Hvordan går det med at være sammen 24/7 som par? Som familie? Uden pause? Uden pusterum? Uden at gå på arbejde eller have tid helt for sig selv? Ingen tid til at være navlebeskuende! Jo, det går jo fremragende. Men ikke altid, selvfølgelig!

En god kommunikation er den beste basis for alt. Det et nemt sagt, og vi glemmer tit at udtrykke os på den rigtige måde. Der kan nemt opstå misforståelser. Man skal virkelig vænne sig til at udtrykke sig tydeligt. Tit tænker jeg over hvad vi skal lave, men så glemmer jeg at fortælle om mine planer. Selvfølgelig bliver jeg irriteret hvis Anders ikke bruger sine magiske kræfter og kan mærke hvad jeg tænker på. Hvorfor kan han ikke læse mine tanker?

Lige som mange andre var vi vant til at have tid uden familie. Hvad ændrer sig hvis man er sammen hele tiden? Bare alt, og så alligevel intet. Man skal sørge for at finde tid til sig selv på en anden måde og på andre tidspunkter. Så snart Anton er faldet i søvn, er der tid til at lave ting alene og sammen. Det betyder for os: tid til at arbejde på bloggen, skrive nye tekster, oversætte eller markedsføre. Eller bare slappe af med et glas vin og snakke. Læse en bog! Der er mange muligheder! 

Vi har ikke muligheden for at gå ud for at få aftensmad eller drinks. Ikke på den måde vi rejser lige nu. Derudover vil vi ikke at aflevere Anton til fremmede personer. Det har vi ikke tillid nok til. Så vi er nødt til at finde på andre muligheder, f.eks. at en af os får nogle timer for sig selv. Anders bruger tit sin tid til at skrive. Jeg foretrækker at slappe af og gøre lidt for skønheden og at blive forkælet. Resultatet er at jeg har det bedre bagefter og på en mærkelig måde føler jeg mig som kvinde igen. Vi har bare praktisk tøj i vores rygsække. Der findes ingen høje hæle eller sexet tøj. Så hjælper det hvis man i det mindste føler sig lidt lækker og velplejet. Bare tid til mig! Herligt!

Før vi påbegyndte vores rejse har jeg hørt at sådan en tur kan være en test for parforholdet. Enten overlever man det sammen, eller også går man fra hinanden. Vi er stadig sammen og har lært hinanden at kende på en hel anden måde. Det tog lidt tid før vi hver især havde fundet vores nye rolle som del af et rejse team. Hvem laver hvad? Hvem tager sig af Anton? Hvem bestiller overnatninger? På hvilken måde vil man gerne udforske verden? Heldigvis er vi enige om de fleste ting. Vi er begge meget spontane og kan godt lide at lade os rive med af hvad dagen bringer. Vi planlægger ikke så meget i forvejen. Tit finder vi på selve dagen ud af hvor vi skal sove. Det er helt fantastisk at jeg har fundet en partner, der kan rejse på den måde. Vi er vokset tættere sammen og ved at vi kan stole på hinanden. Mange små "fejl" kommer lettere op til overfladen og man bliver konfronteret med disse. På den ene side må man acceptere disse og på en anden side er man nødt til at arbejde på at lave dem om. Vi lærer rigtig meget af hinanden og vi kan godt arbejde sammen og give hinanden bedre tilbagemelding. Vi bliver også bedre til at tage imod. Man lærer også meget om sig selv. Der er ingen afledning og man får straks en reaktion på en handling. 

Dynamikken i vores familie har derudover ændret sig. Nu er vi på lige fod hvis det drejer sig om Anton. Vi har et tættere familiensamenhold og har for det meste en sjov tid sammen! Vi nyder tiden og lærer en masse fra og med hinanden! 

/Alexandra

Comment