Det er nu et år siden at vores liv blev vendt 180 grader rundt. Fra et ganske normalt familieliv med helt almindelige rutiner som arbejde, vuggestue, indkøb, madlavning og weekender med forskellige aktiviteter. I december 2012 pakkede vi alle vores ting sammen og flyttede til Tyskland. Mit hjemland, hvor vi som familie kun har været på ferie. Men der var ikke så meget tid til at slå sig ned og finde tilbage til en rigtig rutine. München var blot et mellem stop før vi tog af sted til vores rejse rund i verden for et år. 

Pludselig var vi omgivet af en tysk verden og det var ikke blot mig der talte tysk. Nu var det alle! Det kunne man mærke på Anton. Han var altid god til at skelne mellem tysk og dansk. Han blev åbenbart lidt forvirret og begyndte til at tale tysk til Anders. Vi var nødt til at lede efter et sted hvor han kunne have lidt danske omgivelser. Heldigvis findes der nu i München en slags dansk weekend skole. (Den Danske Skole) Så kunne vi mindst en gang om måneden “dykke ind” i en dansk legegruppe med typiske danske sange og historier. Der findes åbenbart mange danskere med børn i München som gerne vil have at deres børn får en idé om hvordan det er at vokse op i Danmark. For mange er det et åndehul i en travl tysk hverdag hvor de kan føle sig som danskere igen og mødes med andre danskere. 

Ikke kun det med sproget var helt nyt for Anton. Altså ikke at være sammen med sine legekamerater fra vuggestuen. Han savnede selvfølgelig hans kendte daglige rytme med hans fantastiske pædagoger. Det var meget svært at finde en legegruppe i München, hvor man kan begynde med det samme. Kirkerne tilbyder såkalde åbne legegrupper til små børn, men det var bare to gange om ugen fra 9-12 kl. Bedre end ingenting! Anton fik lejlighed til at suse rundt med andre børn. Det er jo lidt kedeligt kun at være sammen med forælderene eller Oma. 

Den anden omvæltning var at vi flyttede fra en stor tre værelses lejlighed til en lille  hyggelig to værelses lejlighed. Derudover skulle vi også dele soveværelse med Anton. En god forberedelse og øvelse til vores rejse, hvor vi bl.a. skulle rejse med en campervan. Anton fik hans lille børneseng foran vores seng. Det gik fremragende! Han blev ikke forstyrret, når vi gik i seng og tændte for vores lille lampe. 

Fra december måned kunne han nyde at være sammen med sine forældre. En stor forandring! Vores dagligdag blev bremset ned, efter vi kom på plads med hele flytningen. Alt gik mere langsomt: at stå op om morgenen, spise morgenmad sammen og komme af sted. Vi havde en 2-2-1-2 aftale. Det betød 2 dage ugentligt var mine “arbejdsdage”, 2 dage Anders´, 1 dag var Anton hos Oma (vores “kæreste dag” plus aften inklusive at sove længe næste dag) og i weekenderne var vi alle sammen. Helt ny hverdag for os alle tre! Anton fik tiden helt alene med sin papa eller mama. Papa´s dage var fyldt med café besøg og ture ind til byen. Mine var med ture ved Isar (floden gennem München) og til legepladser mv. Ofte var Oma med på turen. 

Anton udviklede sig fra et meget observerende barn til et åbent og udadvendt. I vuggestuen tog det hver morgen tid at være klar til at være sammen med gruppen. Vi stod nogle minutter ved indgangen og Anton observerede hvem af kammeraterne der allerede var tilstede og hvad der ellers foregik i rummet. Nu er det bare et kort overblik over hvem der er på legepladsen og så er det fuld fart på med at komme i gang med at lege med andre børn. Han er ligeglad med hvor gamle de er, hvilket sprog de taler og hvor mange de er. En dag var der et lidt større barn som sagde til os: “Ved du godt, at er han meget bestemmende!?” Jo, det ved vi godt! Udover at være en lille drama-queen kan han være en lille kommandant. På den ene side en god ting, men på den anden side en dårlig egenskab! Vi må bare sikre os at vi styrer det i den rigtige retning. 

Han klarer sig rigtig, rigtig godt på hele turen. Han elsker at flyve, køre med bil, campervan, sejle med både og gondoler. Han finder sig til rette i skiftende omgivelser, forskellige mennesker og forskelligt vejr. Han er blevet bedre til at udtrykke sig. Det er ligegyldigt om det er på tysk eller dansk. Han kan også forstå og udtrykke sig lidt på engelsk. Selvfølgelig, som alle børn i hans alder, prøver han at overtræde sine grænser. Han kan nogen gange opføre sig helt umuligt. 

Vi ved ikke om han kan huske hele rejsen. Men i hvertfald vil han huske tiden sammen med os. Sikkert også nogle steder vi besøgte eller mennesker vi mødte. Han har udviklet sig til en lille mand med sin egen bestemte vilje, men med et godt hjerte.

Klik her for at komme til Anders artikel om at rejse med et barn!

/Alexandra

Comment