Nu er det meget snart tid til at tage hjem til München. Her starter vi på en frisk med et nyt liv som familie. Mens vi boede i København tilbragte vi kun vores ferier her og har aldrig boet her for alvor alle tre. Nu skal vi opbygge et helt normalt liv med arbejde, børnehave og alle normale rutiner. Det bliver spændende og jeg ser frem til det med blandede følelser! 

Det er mange helt banale grunde til at jeg glæder mig til vores hjemkomst. For eksempel at sove på min egen hovedpude. Hvis den ikke har en speciel form eller tykkelse får jeg  hovedpine. Hvis man gerne vil have en god dag med en Alexandra i balance og med overskud af energi så skulle hun gerne sove godt og længe. Nårh ja, så lange man nu kan sove med en lille dreng!

Efter et år på rejse med en rygsæk kun fyldt med meget praktisk tøj til en uge vil det være en stor fornøjelse at åbne et skab med en større udvalg. Bare tanken om alle de sko! Ikke bare et svært valg mellem vandrestøvler, kondisko eller klip-klappere. Nej, der venter lange og korte støvler i forskellige farver, ballerinas og høje sko. Så findes der også passende tasker og tørklæder! Paradis! Forstil dig et helt gennemtænkt outfit med machtende tilbehør! Wauw! Jeg kan ikke vente med at præsentere mig selv for Anders. Han vil ikke kunne genkende mig! Jeg vil gerne i byen igen og blive vist frem. 

Tilbage i München har vi muligheden at gå ud helt alene, uden at bekymre os om Anton. Han vil overnatte hos sin Oma. Vi har tid bare til os to! Tid til at koncentrere os om os selv og vores forhold. Forholdet har lidt en smule den seneste tid, da vi ikke rigtigt har kunnet koncentere os om det. Men det vores egen skyld! Rejser man som familie over en lang periode, som vi har gjort, er det nogen gange svært at finde tid til det. 

Jeg får også tid til mig selv og til at komme til ro og genopbygge min tålmodighed. Den gik lidt tabt efter at vi landede i Europa. Det kan godt hænge sammen med manglende søvn. Hvis man gerne vil have tid til sig selv så er det om aftenen og så holder man sig længere vågen. Med resultatet er, at man er træt næste morgen! En ond cirkel! Hvis man er træt vil man gerne kompensere for det med mad og resultatet af dette kender man godt! 

Vi har også brug for at fordøje hele rejsen og alle indtrykkene. Bare tanken om at vi virkelig var ude at rejse i et helt år er stadig væk vidunderlig. Vi hoppede ud med begge ben i vores lille eventyr og realiserede vores drøm. Den del af eventyret er næsten slut. Men et nyt eventyr begynder i München. 

Vi har fundet ud af så meget under vores rejse. Først og fremmest at vi godt kan lide at rejse sammen (det er ingen selvfølge), også over en længere periode, men vi kan ikke gøre det uendeligt. Vi kan godt lide vores base. Den hedder nu München. Om den bliver ved med at være det, kan man aldrig vide. Vi har lært så mange ting og jeg vil bruge det meste i vores dagligdag. Det drejer sig ikke om store omfattende ændringer. Det er mere bare at spise endnu mere bevidst, sundere, og at røre sig mere. Begynde at træne igen og have det bedre i min egen krop. Og så har vi stadigvæk vores lille udfordring med at blive endnu bedre til at kommunikere med hinanden. 

Ja, jeg glæder mig til at komme tilbage til min hjemby og til den smukkeste by i Tyskland efter seks år i København og et år på rejse. Tid til min familie og gamle venner. Tid til at gå langs med Isar og tid til at genopdage München som familie.

/Alexandra

Comment