I lang tid havde New Zealand været min drømme destination. Men i begyndelsen af vores tur var jeg, ærligt talt, lidt skuffet. Jeg kan ikke præcis sige hvorfor. En grund kunne være at efter Australien ville hvert land havde svært ved at konkurrere med det. Jeg elsker bare Australien! Men New Zealand kom til sin ret lidt efter at jeg faldt for det. 

“Ringenes Herre" og "Hobbitten"s land. Jeg har læst alle bøger, selvom jeg ikke er en begejstret fan af den slags fantasi historier. Ironisk nok læste jeg dem ved solrige strande i Australien for lang tid siden og det var en forfærdelig kamp for mig at kæmpe mig igennem denne mørke verden. Jeg så blot en af filmene om "Ringenes Herre" i biffen. Og det var det! Jeg var overbevist om at nu havde jeg ydet tilstrækkeligt med indsats og var herefter fritaget. Nej, sjovt nok er Anders fan! Efter besøget i "Hobbiton" i Matamata og den vidunderlige natur omkring Lake Taupo begyndte jeg at sætte mere pris på det. Vi begyndte at se alle "Ringenes Herre" filmene om aften og det tog os virkelig lang tid at komme igennem alle film. Jeg kunne se tyve minutter ad gangen, så faldt jeg i søvn. Så snart der forekommer drager, så forsvinder min opmærksomhed! 

New Zealand er et vandre paradis. Der findes vandre ture for enhver smag, fitness grad og alder. Jeg fik lov til at gå mine ture. Anton har udviklet sig til en lille “vandre fugl”. Han kan godt være med på ture op til 5 km. Det afhænger selvfølgelig af dagens humør! Ofte har jeg tænkt på min mor, hun ville bare elske New Zealand. Hun er en passioneret vandrer. Næste gang skal hun være med.

Mine yndlingssteder er Queenstown, Oamaru og Wellington. Queenstown og lille søster Wanaka minder mig meget om en lille Østrigsk ski by med caféer, restauranter og små butikker. En hyggelig by der inviterer til at blive, slappe af, kigge sig omkring og gå tur. Omgivet af bjergene og en sø kan det ikke blive mere malerisk. Vi var der to gange! Et andet område vi besøgte mere end to gange var Oamaru! Hvorfor? Byen Oamaru er speciel, bygget af sandsten og der eksisterer stadig en gammel by-kerne. Der fandt vi også vores yndlings campingsplads, Waitiki Waters (http://www.campingoamaru.co.nz). En hyggelig og velplejet plads med en venlig ejer. I nærheden ligger et lille paradis for gourmet’er og en legeoase for de små. The Riverstone Kitchen (http://www.riverstonekitchen.co.nz) er en prisvindende restaurant med en kæmpe stor legeplads, sågar med et stort slot og en indretningsbutik. De hele er omgivet af planter og urter som bruges i køkkenet. Der tilbragte vi mange hyggelige stunder, på legepladsen og i  restauranten, for at føle os som et par, bare for et øjeblik! Wellington var vi også begejstret for. Mere end Auckland. Hvis man har boet i København så bør man egentlig være vant til blæsevejr. Det skal man ihvertfald tro! Men Wellington kan toppe det! En hyggelig by delvist i bjergerne og delvist ved vandet, masser af caféer, restauranter, havnepromenade (med fri WIFI), Farmers Market og Museum of New Zealand Te Papa Tongarewa (http://www.tepapa.govt.nz/pages/default.aspx). Der tilbragte vi mange timer med at spise og handle ind på Farmers Market, lytte til levende musik på havnefronten og blive klogere på den store blæksprutte på museet. 

Spørgsmålet til sidst: Kunne jeg forestille mig at bo her? Det kan jeg ihvertfald, MEN så skal der være en fast indtægt. Et arbejde! Selvom vi næsten har set hele New Zealand så kunne det være sjovt at bo der for at komme tættere på en almindelig hverdag med alle dens fordele og ulemper.  

Klik her for at læse Anders’ blogs fra New Zealand. 

Klik her for at læse om Camping in New Zealand (og Australien)!

/Alexandra

Comment