I lang tid har jeg haft en stor svaghed for Irland. Det begyndte i 1996 med en 14 dages tur med mine venner fra hotel branchen. En morgen ved morgenmaden efter arbejde på nattevagt besluttede vi os for at tage på ferie sammen. En fyr i vores gruppe, Ken, er tilfældigvis Irlænder, så var det indlysende at besøge hans hjemland. Hurtigt var turen organiseret og vi seks var klar til afgang mod Dublin. Det var allerede sjovt i lufthavnen! Vi oplevede Dublin, en sejltur på Shannon, Galway, Connemara og Cliffs of Moher. Jeg blev solgt! Interessen blev endnu større, da Ken viste os hans gamle universitet hvor han har læst turisme. Ligesom jeg også gjorde, på vores rejse tidspunkt. Jeg var i gang med at læse på universitetet in München. Efter den tur besluttede jeg at jeg skulle tage et Erasmus semester i Irland. Det gjorde jeg og derudover vedhæftede jeg et praksissemester på et hotel. Allerede på min første dag i Waterfords college mødte jeg tilfældigt en pige fra München, fra mit universitet. Vi begyndte at læse sammen på et lille turisme hold og blev rigtig gode veninder. Med hende rejste jeg igennem hele øen og vi nød vores afslappede studenterliv med mange andre udenlandske studenter. Jeg var heldig at have sådan en god veninde med samme indstilling til at læse, rejse og nyde tiden. 

Ud over studenterlivet fik jeg også et lille indblik i arbejdslivet i Irland. Irlændere har en meget afslappet indstilling til arbejde. De er “laid back” mennesker. Det betyder, at hvis de ikke havde det så godt (f. eks. på grund af tømmermand) blev de bare derhjemme. En helt anderledes arbejdsstilling end min egen tyske. Det var første gang at jeg blev bevidst omkring min "tyskhed" med alle fordele og ulemper. 

Jeg blev stor fan af det grønne landskab, bjergerne og bakkerne. Kuperet! Græs! Den specielle grønne farve havde (og har stadig) en beroligende effekt på mig. Masser af får! Hvide får med sorte ben, næsten som om de har sorte sokker på! Udover den fascinerende natur findes der også masser af historiske bygninger, slotte og klostre! Nogle af dem er bare ruiner, som rager op i landskabet, andre er renoverede! Grå på en grøn baggrund! Endnu kraftigere i solskin eller mere "mystisk" i regnvejr! 

Så faldt jeg også for irlænderne selv og deres sjove accent! Dog mest for deres afslappede forhold til livet. 

Åbenbart har jeg "inficeret" Anders med min begejstring og han blev nysgerrig på landet. Så tog vi derover to gange og nu er vi tilbage! Igen! 

Irland bød sig til som en god afslutning af vores rejse rund om jorden. Som første stop tilbage i Europa, men udover lokationen på verdenskortet har vi jo gode minder om øen. Vi elsker også at besøge allerede velkendte steder igen. Dermed ikke sagt, at vi er bange for det fremmede! Tværtimod, men nu er det allerede lang tid siden vi var på besøg sidst. Denne gang er alt anderledes. Vi rejser som familie - stor familie, på grund af vores familesammenføring! På et tidspunkt var vi fem voksne og tre børn. Helt automatisk ændres rejsetempoet og -måden! Vi har alle lært meget om dynamikken i sådan en gruppesammensætning. Vi er stadig forældre i træning! Masser af lektier lært! 

Selvom vi denne gang ikke er så heldige med vejret, med regnvejr næsten hver dag inklusive sne og storm, er jeg stadig en stor fan af Irland og jeg helt overbevist om at vi kommer tilbage. Jeg er dog ikke sikker på om min søster og mor deler min begejstring!

Klik her for at læse Anders´ blog om Irland. 

/Alexandra

Comment