som helst. Eller sove for den sags skyld. De endte vist bare med at se lidt af Sydney på deres 4 fridage. Helt sikkert også en fin måde at bruge sin fritid på! 

Vores planer var også ambitiøse, og vi var slet ikke sikre på om vi kunne nå det hele. Da vi rejser med et barn på 3 år, skal der være masser af plads til leg, afslapning og is i solenog derfor stod det helt fra starten klart for os, at vi ikke skulle sætte barren for højt.

Brisbane, hovedstaden i delstaten Queensland, blev udset som start. Ikke af nogen særlig grund, men det virkede som et godt udgangspunkt, hvis vi gerne ville se hele den fantastiske østkyst op mod Cairns. Great Barrier Reef, tropiske strande med masser af fint sand og palmer, og ikke mindst et varmt klima, på trods af at vi ankom netop som vinteren begyndte. I Queensland betyder det, at temperaturen på nogle dage KAN komme ned under 20 grader. Det kunne vi godt leve med!

Inden vores ankomst havde vi i nogle uger haft kontakt til en familie i Brisbane. Via en tidligere kollega i München, for at det ikke skal være løgn. Neil var således meget behjælpelig med de indledende spørgsmål, inden vi ankom. Hvad vi absolut skulle se, forslag til ruten mod nord etc etc. Mails blev sendt frem og tilbage, og til sidst endte det såmænd med, at Neil tog en fridag, og var guide for os i og omkring hans hjemby. Dagen endte med en klassisk barbecue hjemme hos ham, hans kone Tina og deres 9 måneder gamle tvillinger. Det var den bedste introduktion vi overhovedet kunne få. Og vi kendte slet ikke hinanden på forhånd! 

Men det siger noget om den gæstfrihed vi oplevede da vi ankom. Australien er et isoleret land, og man er glad for “oversøisk besøg”. Man deler gerne ud af oplysninger om landet, og kommer gavmildt med forslag til hvad man skal se, spise og opleve mens man er gæst. 

Allerede fra den første dag, hvor vi ankom til vores vandrehjem fra lufthavnen, smed bagagen og gik en tur rundt i Brisbane, havde vi en god fornemmelse. En fornemmelse af, at her kunne vi nemt falde til og bo. Det var sådan lidt ubeskriveligt. Men vi havde begge den samme følelse. En varme og gæstfrihed kom os i møde. Overskud! - og frem for alt en afslappethed man sjældent ser i Europa. Tina og Neil hjalp naturligvis til at forstærke denne følelse.

Vi brugte nogle dage i Brisbane, inden vi skulle hente vores første campervan. Ingen af os har nogensinde tidligere i vores liv camperet og derfor var vi bestemt ikke sikre på at dette var en rejseform vi kunne vænne os til. Vi bestemte os for at bruge campervan på vores tur fra Brisbane til Cairns, som en form for test, og vi planlagde at gøre dette på 19 dage. Turen er på ialt 1700 kilometer og kan faktisk tilbagelægges på 19 timer, hvis man kører non-stop. Vi regnede med at gøre adskillige stop undervejs, og tage os rigtig god tid.

Første dag tilbagelagde vi bare omkring 150 kilometer. Vi kørte op i det såkaldte “Hinterland”. Et bakket landskab, der ligger lidt inde i landet fra “The Sunshine Coast” lige nord for Brisbane. Her skulle vi så for første gang gøre campervan’en klar til natten. Der var tale om en ombygget Toyota Previa, og vi havde læst på nettet at senge-målet var 140x200 cm. Det samme som vores dobbeltseng hjemme i soveværelset. Her skulle vi dog sove med Anton, som godt nok ikke er stor, men som jo alligevel skal have lidt plads. Inden vi lavede den bindende booking, havde vi set hinanden dybt i øjnene. Kunne vi klare os med så lidt plads? Ville vi gå hinanden på nerverne? Vi havde læst i diverse rejsefora, at sådanne ture enten splitter eller styrker parforholdet. Vi blev enige om at kaste os ud i det! 

Og her stod vi så og skulle have det hele til at passe sammen. Vi fandt ret hurtigt ud af at nøglen til at få dagligdagen som campister til at fungere, ligger i at holde orden og at sørge for at alting pakkes ned og op igen i den rigtige rækkefølge. Og efter et par nætter med forholdsvis lidt søvn, begyndte det faktisk at fungere rigtig fint. De fleste campingpladser i Australien har udmærkede fælleskøkkener, hvor man kan lave mad og spise. Vi havde også et par gas-blus og gryder og pander til at lave mad i bilen. Men mados i kabinen er ikke lige sagen, hvis man i forvejen har meget lidt plads, så vi holdt madlavning på denne måde på et absolut minimum.

Kuranda, Queensland

Kuranda, Queensland

Efter de første 14 dage, besluttede vi os for at forlænge med en uge. Og det skete så yderligere et par gange. Jo længere nordpå vi kom, jo bedre blev livet på campingpladserne, og vi havde ikke lyst til at skille os af med vores lille og beskedne hjem på 4 hjul. 

Den gæstfrihed som vi følte hos Tina og Neil første gang, skulle vise sig at være ret kendetegnende for australierne. På næsten alle de campingpladser hvor vi mødte indfødte australiere, fik vi tips og ideer til hvad vi burde se, og ofte blev vi inviteret til at besøge dem privat. Det fik vi dog ikke gjort, idet de fleste af de australiere vi mødte, var campister fra det vinterkolde sydlige australien, som var flygtet til de varmere himmelstrøg i nord for en tid. Men invitationerne var oprigtige nok.

Det er helt umuligt at beskrive Australien med få vendinger. Naturen er totalt overvældende og helt igennem fantastisk. Her findes dyr som man ikke ser noget andet sted i verden. Vi overvejede flere gange at besøge zoologiske haver, men gjorde det kun enkelt gang i Port Douglas, nord for Cairns. Det var for at se en Kasuar i virkeligheden, eftersom den er nærmest umulig at finde i naturen. Resten af de spændende australske dyr som vi gerne ville se, så vi ude i den frie natur. Koalaer i Victoria, krokodiller i floderne omkring Cairns, farvestrålende, tropiske fisk i Great Barrier Reef. Og meget, meget mere... Der var jo også kænguruer, emu’er og kameler. 

Der var bjerge, regnskove, tropiske sandstrande og de røde grusveje gennem bushen som jeg kendte i forvejen fra film og turistbrochurer. Der var Sydney, med det fantastiske operahus, den historiske bro over havnen og de smukke victorianske rækkehuse i forstæderne. Der var Flinders Ranges nationalparken i Syd Australien. Og så var der Melbourne, hvor vi havde lidt over tre fantastiske uger hos Alexandras familie. Og så nåede vi endda kun at se omkring en tiendedel af landet.

Vi fik konstateret at livet i en campervan rent faktisk er til at holde ud for os. Det fungerer godt. Det hang naturligvis sammen med at vi kom i kontakt med så mange mennesker. Og Anton fandt næsten hver dag nye legekammerater. Australiere er ude-mennesker. Hus og bil er vigtigt, men det er næsten endnu vigtigere at samles med venner og familie i parkerne, og have en barbecue. Overalt i Australien har man opsat grills til fri afbenyttelse. Enkelte steder skal man kaste en dollar ind i en boks før der kommer liv, men som oftest var de nu gratis. Og her samles man så så ofte lejligheden og vejret tillader det. Man medbringer hvad man alligevel havde tænkt sig at spise derhjemme, og så spiser man det bare sammen med vennerne. 

Og det er præcis det samme på campingpladserne. Man er vant til at samles med andre. Også mennesker man ikke nødvendigvis kender på forhånd. Og så begynder man bare at tale sammen, mens man står der og vender kødet på grillen eller salaten i skålen med dressing.

Apropos camping: En af grundende til at jeg aldrig rigtig er blevet “hooked” på denne ferie form hjemme i Danmark er, at jeg ikke kunne forestille mig at sidde på den samme campingplads i længere tid, med små solcelle-lamper under taget i forteltet, et lille, hvidt stakit rundt om den kunstige græsplæne og kniplede gardiner i vinduerne. Der er bestemt ikke noget galt med alt dette. Det er bare ikke MIN form for ferie.

Men i Australien er camping noget helt andet. Det er noget mere vildt og ekstremt. Det samme er de forhold man camperer under. Vi mødte nybegyndere med bare en lille smule udstyr, og vi mødte de helt garvede campister, med stor trailer der kunne forvandles til et 3 rums hjem med forstue og dobbeltseng, udendørs køkken, solcelle strøm til mange uger i vildmarken og brusekabine med sol-opvarmet vand. Jo jo, der var nok at bruge penge på, hvis man ellers havde dem. Vi blev om ikke andet inspirerede til at tage endnu en tur rundt i Australien på et senere tidspunkt, og så gøre det hele lidt mere ekstremt og “vildmarks-agtigt”. 

For det er jo lige netop det! Vores tre måneder var ikke nær nok til at se alt det vi gerne ville. Jeg er lidt i tvivl om hvorvidt tre år ville kunne gøre det. Men mon ikke vi ville kunne nå noget mere?

Hvis du er interesseret i at læse mere detaljeret omkring alle vores fantastiske oplevelser i Australien, så kan du klikke på de aktive links her i artiklen, eller her, for at komme til blog arkivet. Start efter 9. maj og bevæg dig opad mod 8. august hvor vi fløj videre til New Zealand. 

/Anders

Tilbage til blogs & temaer!

Klik her for at læse lidt mere om camping i Australien og New Zealand!

Klik her for at læse Alexandras tanker om Australien!