Det var ikke mit første besøg i Australien. Faktisk allerede mit tredje besøg! Det er meget hvis man tænker på hvor langt det ligger væk fra Europa og hvor lang tid det tager at komme dertil.

Da vi begyndte at planlægge vores rejse rundt om jorden, var Australien og New Zealand helt klart mine to hoved/drømme destinationer. På den ene side for at vise mine to drenge hvorfor jeg er helt vildt begejstret for Australien og på den anden side for at besøge min australske familie. Så at alle kunne lære hinanden at kende.

Allerede efter bare nogle timer i Brisbane, vores første stop i Australien, falder vi pladask for landet. Vi kunne med det samme forestille os at bo her. En mærkelig fornemmelse! Jeg aner slet ikke hvor den kom fra og det er meget svært til at forklare. Vi blev modtaget at så mange venlige mennesker og det var så nemt at falde i snak med fremmede mennesker. Vi fik et godt indtryk af hvordan det er at leve her. Jeg kan bedst lide deres måde at leve på. Udendørs, barbecue, ude i naturen og til vores overraskelse camping! Det var et stort eventyr! Sove på campingplads midt i naturen, ved stranden, under stjernehjemlen. Se den vidunderlige natur og dyrene, som man normalt kun kender fra zoologiske haver: kænguruer, emuer og koala, altsammen uden gitter.

For os var det første gang vi var på en campning tur og vi vidste ikke i forvejen om det var vores måde at rejse på. Så snart vi havde vænnet os til den begrænsede plads, fik alt organiseret og havde opbygget en slags rutine, var det bare perfekt. Vi kunne være spontane! 

Tiden fløj bare væk og tre måneder er slet ikke nok til at opdage sådan et stort land. Vi fik bare et lille hjørne at se. Queensland med skønne kyster og "hinterland", Sydney, Adelaide plus lidt af Sydaustraliens outback og vinland. Så gik turen til Melbourne via "Great Ocean Road", hvor vi tilbragte den længste periode på et sted i løbet af vores tid i Australien. 

Det var meget specielt at være tre uger på et sted. Vi gjorde dette for at komme til ro og for at kunne hvile lidt og fordøje vores mange indtryk. Vi var så heldige at blive inviteret af min gamle skole-veninde. Selvom at vi ikke har set hinanden i omkring 15 år, var vores ophold hverken mærkeligt eller ubehageligt. Vi blev modtaget med åbne arme af en familie med tre barn. Selvom at de var lidt ældre end Anton, havde de det sjovt sammen. Jeg nød især at være sammen med Tina i køkkenet for at tilberede forskellige måltider. Det gik fremragende og vi arbejdede godt sammen! Det var lige noget for mig! Jeg elsker bare at lave mad og Tinas køkken er et super hyggeligt og vel-indrettet "værksted"!

Det sidste stykke tid i Melbourne tilbragte vi hos Erich og hans familie. Erich er min fætter - det er den korte forklaring! Læs mere om det i "Hvordan jeg mødte min australske fætter". Anton kunne lege sammen med en lille flok "spilopmagere". Tre børn, næsten alle sammen ældre. Der var gang i den! Hold da up! Hver aften så snart alle børn var i seng, var der pludselig stille og vi voksne kunne tale sammen! Erich og jeg havde mange samtaler om vores familie forbindelser og om hvordan det hele hænger sammen. Han er født og opvokset i Australien. Hans forældre emigrerede fra München til Melbourne. Derfor er han meget nysgerrig omkring familiens historie. Vi gennemgik gamle dokumenter. Han har konsulteret en professional slægtsforsker. Jeg kunne ikke rigtig sætte mig ind i sådan et behov for at finde sine rødder. Jeg har altid haft det hele lige foran mig. Jeg ved hvor jeg kommer fra og jeg er vokset op med mine to bedstemødre. Begge har fortalt mig meget om deres fortid, jeg ønskede bare jeg nogen gange havde hørt bedre efter! 

Spørgsmålet det sidst: Kunne jeg forstille mig at komme tilbage? JA! Denne gang med en SUV og en camping trailer til rigtig outdoor eventyr! Måske også på en anden årstid, for at få suget lidt mere af solen op. 

Klik her for at læse Anders artikel om Australien. Den indeholder også links til flere af hans blogs fra Australien!

Klik her for at læse mere om Camping i Australien (og New Zealand)!

/Alexandra

Comment