Hvad har vi egentlig tænkt os, at der skulle ske så snart vi er tilbage i München? En masse ting! Men hvordan ser virkeligheden ud efter bare fire uger? Vi hørte fra andre rejsende at det kan være svært at vænne sig til et normalt liv igen. Men denne fase har endnu ikke ramt mig. Virkeligheden indhentede mig allerede nogle uger før. Det var på vores tur tilbage til Europa, i Irland. Der hvor vi mødte min familie! Det må man ikke misforstå! Selvfølgelig var det dejligt at gense min mor, min søster og hendes to skønne drenge, en af dem for første gang! Der blev jeg for første gang konfronteret med mit “gamle” liv. Jeg havde i forvejen haft en lille frygt for at jeg ville lade mig skubbe ind i min gamle rolle. Der skulle jeg første gang tage stilling til vores fremtidsplaner og en slags ny version af mig selv. På en lang rejse har man muligheden for at udvikle sig og lære sig selv bedre at kende. Derfor er det nødvendigt at give andre tid og mulighed for at se og opleve den nye Alexandra. Heldigvis er fasen overstået og det vigtigste er, at Anders og jeg har en fælles opfattelse af hvordan vores fremtid skal se ud. Det er op til os, om det kan lade sig gøre. 

Hvad så? Hvad nu med vores liv i München? Har vi allerede noget der ligner en normal rutine? Nej, det har vi ikke endnu. Kun lidt! Der har ikke rigtigt været tid til det! Besøg fra familie og allerede en lille udflugt til Würzburg. (Du kan også læse om mine rejseplaner her!) På en måde er vi stadig i en slags ferie modus. Men det kommer stille og roligt. Jeg har allerede haft nogle dage hvor jeg kunne arbejde på mit tyske CV og sætte gang i min job søgning. Jeg er positiv om det at finde et spændende arbejde, mens Anton går i børnehave og Anders tager sig af det praktiske. 

Jeg har skrevet om mine forventinger om at komme tilbage til München og en en af de vigtigste ting var at sove med min egen hovedpude. Jeg må sige at det bare er så skønt at sove med den i min egen seng og med mit sengetæppe. 

Jeg var overvældet af mit store udvalg af tøj! Hold da op! Jeg har totalt glemt at jeg har så meget tøj! Udover det store sko udvalg findes der masser af T-Shirts i alle farver og faconer! Bukser....men de kan ikke gøre mig lykkelig! Ja, der er de igen: problemerne! I form af for mange kilo på hofterne! Det er selvfølgelig ikke min skyld! Det var maden i USA! Endnu er mit udvalg af bukser reduceret til mine to rejse cowboy bukser. Men jeg er allerede begyndt at træne. Jeg prøver at tage en løbetur tre gange om ugen. Bare efter kort tid kan jeg se at konditionen kommer tilbage. Så hjælper det også at cykle igen! Jeg har savnet min cykel! Det er ikke nok, så jeg har prøvet en speciel træning hvor man bliver pakket ind lige som en pølse med kabler, der sender impulser til musklerne som trækker sig sammen så man kun behøver at træne i 25 minutter. Det kaldes EMS (Electrical Muscle Stimulation) Jeg havde aldrig tænkt mig at dyrke sådan en form for motion, men jeg er så heldig at nogen i min omgangskreds driver et 25 Minutes studio. Iris, ejeren, tager sig af mig og introducerede mig for det. Jeg har bare været til de første par træninger og må finde ud af om det virker! Derudover spiser vi igen sundere, selvom vi ikke kan sige nej til øl og obatzn (det er en lækker oste creme)! Det er jo Biergarten sæson! Men til gengæld cykler vi derhen!

I den korte tid, hvor vi har været hjemme, har vi også nået at mødes med forskellige venner. Det var en mærkelig fornemmelse: det var ligsom om at vi har så hinanden i går. Vi blev modtaget med åbne arme. Ja, vi føler os tilpas i München! Og rejsen er ikke slut!

Anders har også skrevet om vores første tid. Klik her for at læse om hans version. For resten: vi skriver vores blogs uafhængigt af hinanden!

/Alexandra

Comment